Lov nr. 101 · 1933

Historisk

Lov om Frednings- og Ordensbestemmelser for Fiskeriet i de til Kongerigerne Danmark og Sverige grænsende Farvande. (* 1)

Lov om Frednings- og Ordensbestemmelser for Fiskeriet i de til Kongerigerne Danmark og Sverige grænsende Farvande. (* 1)

Dokumentdato: 27. mar. 1933Kildeversion observeret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

For Fiskeriet i de Farvande, som omfattes af den under 31. December 1932 undertegnede Konvention mellem Kongerigerne Danmark og Sverige om Fiskeriforholdene i de til begge Lande grænsende Farvande, nemlig: KATTEGAT, begrænset mod Nord af rette Linier draget fra Skagens nordligste Pynt til Vinga Fyr og videre derfra til nærmeste Kyst af Hisingen, samt mod Syd af rette Linier draget fra Hasenøre til Gniben og fra Gilbjerg Hoved til Kullens Fyr, ØRESUND, regnet fra Linien Gilbjerg Hoved-Kullens Fyr mod Nord til en Linie draget fra Stevns Fyr til Falsterbo Fyr mod Syd, samt ØSTERSØEN, for saa vidt angaar Farvandet langs Kysten fra Falsterbo Fyr til Simrishamn Fyr og Farvandet omkring Bornholm og Øgruppen Kristiansø, kan der ved kongelig Anordning gives særlige Forskrifter i Overensstemmelse med, hvad der i den nævnte Konvention er bestemt. Ligeledes kan der ved kongelig Anordning træffes de fornødne Bestemmelser angaaende Tilsynet med Overholdelsen af de i Henhold til foranstaaende givne Forskrifter.

§ 2§-link ↗

For Overtrædelse af Forskrifterne i de i Henhold til nærværende Lov udstedte Anordninger kan der i Anordningerne fastsættes Bestemmelser om Paatale og Straf i Overensstemmelse med Reglerne i den til enhver Tid gældende almindelige danske Lovgivning om Saltvandsfiskeri.

§ 3§-link ↗

Ved nærværende Lovs Ikrafttræden ophæves Lov Nr. 104 af 7. April 1899 om Frednings- og Ordensbestemmelser for Fiskeriet i de til Kongerigerne Danmark og Sverige grænsende Farvande, Lov Nr. 90 af 23. Maj 1902 og Lov Nr. 111 af 4. Maj 1907 om Tillæg til nævnte Lov. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.