Ændringslov nr. 168 · 1965

Historisk

Lov om ændring i lov om afløsning og statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet. (Afløsningsloven).

Lov om ændring i lov om afløsning og statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet. (Afløsningsloven).

Dokumentdato: 12. maj 1965Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring i lov om afløsning og statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet. (Afløsningsloven). VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov nr. 178 af 23. juni 1956 om afløsning og statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet foretages følgende ændringer: § 14, næstsidste og sidste stykke, udgår, og i stedet indsættes: »§ 14 a Tvistigheder mellem rettighedshavere og fiskere om indholdet og udstrækningen af den særlige ret og om, hvor fiskere kan sætte eller bruge deres redskaber uden at skade rettighedshaverens fiskeri, samt om andre spørgsmål angående udøvelsen af rettighedshaverens fiskeriret afgøres af dertil oprettede ÅLEGÅRDSNÆVN, hvis kendelser kan indankes for et ÅLEGÅRDSOVERNÆVN. Dettes afgørelser kan ikke indbringes for domstolene. For staden København og for hver amtsrådskreds, bortset fra de sønderjyske amtsrådskredse og Bornholms amtsrådskreds, oprettes et ålegårdsnævn, bestående af en af fiskeriministeren udnævnt formand og 2 henholdsvis af Københavns magistrat og vedkommende amtsråd udnævnte upartiske, fiskerikyndige mænd. For hvert nævns vedkommende udnævnes endvidere af fiskeriministeren en suppleant for formanden og af Københavns magistrat eller af vedkommende amtsråd 2 suppleanter for de af magistraten eller amtsrådet udnævnte medlemmer. Samtlige valg gælder for et tidsrum af 5 år. Begæring om en sags indbringelse for nævnet indsendes til formanden, der hurtigst muligt fremmer sagen og fastsætter tid og sted for forretningens foretagelse. Såfremt ikke mindelig overenskomst mellem parterne opnås, afgør nævnet hurtigst muligt sagen ved kendelse, der snarest meddeles parterne. Ålegårdsovernævnet består af en af fiskeriministeren udpeget formand og 2 af folketinget valgte medlemmer. Folketinget vælger endvidere 2 suppleanter for de af folketinget valgte medlemmer. Såvel medlemmer som suppleanter skal være fiskerikyndige, og ingen af dem må være medlem af folketinget, udøvere af afløst ålegårdsret eller særlig fiskeriret, jfr. § 13 A og B, eller ernære sig ved fiskeri. Samtlige valg gælder for et tidsrum af 5 år. I tilfælde af formandens forfald beskikker fiskeriministeren en stedfortræder for ham til at varetage de ham som formand for overnævnet påhvilende forretninger. Begæring om indbringelse af en af et ålegårdsnævn afsagt kendelse for overnævnet indsendes til formanden for dette. Indbringes sagen for overnævnet inden forløbet af 3 døgn efter, at vedkommende part har fået meddelelse om den af nævnet afsagte kendelse, forbliver de hidtil faktisk bestående forhold uforandret gældende, indtil overnævnet har afgjort sagen. Er sagen ikke inden nævnte tidspunkt indbragt for overnævnet, bliver den ved nævnets kendelse trufne afgørelse at følge, og sagen bliver, for så vidt den indbringes for overnævnet, at afvise af dette som for sent indbragt. § 14 b Såfremt nævnet eller overnævnet pålægger nogen af parterne at fjerne eller flytte et redskab eller dele af dette, bliver der i kendelsen at fastsætte en frist, inden hvilken det skal være udført, efter at kendelsen er forkyndt eller bevisligt bragt til den pågældendes kundskab, samt hvilke tvangsmidler der skal anvendes. Det kan i kendelsen bestemmes, at den forurettede selv må foranstalte redskaber fjernet eller flyttet på den modvilliges bekostning, ligesom der også kan tilkendes den forurettede erstatning. Idømte tvangsbøder og tilkendt erstatning kan inddrives ved udpantninng. Tvangsbøder tilfalder statskassen. Er en sag afgjort af nævn eller overnævn og den atter indbringes for samme, kan nævnet eller overnævnet, når det skønnes, at der ingen grund har været til på ny at rejse sagen, og omstændighederne i øvrigt taler derfor, idømme en bøde for unødig trætte. Bøden kan inddrives ved udpantning. Når nævnet eller overnævnet anser det for fornødent, kan der, forinden sagen afgøres, tilkaldes retskyndig og fiskerikyndig assistance, der dog ikke deltager i sagens behandling og påkendelse, men kun har efter nævnets eller overnævnets bestemmelse at udtale sig skriftligt eller mundligt over de punkter, hvorom erklæring ønskes. Et medlem af nævn eller overnævn kan ikke fungere, når han er interesseret i vedkommende sag eller så nær beslægtet eller besvogret med nogen af parterne som næstsøskendebarn. I tvivlstilfælde afgøres det af nævn eller overnævn, om et medlem kan fungere. § 14 c De nærmere regler for nævnets og overnævnets forretningsorden fastsættes i en af fiskeriministeren udfærdiget instruks. Der tillægges nævnets medlemmer diæter efter reglerne i lov om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd for hver dag, de er i funktion eller på rejse, samt, når de giver møde over 2 km fra deres hjem, godtgørelse for rejseomkostninger efter regning eller, hvis egen befordring benyttes, den for tjenestemænd til enhver tid fastsatte godtgørelse pr. løbende kilometer. Der tilkommer overnævnets medlemmer diæter efter reglerne i lov om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd for hver dag, de er i funktion uden for deres hjem eller på rejse, samt godtgørelse for befordringsudgifter efter regning. Endvidere tillægges der hvert af de af folketinget valgte medlemmer af overnævnet et årligt honorar. De ovennævnte udgifter afholdes af statskassen. For nævn og overnævn autoriserer fiskeriministeren protokoller, hvori referat af sagen og den afsagte kendelse indføres, og hvoraf udskrift leveres mod sportelmæssig betaling.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1965. Stk. 2. De i henhold til lov nr. 500 af 19. december 1951 om saltvandsfiskeri udnævnte formænd for ålegårdsnævnene tillige med medlemmerne af disse samt de af folketinget valgte medlemmer af overnævnet og samtlige suppleanter vedbliver at fungere også efter nærværende lovs ikrafttræden, og deres funktionstid betragtes først som udløbet ved udgangen af det kalenderår, i hvilket deres funktionstid efter den dem meddelte beskikkelse udløber. GIVET PÅ CHRISTIANSBORG SLOT, DEN 12. MAJ 1965. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. FREDERIK R. -------------------- J. Risgaard Knudsen.