§ 1.§-link ↗
Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for en forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde med 10 år for perioden 1. oktober 1985 til og med 30. september 1995.
§ 2.§-link ↗
Uanset bestemmelsen i § 77, stk. 1, i lov om luftfart, jfr. lovbekendtgørelse nr. 381 af 10. juni 1969, kan der meddeles A/S Det Danske Luftfartselskab tilladelse til at lade Scandinavian Airlines System udføre erhvervsmæssig luftbefordring af passagerer, post og gods alene mellem to steder inden for riget.
§ 3.§-link ↗
Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at der ved opgørelsen af A/S Det Danske Luftfartselskabs skattepligtige indkomst sker sådanne afvigelser fra de gældende regler om skattefri afskrivninger på bygninger og driftsmidler, som kan begrundes ved selskabets deltagelse i Scandinavian Airlines System. Der kan dog ikke derved foretages større samlede afskrivninger på bygninger og driftsmidler end efter de gældende regler.