§ 1§-link ↗
Tidspunktet for Borgerlig Straffelovs Ikrafttræden fastsættes ved en af Justitsministeren mindst 6 maaneder forud i Lovtidende indrykket Bekendtgørelse. Loven træder dog senest i kraft den 1. januar, som indtræder 2 Aar efter Udløbet af det Aar, hvori Loven stadfæstes.
Stk. 2. Samtidig med Borgerlig Straffelov træder nærværende Lov i Kraft.
§ 2§-link ↗
Fra samme Tidspunkt ophæves Lov af 3. Marts 1860 om Straffen for Løsgængeri og Betleri, Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866, jfr. Lov Nr. 32 af 25. Februar 1871 om en forandret Affattelse af dens §§ 95-97, Lov Nr. 98 af 10. maj 1912 om Bogføring m.v. § 7, sidste Stykke, og Lov for Færøerne Nr. 260 af 6. Maj 1921 om Bogføring m.v. § 7, sidste Stykke, Lov af 16. Februar 1866 om Afsoning af Bøder udenfor kriminelle Sager, Lov Nr. 81 af 30. marts 1906 om Modarbejdelse af offentlig Usædelighed og venerisk Smitte §§ 1, 2, 3, 4 og 9 og Midlertidig Lov Nr. 63 af 1. April 1911 om nogle Ændringer i Straffelovgivningen, som ændret ved Lov nr. 296 af 22. December 1928, jfr. dog nærværende Lovs § 10, Stk. 3.
§ 3§-link ↗
Endvidere ophæves følgende Bestemmelser: Christian den Femtes Danske Lov, 5te Bog, 2det Kap., Art. 74. Christian den Femtes Norske Lov, 5te Bog, 2det kap., Art. 75. Forbud af 17. Februar 1741 paa Vimpel-Føring. Forordning af 6. Oktober 1753, hvorved forbydes alle Slags saakaldte Hasardspil, §§ 3, 5 og 6, 1ste Led. Forordning af 13. Februar 1775 angaaende Omløben med Varer § 1, 3die Punktum. Forordning af 1. April 1796 om de Forsigtigheds-Regler, der bør iagttages og følges ved Salg og Handel med Gift, §§ 1 og 3, for saa vidt angaar Straf. Forordning af 1. Februar 1797 om Tolden §§ 394 og 395, for saa vidt angaar Straf. Plakat af 27. November 1801 angaaende Forbud mod at bære Uniform m.v., for saa vidt angaar Straf. Plakat af 31. August 1813 angaaende Straffebestemmelser for Forbrydelser, som forøves i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset i Kjøbenhavn m. v. Plakat af 16. Juli 1817 angaaende yderligere Bestemmelser for Forbrydelser, der forøves af saadanne Fanger. Forordning af 11. marts 1818 angaaende yderligere Straffebestemmelser for Fanger, der undvige af Straffeanstalterne m. v. Plakat af 21. April 1824 betræffende Skifters Forhaling § 1. Plakat af 1. Februar 1826, indeholdende Tillæg til Plakat af 31. August 1813, for Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset i Kjøbenhavn. Forordning af 16. November 1836 om Afsoning af Bøder § 5. Forordning af 8. Juli 1840 angaaende General-Toldkammerets Kasse- og Regnskabsvæsen § 7, for saa vidt angaar Straf. Plakat af 19. April 1843 indeholdende nærmere Bestemmelser i de gældende Anordninger angaaende handel med Gift § 6, for saa vidt angaar Straf. Reglement af 7. Maj 1846 for Arrestvæsenet i Danmark Afsnit E. Lov af 3. December 1850 angaaende den Bestyrelserne over de civile Straffeanstalter tilkommende Straffemyndighed. Lov af 14. April 1852 om Møllenæringen § 13, 1ste Punktum. Lov af 6. April 1855, hvorved Rentefoden i visse Tilfælde frigøres, og Straffen for Aager forandres, m. v., § 4. Lov af 30. November 1857 om Beskyttelse af de til Københavns Vandvæsen hørende Værker, Anlæg og Beholdninger