Ændringslov nr. 264 · 1981

Historisk

Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v. (Forhøjelse af skattegodtgørelsen m. v.)

Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v. (Forhøjelse af skattegodtgørelsen m. v.)

Dokumentdato: 27. maj 1981Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v. (Forhøjelse af skattegodtgørelsen m. v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 447 af 16. oktober 1980, som ændret ved lov nr. 582 af 19. december 1980, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 1, nr. 11, indsættes efter "loven om tilsyn med pensionskasser": "eller efter lov om forsikringsvirksomhed". 2. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 16 : "16) Værdipapircentralen." 3. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 17 : "17) Lønmodtagernes Dyrtidsfond." 4. I § 17A ændres "15 pct." til: "25 pct.". 5. I § 17A indsættes som stk. 2: "Stk. 2. Skattegodtgørelse indrømmes endvidere medlemmer af investeringsforeninger, som udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente renter og udbytter. Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af den del af de udloddede beløb, som hidrører fra modtagne udbytter fra de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af det beløb, hvoraf godtgørelsen beregnes." § 2 § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. oktober 1981. § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. juli 1980. § 1, nr. 3, har virkning fra den 1. april 1980. § 1, nr. 4 og 5, har virkning fra og med indkomståret 1981. Givet på Christiansborg slot, den 27. maj 1981 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R