Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Ændringer og forbundne dokumenter · 1
Forbindelserne kommer fra Retsinformations ændringshenvisninger. De angiver dokumentrelationer, ikke hvilke paragraffer der gælder på en bestemt dato. Ændringer er ikke automatisk indarbejdet.
Dokumenter, der henviser til denne ændring (1)
Henvisninger fra de senest hentede dokumentversioner i samlingen.
Lov om ændring af lov om indkøbsforeninger for mindre jordbrugere.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
I lov nr. 103 af 20. marts 1970 om indkøbsforeninger for mindre jordbrugere foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Landbrugsministeren bemyndiges til af statskassens midler i finansårene 1970-71 til 1974-75 at anvende indtil 40 mill. kr. til udlån dels til indkøbsforeninger for mindre jordbrugere, dels til disse foreningers samvirksomhed, jfr. § 5. Udlån kan kun ske til foreninger, hvis vedtægter stadfæstes i henhold til den i §§ 2 og 3 givne bemyndigelse«.
2. I § 2, stk. 1, litra e, sidste pkt. , ændres »10 pct.« til: »8 pct.«.
Givet på Christiansborg slot, den 13. december 1972.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
MARGRETHE R.
/Ib Frederiksen.
Lov om ændring af lov om indkøbsforeninger for mindre jordbrugere. · Fri Lov