m. v. § 1. Lov af 29. December 1857 om Haandværks- og Fabriksdrift samt Handel og Beværtning m. m. § 81. Lov af 29. December 1857 om Grindefangsten paa Færøerne §§ 3, 4 og 5. Lov af 11. Februar 1863 om Omordning af Københavns Politi § 16, 1ste Punktum. Lov af 29. Marts 1867 om Sandflugtens Dæmpning m. v. § 20. Lov Nr. 51 af 25. Marts 1872 om Konkurs m.v. § 148, 2det Stykke, og § 168. Møntlov Nr. 66 af 23. Maj 1873 § 14, 2det Punktum. Lov Nr. 154 af 30. November 1874 om Forbud mod Efterligning af Mønt og Pengesedler m. m. Lov Nr. 152 af 9. December 1889 om Forbud mod Efterligning af Frimærker og andre Frigørelsesmidler. Lov nr. 53 af 1. April 1891 om Fæstevirksomhedens Ordning § 7, jfr. 2det Stykke i Lov Nr. 17 af 23. Februar 1894. Lov nr. 67 af 12. April 1892 om Forhyringsagenter m. v. § 1, 3die Stykke. Lov Nr. 84 af 11. Maj 1897 om Telegrafer og Telefoner § 17, 2det Stykke, og § 18, 2det Stykke, for saa vidt angaar Straf, samt § 17, 3die Stykke. Lov Nr. 64 af 26. Marts 1898 om Handel med Gødnings- og Foderstoffer § 11, 1ste og 2det Stykke. Lov Nr. 74 af 7. April 1899 angaaende Sprængstoffer § 10. Lov Nr. 225 af 14. April 1905 om Tvangsakkord udenfor Konkurs m. v. § 1, sidste Stykke, og § 33. Lov nr. 130 af 27. Maj 1908 indeholdende Bestemmelser om Børn udenfor Ægteskab og disses Forældre § 19, 1ste Stykke. Lov Nr. 131 af 27. Maj 1908 indeholdende nogle Bestemmelser om Hustruers og Ægtebørns Retsstilling § 13, 1ste Stykke. Lov Nr. 108 af 18. April 1910 om Undersøgelse af levnedsmidler m. m. §§ 5 og 6. Lov for Færøerne nr. 68 af 1. April 1912 angaaende Sprængstoffer § 10. Lov nr. 98 af 10. Maj 1912 om Bogføring m. v. § 8, 3die Stykke. Lov Nr. 143 af 29. April 1913 om Arbejde i Fabrikker m. v. § 46. Lov nr. 63 af 1. April 1914 om Adgang til Medvirken ved Anbringelse af Børn § 2, for saa vidt angaar overtrædelser af § 1, 1ste Stykke. Lov nr. 65 af 1. April 1914 om Livsforsikringsvirksomhed, jfr. Bekendtgørelse nr. 299 af 30. Juni 1922 § 57, 1ste Stykke. Lov Nr. 126 af 13. Juni 1914 om Jordemodervæsenet, jfr. Bekendtgørelse nr. 378 af 23. Juni 1920 § 15, 2det Punktum. Lov Nr. 149 af 2. August 1914, hvorved det forbydes fra dansk Territorium at understøtte krigsførende magter, § 1, nr. 5. Lov nr. 150 af 2. August 1914 om Tillæg til Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866. Lov Nr. 200 af 9. September 1914 om Tillæg til Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866. Lov Nr. 40 af 23. Februar 1915 om Tillægsbestemmelse til Arrestreglementet af 7. Maj 1846 B § 12 og E § 5. Lov nr. 152 af 17. Maj 1916 om Værn for Dyr § 1, jfr. Anordning Nr. 110 af 1. Marts 1919, hvorved Lov om Værn for Dyr af 17. Maj 1916 sættes i Kraft paa Færøerne, § 1. Lov nr. 468 af 29. September 1917 om Aktieselskaber §§ 55 og 56, 1ste Stykke. Lov Nr. 377 af 30. Juni 1919 om Udfærdigelse af nye Telefonkoncessioner § 3, 1ste Stykke, 2det Punktum. Lov Nr. 260 af 6. Maj 1921 for Færøerne om Bogføring m. v. § 8, 3die Stykke. Lov Nr. 272 af 6. Maj 1921 om Pantelaanervirksomhed og Handel med brugte Genstande § 16, 1ste Stykke, 1ste Punktum. Lov Nr. 46 af 18. Februar 1922 om Tobaksafgifter, jfr. Bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1929 § 33 og § 35, 4de