Ændringslov nr. 473 · 1977

Historisk

Lov om ændring af lov om tilskud til dræning og vanding og af lov om grundforbedringslån

Lov om ændring af lov om tilskud til dræning og vanding og af lov om grundforbedringslån

Dokumentdato: 14. sep. 1977Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om tilskud til dræning og vanding, jfr. lovbekendtgørelse nr. 606 af 11. december 1975, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 1, affattes således: »Landbrugsministeren kan give tilsagn om tilskud af statskassen til dræningsarbejder og udførelse af mekaniske vandingsanlæg på jordbrugsbedrifter inden for de i § 5a fastsatte beløbsrammer.« 2. Efter § 5 indsættes: » § 5a. Tilsagn om tilskud efter denne lov kan gives inden for en samlet beløbsramme på 80 mill. kr. i finansårene 1975-76, 1976-77 og 1977-78 samt inden for en beløbsramme på 30 mill. kr. i hvert af finansårene 1978, 1979 og 1980.

Stk. 2. Er der i de i stk. 1 nævnte tilsagnsperioder ikke disponeret over hele rammebeløbet, kan landbrugsministeren efter forhandling med finansministeren bestemme, at det resterende rammebeløb overføres til det følgende finansår.«

§ 2§-link ↗

I lov nr. 166 af 29. marts 1974 om grundforbedringslån ændres i § 1 »landbrugs- og skovarealer« til: »jordbrugs- og skovarealer« og »landbrugsdrift« til: »jordbrugsdrift«.

§ 3§-link ↗

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.