Lov nr. 135 · 1986

Historisk

Lov om årpenge for kronprins Frederik

Lov om årpenge for kronprins Frederik

Dokumentdato: 19. mar. 1986Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

For kronprins Frederik fastsættes fra det tidspunkt at regne, da Hans kongelige Højhed fylder 18 år, en årpenge med et grundbeløb af 920.000 kr.

Stk. 2. Beløbet forhøjes eller nedsættes med 3 procent for hver fulde 3 points' udsving ud over 151 i reguleringspristallet for januar måned (reguleringspristal januar 1980 = 100). Reguleringen sker fra den efterfølgende 1. april. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

Stk. 3. Årpengebeløbet udbetales fra den 1. juni 1986 månedligt forud.

§ 2.§-link ↗

Fra det tidspunkt at regne, da Hans kongelige Højhed får selvstændig bolig, fastsættes en årpenge med et grundbeløb af 2.100.000 kr.

Stk. 2. Sker der generel ændring af tjenestemandslønninger, foretages tilsvarende regulering af grundbeløbet.

Stk. 3. Ydelsen efter stk. 1, jfr. stk. 2, forhøjes eller nedsættes med 3 procent for hver fulde 3 points' udsving ud over 151 i reguleringspristallet (reguleringspristal januar 1980 = 100). Reguleringspristallet for januar og juli måneder benyttes ved reguleringen for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

Stk. 4. Ydelsen udbetales månedligt forud.

§ 3.§-link ↗

Så længe Hans kongelige Højhed oppebærer årpenge, kan han ikke modtage vederlag for statstjeneste.