Stykke. Lov Nr. 109 af 1. April 1922 om Beskatning af Spiritus m. m. § 26, 4de Stykke. Lov Nr. 111 af 1. April 1922 om Stempelafgift, jfr. Bekendtgørelse Nr. 99 af 23. April 1929 § 41. Lov Nr. 234 af 12. Juni 1922 om Voldgift i Tvistigheder angaaende Handel med Husdyr § 10, 1ste Punktum. Lov Nr. 237 af 12. Juni 1922 om Værgeraadsforsorg m. m., jfr. Bekendtgørelse Nr. 139 af 31. Marts 1926 § 84, 2det Stykke, for saa vidt angaar Straf, § 85 og § 86. Lov Nr. 253 af 12. Juni 1922 om Afgift paa Omsætningen i Kafeer, Restauranter m. m. § 14, 4de Stykke. Lov Nr. 276 af 30. Juni 1922 om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning § 83, for saa vidt angaar Straf. Lov Nr. 219 af 1. Maj 1923 om Omsætningsafgift af Chokolade- og Sukkervarer m.m. § 20 og § 22, 4de Stykke. Lov Nr. 312 af 20. December 1924 om Omsætningsafgift af Motorkøretøjer, jfr. Bekendtgørelse Nr. 196 af 15. Juli 1927 §§ 16 og 20. Lov nr. 95 af 1. April 1925 om Tilvirkning og Forhandling af Margarine m.m. § 21, 1ste Stykke. Lov Nr. 118 af 20. April 1926 om Forbud mod Handel med Genstande tjenlige til at afbryde Svangerskab. Lov Nr. 275 af 13. November 1926 om Foranstaltninger mod Smugleri m. v. § 1, 2det Stykke. Lov Nr. 111 af 30. Maj 1927 om Telefoner paa Færøerne § 14, 2det Stykke. Lov Nr. 29 af 18. Februar 1929 om Stempelafgift af topografiske Kort § 8.
Stk. 2. Endelig ophæves, hvad der i øvrigt i de hidtil gældende Love og Anordninger maatte være stridende imod Indholdet af Borgerlig Straffelov og nærværende Lov.
§ 4§-link ↗
Endvidere ophæves Lovene om Æresoprejsning af 3. April 1868 og Nr. 49 af 14. Marts 1924. Dog finder Bestemmelserne i disse Love fremdeles Anvendelse med Hensyn til Straffedomme, som er afsagt inden det i § 1 angivne Tidspunkt, med den Ændring, at Æresoprejsning efter førstnævnte Lov meddeles af Justitsministeren, at Ansøgerens Vandel ogsaa skal kunne oplyses paa anden Maade end ved de i samme Lovs § 2 omhandlede Attester, og at Justitsministeren skal kunne frafalde Tilvejebringelse af den i Lovens § 3 nævnte Erklæring fra vedkommende Kommunalbestyrelse.
Stk. 2. Hvor efter den gældende Ret udøvelsen af en offentligretlig eller privatretlig Beføjelse er betinget af, at den paagældende er uberygtet, eller at han ikke ved Dom er fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling eller for en saadan er idømt Straf af offentligt Arbejde, samt hvor Retten til at udøve en vis Virksomhed kan eller skal frakendes den, der findes skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling, har det sit Forblivende ved de hidtil gældende Regler herom, for saa vidt angaar Handlinger, som er paadømt inden ovennævnte Tidspunkt.
§ 5§-link ↗
For saa vidt angaar Personer, overfor hvem der er truffet Foranstaltninger i Henhold til Lov Nr. 133 af 11. April 1925 om Sikkerhedsforanstaltninger mod visse Personer, der udsætter Retssikkerheden for Fare, har det sit Forblivende ved nævnte Lovs Bestemmelser, indtil de trufne Foranstaltninger er endelig bortfaldet. Et i Medfør af Lovens § 6 meddelt Tilhold om ikke at nyde eller købe spirituøse Drikke ophører dog at have Gyldighed senest 5 Aar efter Borgerlig Straffelovs Ikrafttræden. Straffelovens § 74 finder tilsvarende Anvendelse.
