Lov nr. 386 · 1963

Historisk

Lov om anlæg af en tunnelforbindelse under Limfjorden ved Ålborg med tilsluttende motorvejsanlæg

Lov om anlæg af en tunnelforbindelse under Limfjorden ved Ålborg med tilsluttende motorvejsanlæg

Dokumentdato: 4. dec. 1963Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til som hovedlandevej at lade anlægge en tunnel udelukkende for kørsel med motorkøretøjer under Limfjorden ved Ålborg i en linje ca. 2,5 km øst for den nuværende Limfjordsbro med tilsluttende motorvejsanlæg fra Gugvej øst for Skalborg til hovedlandevejene A 10 og A 14 ved Bouet.

§ 2.§-link ↗

Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at erhverve - om fornødent ved ekspropriation i henhold til reglerne i forordning af 5. marts 1845, jfr. lov nr. 6 af 10. januar 1928 - de arealer m.v., der udkræves til gennemførelsen af de i § 1 omhandlede anlæg.

§ 3.§-link ↗

Udgifterne ved de i § 1 omhandlede anlæg samt ved disse anlægs fremtidige vedligeholdelse afholdes af vejfonden.

§ 4.§-link ↗

Dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i forbindelse med de af denne lov omfattede anlæg, fritages for stempel- og tinglysningsafgifter samt andre afgifter til det offentlige.