§ 1§-link ↗
Selvdøde Heste, Hornkvæg, Faar, Geder og Svin, Kød og Slagteaffald af saadanne - herfra dog undtaget Huder - samt andet Kød og Slagteaffald af fornævnte Dyrearter, der ikke egner sig til Menneskeføde, maa kun sælges eller paa anden Maade overdrages til og købes eller paa anden Maade erhverves af dertil af Landbrugsministeriet autoriserede Destruktionsanstalter, hvor Destruktion, medmindre Landbrugsministeriet under visse Omstændigheder maatte frafalde saadan, skal finde Sted paa en af Landbrugsministeriet nærmere foreskreven Maade. Finder Afhændelse som fornævnt ikke Sted, maa Kadaverne ikke fjernes fra Hjemstedet, men skal enten nedgraves paa betryggende Maade i Jorden eller afkoges til Sæbe eller Kreaturfoder. Anvendelse i raa Tilstand til Føde for Dyr er kun tilladt, saafremt det efter en Dyrlæges Erklæring ikke kan antages at give Anledning til udbredelse af smitsom Sygdom. Det er tilladt en Ejer af et Kadaver af de fornævnte Dyr under Iagttagelse af den fornødne Forsigtighed ved Forsendelsen at indsende dette eller Dele deraf til Undersøgelse paa en af Statens Veterinærinstitutioner. Hvis et af de nævnte Dyr dør udenfor den Ejendom, hvortil det hører, skal det. saafremt det ikke nedgraves paa stedet, enten bringes til en autoriseret Destruktionsanstalt eller til Hjemstedet. Til selvdøde Dyr henregnes ikke Dyr, der er omkommet ved Ulykkestilfælde, og som i betimelig Tid er slagtemæssig behandlet. Kødet af saadanne Dyr maa dog kun afhændes, falbydes eller sælges, naar en Dyrlæge har stemplet det til Anvendelse til Menneskeføde.
§ 2§-link ↗
Syge dyr af samme Art som forannævnte skal efter Slagtning behandles i Overensstemmelse med foranstaaende, medmindre en Dyrlæge efter Regler udfærdigede af Landbrugsministeriet stempler Kødet som anvendeligt til Menneskeføde.
§ 3§-link ↗
Kadaverne af de selvdøde Dyr skal ved Afhændelse til en Destruktionsantalt leveres i hel Tilstand med Huden paa, medmindre de paa Dødsstedet er obduceret af en Dyrlæge. Er dette Tilfældet, skal Kadaverne afleveres i den Tilstand, hvori de efter Obduktionen efterlades af den paagældende Dyrlæge, og ledsages til Destruktionsanstalten af en af den paagældende Dyrlæge udstedt Erklæring om, at Obduktionen er foretaget, med nærmere Angivelse af, i hvilken Tilstand Kadaveret er efterladt ved Obduktionen.
§ 4§-link ↗
Overtrædelser af Forskrifterne i denne lov eller af de i Medfør af samme udfærdigede Bestemmelser straffes, for saa vidt Forholdene ikke efter deres Beskaffenhed maatte falde ind under strengere Straffebestemmelser, med Bøder fra 50 til 5 000 Kr. eller Fængsel, jfr. almindelig borgerlig Straffelovs § 25. Under særdeles formildende Omstændigheder kan dog lavere Bødestraf anvendes. Bøderne tilfalder Statskassen. Saafremt det godtgøres, at Overtrædelsen har medført pekuniær Fortjeneste, vil Bøden være at ansætte til mindst det dobbelte heraf.
§ 5§-link ↗
Den i § 3 i Lov Nr. 245 af 27. Maj 1908 indeholdte Bestemmelse om Afhændelse af selvdøde Dyr paa anden Maade end i nærværende Lov fastsat ophæves.
§ 6§-link ↗
Denne Lov, der ikke gælder for Færøerne, træder straks i Kraft, og samtidig ophæves Indenrigsministeriets Bekendtgørelse af 5. april 1919 vedrørende Afhændelse af selvdøde Dyr m.m. saavel som alle i Sønderjylland hidtil gældende herhen hørende Bestemmelser. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.