§ 6§-link ↗
De i Lovgivningen foreskrevne Størstebeløb for Bøder bortfalder i alle Tilfælde, hvor Lovovertrædelsens Paakendelse ved Dom ikke er udelukket.
Stk. 2. For saa vidt der i Lovgivningen er fastsat særlige Regler for Bødens Beregning, har det sit Forblivende herved.
§ 7§-link ↗
Naar andet ikke er særlig bestemt, bliver Strafarter, der er hjemlet ved opretholdte Bestemmelser i den ældre Lovgivning, bortset fra den militære Lovgivning, at omsætte til de ved Borgerlig Straffelov indførte Strafarter efter følgende Regler: I Stedet for Fængsel uden nærmere Betegnelse træder Hæfte eller Fængsel indtil 6 Maaneder. I Stedet for simpelt Fængsel træder Hæfte. I Stedet for Fængsel paa Vand og Brød træder Fængsel i 4 Gange saa lang Tid, dog mindst 30 Dage. I Stedet for Fængsel paa sædvanlig Fangekost, Tvangsarbejde, Forbedringshusarbejde, Tugthusarbejde, Strafarbejde eller offentligt Arbejde træder Fængsel i samme Tid som hjemlet ved den ældre Lov.
§ 8§-link ↗
De Virkninger, som i Lovgivningen er knyttet til Idømmelse eller Udstaaelse af Fængselsstraf, indtræder fremtidig, naar nogen er idømt eller har udstaaet Frihedsstraf.
Stk. 2. De Virkninger, som i Lovgivningen er knyttet til Idømmelse eller Udstaaelse af Strafarbejde eller offentligt Arbejde, indtræder fremtidig, naar nogen er idømt eller har udstaaet Fængsel i mindst 8 Maaneder eller har været hensat i Arbejdshus eller Sikkerhedsforvaring.
Stk. 3. De Virkninger, som i Lovgivningen er knyttet til Idømmelse eller Udstaaelse af højere Straf end Forbedringshusarbejde, indtræder fremtidig, naar nogen er idømt eller har udstaaet Fængsel i over 6 Aar eller har været hensat i Sikkerhedsforvaring.
Stk. 4. De Virkninger, som i Lovgivningen er knyttet til Meddelelse af Æresoprejsning, indtræder fremtidig, naar nogen har generhvervet de borgerlige Rettigheder.
§ 9§-link ↗
For saa vidt der i en fremdeles gældende Bestemmelse i den ældre Lovgivning henvises til nogen ved nærværende Lov ophævet Lovbestemmelse, betragtes Henvisningen som gældende den nærmest dertil svarende Regel i Borgerlig Straffelov eller nærværende Lov.
§ 10§-link ↗
Naar en inden Borgerlig Straffelovs Ikrafttræden idømt Straf helt eller delvis skal udstaas efter Lovens Ikrafttræden, bliver efter Justitsministerens nærmere Bestemmelse Straffen at omsætte til den i Loven hjemlede nærmest tilsvarende Strafart, saaledes at den ved § 13 i Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866 fastsatte Forkortelse af Straffetiden kommer alle til Forbedringshusarbejde dømte Personer til gode. Fængsel på Vand og Brød fuldbyrdes efter de hidtil gældende Regler.
Stk. 2. Indtil den i Borgerlig Straffelove § 41 omtalte til Udstaaelse af Ungdomsfængsel særlig bestemte Anstalt er tilvejebragt, udstaas Ungdomsfængsel i en dertil bestemt særlig Afdeling i det almindelige Fængsel.
Stk. 3. Indtil Arbejdshus er indrettet, vil Straf af Tvangsarbejde indtil 2 Aar kunne anvendes i Stedet for Indsættelse i Arbejdshus overfor de i Borgerlig Straffelovs §§ 197-199 og 229 omhandlede Lovovertrædere. Indtil samme Tidspunkt gælder Bestemmelserne i Lov Nr. 63 af 1. April 1911 § 11, 3die og 4de Stykke.
Stk. 4. Naar Arbejdshus er indrettet, bliver Tvangsarbejde at udstaa i Arbejdshus indenfor den i Dommen fastsatte Tid.
