Lov nr. 267 · 1977

Historisk

Lov om blyindhold m.v. i motorbenzin.

Lov om blyindhold m.v. i motorbenzin.

Dokumentdato: 8. jun. 1977Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

For at forebygge luftforurening kan miljøministeren fastsætte regler om begrænsninger i indholdet af blyforbindelser og andre stoffer i benzin, der anvendes som brændstof for motordrevne køretøjer. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler til sikring af motorbenzinens kvalitet.

§ 2§-link ↗

Miljøministeren kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol, herunder om udtagning af prøver af motorbenzin hos personer og selskaber, der indfører, fremstiller eller forhandler motorbenzin, samt om pligt til meddelelse af oplysninger om motorbenzinens indhold. Med fremstilling sidestilles tilsætning af blyforbindelser og andre stoffer til motorbenzin.

§ 3§-link ↗

Tilsynsmyndigheden, eller personer, der af denne er bemyndiget til at udøve tilsyn, har adgang til offentlige og private ejendomme for at indhente oplysninger til brug for udøvelsen af tilsyn og kontrol.

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.

Stk. 3. Legitimation skal forevises på forlangende.

§ 4§-link ↗

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den endelige administrative afgørelse i sager om motorbenzinens indhold af blyforbindelser og andre stoffer træffes af miljøstyrelsen.

§ 5§-link ↗

I foreskrifter, der udstedes i medfør af §§ 1-2, kan der for den, der indfører, fremstiller eller forhandler motorbenzin, fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af foreskrifterne.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 6.§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. november 1977.

§ 7.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.