Dokumenttekst
Dokumenttekst
Lov om Ændringer i og Tillæg til Lov af 14. April 1920 om smitsomme sygdomme hos Husdyrene (* 2) VI CHRISTIAN DEN TIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: § 1 § 12 i Lov Nr. 156 af 14. April 1920 om smitsomme Sygdomme hos Husdyrene affattes saaledes: Når der i en Kvægbesætning opstaar Kastningstilfælde, der maa formodes at være af smitsom Art, er det Ejeren eller den, der paa hans Vegne fører Tilsyn med Dyrene, i et af Landbrugsministeren nærmere fastsat Tidsrum forbudt at indsætte på fælles Græsgang Tyre, drægtige Køer eller Kvier samt Køer eller Kvier, der lider af Børflod, at sælge Tyre, Køer eller Kvier til Levebrug uden samtidig at meddele Køberen, at nævnte Sygdom findes i Besætningen, eller at fremstille disse Dyr til Salg ved Auktion over sammenbragte Dyr, at lade Tyre bedække Køer eller Kvier fra sunde Besætninger uden samtidig at meddele disses Ejere, at smitsom Kastning findes i Besætningen, at føre Køer eller Kvier til Bedækning ved fremmede Tyre, ogsaa Foreningstyre, uden samtidig at meddele disses Ejere, at Dyrene stammer fra en smittet Besætning. § 2 Lovens § 20, jfr. Lov Nr. 326 af 23. December 1925, affattes saaledes: Landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte den Dyrlægen tilkommende Betaling for de i det offentliges Tjeneste udførte Forretninger. Betalingen skal fastsættes pr. Forretning. Landbrugsministeren bemyndiges til at bestemme, i hvilken Udstrækning det i Lovens § 14 omhandlede Dyrlægetilsyn paa Heste- og Kvægmarkeder og Dyrskuer skal finde Sted, samt til for bemeldte Tilsyn at fastsætte et Vederlag til Dyrlægen. For de i Anledning af offentlige Forretninger udstedte Attester og Indberetninger tilkommer der ikke Dyrlægen nogen særlig Betaling. § 3 Naar en Kreaturejer i Anledning af Mistanke om ondartet smitsom Sygdom i sin Besætning eller om Yvertuberkulose hos en Ko tilkalder Dyrlæge i Henhold til henholdsvis § 3 og § 11 i Lov Nr. 156 af 14. April 1920, paahviler det Kreaturejeren selv at afholde de med Dyrlægeundersøgelsen forbundne Udgifter, i førstnævnte Fald dog kun, saafremt Dyrlægens Undersøgelse ikke bekræfter Mistanken. Dog afholder det offentlige Udgifterne til Dyrlægeundersøgelsen (*1) saafremt Politimesteren efter Dyrlægens Indstilling dekreterer offentligt Tilsyn med Besætningen i Anledning af vedvarende Mistanke om ondartet smitsom Sygdom, saavel som de med en Obduktion til Sygdommens Konstatering forbundne Udgifter, selv om Obduktionen ikke bekræfter Mistanken om den smitsomme Sygdoms Tilstedeværelse. Landbrugsministeren bemyndiges til ved en begyndende Mund- og Klovesygeepizooti at lade Udgifterne til Dyrlægeundersøgelse betale af det offentlige, selv om Mistanken om Sygdommens Tilstedeværelse ikke bekræftes ved Undersøgelsen. § 4 Denne Lov træder straks i Kraft. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Givet paa Christiansborg, den 1. Juli 1927. Under Vor Kongelige Haand og Segl. Christian R. (L.S.) /Th. Madsen-Mygdal.