§ 11§-link ↗
Udgifter ved de i Borgerlig Straffelovs §§ 70, 73, 75 og 164, stk. 4, samt nærværende Lovs § 12, Stk. 2, omhandlede Foranstaltninger henregnes til Sagsomkostninger.
Stk. 2. Det samme gælder Udgifter ved de i Straffelovens § 30 omhandlede Foranstaltninger, som ikke udredes ad privat Vej eller afholdes efter Reglerne i Lov Nr. 237 af 12. Juni 1922 om Værgeraadsforsorg m. m., jfr. Bekendtgørelse Nr. 139 af 31. Marts 1926.
Stk. 3. Udgifterne ved den i Straffelovens § 45 omhandlede Forsikring paahviler, for saa vidt angaar Statsanstalter, Staten og i øvrigt vedkommende Kommune. De kan ikke fordres godtgjort af Domfældte eller hans Bo.
Stk. 4. Den i § 7 i Lov nr. 93 af 11. April 1916 om Udgifterne i Strafferetsplejen givne Regel vedrørende Udgifter til Straffefangers Ophold og Hjemsendelse fra Statens Straffeanstalter finder tilsvarende anvendelse paa Udgifter til Fangers Ophold i og Hjemsendelse fra Ungdomsfængsel, Arbejdshus, Forvaringsanstalt (Straffelovens § 67) og den i Straffelovens § 17 omhandlede Anstalt eller Anstaltsafdeling. 2det Kapitel. Fængselsnævnet.
§ 12§-link ↗
Fængselsnævnet bestaar af en Dommer som Formand, Direktøren for Fængselsvæsenet, en i Psykiatri uddannet Læge og en eller flere Personer, som deltager i Forsorgsarbejdet for unge Personer eller for løsladte Fanger. Formanden og de øvrige Medlemmer, bortset fra Direktøren for Fængselsvæsenet, saavel som en Stedfortræder for hvert af Nævnets Medlemmer beskikkes af Justitsministeren for 4 Aar ad Gangen. Stedfortræderen for Direktøren for Fængselsvæsenet skal være en Person, der er eller har været overordnet Tjenestemand ved Fængselsvæsenet. Ved kgl. Anordning fastsættes Antallet af de i Forsorgsarbejde deltagende Medlemmer samt Arten af de Sager, i hvis Afgørelse hver af dem skal deltage. I Afgørelsen af hver enkelt Sag deltager Formanden, Direktøren for Fængselsvæsenet, Lægen og det af de øvrige Medlemmer, som er beskikket til at deltage i Afgørelsen af den paagældende Art af Sager, henholdsvis vedkommende Medlems Stedfortræder. I Tilfælde af Stemmelighed gør Formandens Stemme Udslaget.
Stk. 2. Fængselsnævnet kan fordre fremstillet for sig de Personer, om hvem Bestemmelse skal træffes, og afæske dem Forklaring. Nævnet kan derhos ved Varsel som i Straffesager indkalde andre Personer til at møde og afgive Forklaring for Nævnet. Udeblivelse uden lovligt Forfald straffes med Bøde. Retsplejelovens § 192 finder tilsvarende Anvendelse. Endvidere kan Nævnet gennem Anklagemyndigheden foranledige Personer afhørt som Vidner i Retten.
Stk. 3. Fængselsnævnets Møder er ikke offentlige. Dets Afgørelser er endelige. Nærmere Regler for dets Virksomhed kan fastsættes ved kgl. Anordning. 3die Kapitel. Anvendelse af Disciplinærstraffe og Sikringsmidler overfor Fanger under Bevogtning.
§ 13§-link ↗
Overfor Fanger, der ikke udstaar Straf eller afsoner Tvangsbøder eller Underholdsbidrag, kan efter nærmere ved kgl. Anordning fastsatte Regler anvendes de samme Disciplinærstraffe som overfor Fanger, der udstaar Straf af Hæfte, dog kan Anvendelse af Disciplinærstraf ingen Sinde medføre Forlængelse af Fængslingstiden. Som Disciplinærstraf kan yderligere anvendes Udelukkelse fra Læsning.
