Ændringslov nr. 577 · 1969

Historisk

Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre

Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre

Dokumentdato: 19. dec. 1969Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov nr. 194 af 5. juni 1959 om vederlag og pension m.v. for ministre foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk.1, affattes således: »Det årlige vederlag til ministre udgør 45.000 kr. med tillæg efter de den 1. oktober 1969 gældende satser. Af det samlede vederlag ydes 100/133 som grundbeløb, der reguleres på samme måde som tjenestemandslønninger.« 2. § 2, stk. 1, affattes således: »Som repræsentationstillæg ydes der statsministeren 13.500 kr. og udenrigsministeren 18.000 kr. årlig, der dyrtidsreguleres på samme måde som generelle og særlige tillæg til tjenestemandsstillinger.« 3. § 2, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Til ministre, der ikke er medlemmer af folketinget, ydes et tillæg svarende til det efter lov om valg til folketinget gældende grundvederlag til medlemmer af folketinget.« 4. § 3, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Ventepenge bortfalder, såfremt en afgået minister ansættes i en stilling, i hvilken ansættelsen kan medregnes i pensionsalder efter § 4 i lov om tjenestemandspension. Er lønningsindtægten lavere end ventepengene, udbetales dog som personligt tillæg et beløb, der svarer til forskellen.« 5. § 4 affattes således: »Stk. 4. En minister, der har opnået mindst 1 års pensionsalder, er berettiget til egenpension efter udløbet af det tidsrum, hvori der udbetales ventepenge.

Stk. 2. Ægtefællen efter en minister, der ved sin død fungerede i ministerstilling eller var pensioneret eller oppebar ventepenge, er berettiget til ægtefællepension, medmindre ægteskabet blev indgået på dødslejet eller efter, at afdøde var fyldt 60 år eller fratrådt som minister.

Stk. 3. Med hensyn til børnepensionstillæg og børnepension finder bestemmelserne i kapitel 4 i lov om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestemmelserne om efterindtægt i kapitel 6 i lov om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår vederlag, ventepenge og pension efter nærværende lov.« 6. Som ny § 5 indføjes:

§ 2§-link ↗

Forhøjelsen af tillæget til ministre, der ikke er medlemmer af folketinget, begrænses ved lovens ikrafttræden til 3 pct. af det for oktober måned 1969 udbetalte tillæg. Den resterende forhøjelse udbetales med halvdelen den 1. april 1970 og halvdelen den 1. oktober 1970.

§ 3§-link ↗

Med hensyn til pensioner, der udbetales på grundlag af funktionstid som minister før denne lovs ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.

§ 4§-link ↗

Loven har virkning fra den 1. november 1969. Bestemmelserne i § 7 har dog virkning fra den 1. april 1970.