Lov nr. 217 · 1979

Historisk

Lov om et forebyggelsesråd

Lov om et forebyggelsesråd

Dokumentdato: 23. maj 1979Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Forebyggelsesrådet har til opgave at foretage en løbende kritisk vurdering af eksisterende sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger i og uden for sundhedssektoren og at fremsætte forslag til fremme af den forebyggende indsats i samfundet.

Stk. 2. Forebyggelsesrådet fremsætter sine forslag over for indenrigsministeren.

§ 2.§-link ↗

Forebyggelsesrådet består af 17 medlemmer, herunder medicinaldirektøren. Medlemmerne beskikkes af indenrigsministeren for 4 år ad gangen, de 10 efter indstilling fra henholdsvis arbejdsministeriet, miljøministeriet, socialministeriet, undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg kommuner i forening, planlægningsrådet for forskningen, statens husholdningsråd og forbrugerrådet. Indenrigsministeren udpeger en formand og en næstformand blandt rådets medlemmer.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med forebyggelsesrådet træffe beslutning om udvidelse eller ændring i rådets sammensætning.

Stk. 3. Forebyggelsesrådet nedsætter et forretningsudvalg, bestående af rådets formand og næstformand samt medicinaldirektøren. Rådets formand er tillige formand for forretningsudvalget.

Stk. 4. Forebyggelsesrådet kan nedsætte sagkyndige udvalg. Til medlemmer af sådanne udvalg kan vælges personer uden for rådets medlemskreds.

Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter rådets forretningsorden.

§ 3.§-link ↗

Forebyggelsesrådet offentliggør beretninger om rådets virksomhed.

§ 4.§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. juli 1979.

§ 5.§-link ↗

Forslag om revision af loven fremsættes for folketinget senest i folketingsåret 1983-84.

§ 6.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.