Stk. 2. Bestemmelsen i Borgerlig Straffelovs § 48 finder tilsvarende Anvendelse paa saadanne Fanger. 4de Kapitel. Visse Følger af retsstridige Handlinger.
§ 14§-link ↗
Den, som gør sig skyldig til Straf efter Borgerlig Straffelovs § 237 ved Drab eller Forsøg paa Drab eller efter §§ 244 eller 245 eller § 246, jfr. § 241, ved Vold, der har Døden til Følge, fortaber for sin Person enhver Ret til at faa Arv, der var afhængig af den dræbtes Død.
Stk. 2. Den, som øver Vold mod eller groft fornærmer en Slægtning i opstigende Linie eller undsiger eller truer ham som i Borgerlig Straffelovs §§ 75 og 266 omhandlet, bliver, naar den paagældende fremsætter Begæring derom, under en offentlig Sag at dømme til at have sin Arveret efter ham forbrudt.
Stk. 3. Den forbrudte Arveret kan helt eller delvis tilbagegives den skyldige ved testamentarisk Bestemmelse.
§ 15§-link ↗
Den, som efter dansk Rets Erstatningsregler er ansvarlig for Krænkelse af en andens Legeme eller Frihed, samt den, der findes skyldig i strafbar Krænkelse af en andens Person i øvrigt, hans Fred eller Ære, kan dømmes til, foruden at yde Erstatning for økonomisk Skade eller Tab, at betale den forurettede Godtgørelse for Lidelse, Tort, Ulempe, Lyde og Vansir samt for Forstyrrelse eller Ødelæggelse af Stilling og Forhold.
Stk. 2. Den, som efter dansk Rets Erstatningsregler er ansvarlig for en andens Død, kan dømmes til at give den, som derved har mistet en Forsørger, Erstatning for det Tab, han antages derigennem at lide, fastsat enten til en Sum een Gang for alle eller til et løbende Underholdsbidrag, i sidste Fald mod eller uden Sikkerhedsstillelse, samt Godtgørelse for Forstyrrelse eller Ødelæggelse af Stilling og Forhold.
Stk. 3. Krav paa Godtgørelse for ikke økonomisk Skade i Henhold til foranstaaende Bestemmelser falder i Arv, naar det er anerkendt eller gjort gældende ved Sagsanlæg eller under en Straffesag ved kravets Fremsættelse i Retten eller i et til denne indleveret Anklageskrift eller Stævning. Saa længe kravet og dets Størrelse ikke er anerkendt eller fastslaaet af Domstolene, kan det ikke overdrages.
§ 16§-link ↗
For saa vidt der ikke i Lovgivningen er hjemlet en kortere Forældelsesfrist, forældes krav paa Erstatning eller anden Godtgørelse for Skade, forvoldt ved en strafbar handling, i 20 Aar, regnet fra det Tidspunkt, da den skadelidende har faaet saadan Kundskab, at han bliver i Stand til at gøre sit Krav gældende ved dansk Domstol. 5te Kapitel. Afsoning af Tvangsbøder og Underholdsbidrag.
§ 17§-link ↗
Er det ved Dom eller ved Afgørelse af administrativ Stats- eller kommunal Myndighed under Tvang af en løbende Bøde paalagt nogen at opfylde en Forpligtelse mod det offentlige, bliver det Beløb af Bøden, som ikke betales eller indkommer ved Inddrivelse gennem Udpantning, efter vedkommende Myndigheds Begæring at afsone efter Reglerne om Straf af Hæfte. Af Bøden afsones det Beløb, der udgør indtil 60 Kr.,............................med 1 Dag for hver 6 Kr., det overskydende Beløb indtil 400 Kr.... - 1 - - - 10 -, - - - - 4 000 -..... - 1 - - - 50 -, Resten.................................... - 1 - - - 100 -, dog at Afsoningstiden mindst er 2 Dage. Ved Afsoningstidens Beregning kommer i øvrigt kun den Del af Bøden i Betragtning, hvortil der svarer fulde Dages Hæfte.
Stk. 2. Afsoningen maa første Gang ikke udstrækkes udover 30 Dage, og der skal efter hver Afsoning hengaa 4 Uger, inden Afsoning paa ny kan finde Sted for det Beløb, der er paaløbet fra den Tid, da den sidste Afsonings Fuldbyrdelse var tilendebragt. Udover 180 Dage kan den samlede Afsonings Varighed ikke udstrækkes.
