§ 1.§-link ↗
Videresalg af Billetter til offentlige Forlystelser, ved hvilket Sælgeren søger at opnaa Fortjeneste, er forbudt. Det kongelige Teaters Loger kan dog som hidtil bortsælges ved offentlig Auktion for en Sæson ad Gangen, og for de saaledes solgte Billetter gælder Bestemmelsen ikke.
§ 2.§-link ↗
Undervisningsministeren kan give Boglader, Bureauer, Kiosker og lignende Forretninger i passende Antal Bevilling til mod et af Ministeren fastsat Vederlag at modtage og besørge Forudbestilling af Billetter til offentlige Forlystelser.
§ 3.§-link ↗
Overtrædelse af denne Lovs Bestemmelser straffes med Bøder fra 500 til 5.000 Kr. Under særdeles formildende Omstændigheder kan Bøden nedsættes til 100 Kr. Bøderne tilfalder Statskassen. Sagerne behandles som offentlige Politisager.
§ 4.§-link ↗
Denne Lov træder i Kraft straks. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.