Ændringslov nr. 82 · 1937

Historisk

Lov om Ændring af Lovgivningen om en Statstidende (* 1)

Lov om Ændring af Lovgivningen om en Statstidende (* 1)

Dokumentdato: 31. mar. 1937Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

Alle Indkaldelser og Meddelelser, som man ifølge Lovgivningen eller i Henhold til denne er pligtig at offentliggøre, vil være at indrykke i Statstidende. Endvidere skal i Statstidende indrykkes alle Indkaldelser og Meddelelser til Offentligheden eller Kredse af Personer, som der er Pligt til at foretage i Henhold til Statutter eller Love for Institutioner eller Selskaber, hvilke der ved Lov er indrømmet særlige Begunstigelser, eller om hvis Forhold der ved Lovgivningen er fastsat almindelige Bestemmelser. Undtaget herfra er Indkaldelser og Meddelelser fra Sygekasser, Fortsættelsessygekasser, Sparekasser, Andelskasser og de af Lov af 2. Maj 1934 om visse Spare- og Udlaansvirksomheder omfattede Virksomheder, alle Andelsorganisationer og Andels-Produktionsforeninger, de i Henhold til Lov af 15. Maj 1933 oprettede Kartoffelmelsfabrikker, Privatbaner, gensidige Forsikringsselskaber og de under Undervisningsministeriet henhørende Institutioner, alt for saa vidt ikke anderledes er bestemt i den øvrige Lovgivning eller i ældre administrative Instruktioner. For Aktieselskabers Vedkommende finder Loven, bortset fra udtrykkelige Paabud i Loven om Aktieselskaber, kun anvendelse, for saa vidt det paagældende Selskabs Aktier officielt noteres paa Børsen. Endvidere finder foranstaaende Lovbestemmelser ikke Anvendelse paa Indkaldelser og Meddelelser, der udgaar fra stedlige Myndigheder eller lokale private Institutioner, og som efter deres Formaal udelukkende eller hovedsagelig henvender sig til en lokalt begrænset Kreds af Personer. I øvrigt kan Undtagelser fra Bestemmelserne i Stk. 1 og 2 finde Sted, naar Statsministeren efter Samraad med vedkommende Fagminister mener, at Forholdene i særlig Grad taler derfor.

§ 2§-link ↗

Bestyrelserne for de af Loven omfattede Institutioner og Selskaber er bemyndigede til at foretage saadanne Ændringer i vedkommende Virksomheders Statutter eller Love, som kun er en Følge af foranstaaende Lovbestemmelser, uden Hensyn til, hvad der i Statutterne eller Lovene er foreskrevet om Vedtagelse af Ændringer i disse.

§ 3§-link ↗

Denne Lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i Kraft den 1. Juli 1937. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.