§ 18§-link ↗
Afsoning af Underholdsbidrag, som det ifølge Dom, Overøvrighedens Beslutning eller en af Overøvrigheden stadfæstet Overenskomst, Separations- eller Skilsmissevilkaar paahviler nogen at udrede til Ægtefælle eller Barn, samt af andre Ydelser, der ifølge Lov er ligestillede med disse, sker efter Reglerne om Straf af Fængsel. Afsoningens Varighed bestemmes til det dobbelte af den Tid, der er foreskrevet for Afsoningen af de i § 17 omhandlede Tvangsbøder.
Stk. 2. Skal flere Underholdsbidrag afsones samtidig, beregnes Afsoningens Varighed efter Bidragenes samlede Beløb. Ingen kan hensættes til Afsoning i længere Tid i Løbet af et Aar end 120 Dage, selv om Afsoning begæres i anledning af flere Bidragsforpligtelser; for det overskydende af det ved Afsoningskravets Fremsættelse skyldige Beløb bortfalder Afsoningen.
Stk. 3. Ved periodisk forfaldende Underholdsbidrag kan Afsoning ikke kræves for mindre Beløb end Bidragene for 1/2 Aar eller den ikke dækkende Del deraf, og den kan ikke kræves for mere end Bidraget for det sidste Aar før Afsoningskravets Fremsættelse. Heller ikke skal Afsoning kunne kræves, hvis den bidragspligtige har faaet anvist Arbejde efter Borgerlig Straffelovs § 198 eller § 199, og af Udbyttet af dette Arbejde yder den bidragsberettigede en saa stor andel, som Politiet finder passende.
Stk. 4. Ved Fængselsstyrelsens Foranstaltning udbetales der af de den paagældende i Medfør af Straffelovens § 35 tillagte Arbejdspenge saa meget, som efter Omstændighederne skønnes rimeligt, til hel eller delvis Fyldestgørelse af den bidragsberettigedes krav.
§ 19§-link ↗
Reglerne om Afsoning kommer til Anvendelse paa alle Tvangsbøder, med Hensyn til hvilke Afsoning ikke er begæret, og Underholdsbidrag, med Hensyn til hvilke Afsoningsordre ikke er udfærdiget forinden denne Lovs Ikrafttræden. 6te Kapitel. Bestemmelser vedrørende Afsoning af Frihedsstraf.
§ 20§-link ↗
Inden 5 Aar efter Borgerlig Straffelovs Ikrafttræden fremsætter Regeringen Lovforslag til Afgørelse af, i hvilket Omfang Frihedsstraffes Fuldbyrdelse udelukkende bør foregaa i Anstalter, der tilhører Staten eller dog staar under dens Styrelse (Statsanstalter).
Stk. 2. Indtil en saadan Lov kan træde i kraft, gælder følgende Regler: 1) Fængsel udestaas i Arresthus, naar Afsoningstiden ikke overstiger 6 Maaneder. Fængsel i over 6 Maaneder udstaas i Statsanstalt. Sidstnævnte Regel finder ligeledes Anvendelse, dersom en Person skal afsone flere Fængselsstraffe i Forbindelse med hinanden, og enten en af Straffene skal udstaas i Statsanstalt, eller den samlede Afsoningstid udgør over 6 Maaneder. 2) Ved Genindsættelse i Medfør af Straffelovens § 39 finder Afsoning Sted i Statsanstalt uden Hensyn til Længden af den tilbagestaaende Straffetid. 3) Hæfte udstaas i Arresthus. 4) Al i Stedet for Bøde trædende Forvandlingsstraf udstaas i Arresthus, medmindre Forvandlingsstraffen i Henhold til Straffelovens § 54, Stk. 2, vil være at udstaa i Forbindelse med en Hovedstraf, der skal afsones i Statsanstalt. 5) For saa vidt angaar Personer, der udstaar Straf i Arresthusene, har det sit Forblivende ved § 4 i Lov Nr. 93 af 11. April 1916 om Udgifterne i Strafferetsplejen. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.