§ 1§-link ↗
Ifølge Fødsel erhverves dansk Indfødsret af ægte Barn, hvis Fader har dansk Indfødsret, hvad enten Fødselen foregaar her i Landet eller i Udlandet.
§ 2§-link ↗
Personer, der ikke ifølge Fødsel have erhvervet Indfødsret, men dog ere fødte her i Riget, erhverve Indfødsret, naar de efter Fødselen vedblivende have haft deres Hjemsted her indtil deres fyldte 19 Aar, medmindre vedkommende i Løbet af det sidste Aar for Overøvrigheden (i Kjøbenhavn Magistraten) har afgivet en skriftlig Erklæring om ikke at ville erhverve dansk Indfødsret samt derhos ved fyldestgørende Attest har godtgjort at have Statsborgerret i et andet Land. Saadan Erklæring skal dog ikke med Virkning kunne afgives af den, der er Barn af en Udlænding, som selv paa denne Maade har gjort sin fremmede statsborgerret gældende. Den af en Mand i Medfør af nærværende Paragraf erhvervede Indfødsret tilkommer ogsaa hans Hustru og ægte Børn.
§ 3§-link ↗
Den fremmede Kvinde, som gifter sig med en Mand, der har dansk Indfødsret, erhverver ved Ægteskabet saadan ret. Have Ægtefællerne Børn sammen forinden Ægteskabets Indgaaelse, erhverve ogsaa disse Børn, for saa vidt de ere umyndige (under 18 Aar), dansk indfødsret.
§ 4§-link ↗
Dansk indfødsret kan ogsaa erhverves ved Naturalisation i Henholdtil Grundloven 28de Juli 1866 § 51. Naturalisation af en Mand omfatter hans Hustru og umyndige ægte Børn, saafremt ikke andet i det enkelte tilfælde fastsættes.
§ 5§-link ↗
Dansk Infødsret tabes af den, som bliver Statsborger i et andet Land. Ved en Mands Naturalisation i et andet Land taber hans Hustru eller umyndige ægte Børn, saafremt de ikke forblive her i Riget, dansk Indfødsret, men dog kun for saa vidt hans Naturalisation i vedkommende fremmede Land tillige medfører Erhvervelse af Statsborgerret sammesteds for dem. Den, som ønsker at blive fremmed Statsborger, kan ved kongelig Resolution løses fra sit statsborgerlige Forhold til Danmark. Løsningen sker paa Betingelse af, at Ansøgeren inden en vis Frist skal være bleven Statsborger i et andet Land.
§ 6§-link ↗
Dansk Indfødsret tabes endvidere af den Kvinde, som gifter sig med en Mand, om ikke har dansk Indfødsret. Have Ægtefællerne Børn sammen forinden Ægteskabets Indgaaelse, tabe Børnene ligeledes dansk Indfødsret, for saa vidt de ere umyndige paa det Tidspunkt, da Forældrene indgaa Ægteskab. Ere de ved det nævnte Tidspunkt myndige, bevare de deres danske Indfødsret.
§ 7§-link ↗
Har en dansk Mand eller ugift Kvinde efter sit fyldte 18de Aar eller Enke eller fraskilt Hustru eller Ægteskabets Opløsning i et uafbrudt Tidsrum af 10 Aar haft sit Hjemsted i Udlandet, taber den paagældende sin Indfødsret, jfr. dog § 8, medmindre Fraværelsen skyldes et offentligt Hverv for den danske Stat, eller Indfødsretten forbeholdes ved en inden nævnte Tidsrum Udløb for vedkommende danske Gesandtskab eller Konsulat i Overensstemmelse med derom fastsatte Bestemmelser afgiven skriftlig Erklæring. Saadan Erklæring maa for vedvarende at have Gyldighed gentages inden hvert tiende Aars Udløb, regnet fra sidste Erklærings Afgivelse. Adgangen til at afgive den nævnte Erklæring tilkommer dog kun den, som selv er udflyttet, og hans Børn, samt Enker efter saadanne. Tabet af dansk Indfødsret efter denne Paragraf omfatter ogsaa vedkommende Mands Hustru og umyndige ægte Børn, for saa vidt de ikke forblive her i Riget. De i nærværende Paragraf indeholdte Bestemmelser kunne ved Overenskomst med en fremmed Magt ophæves eller indskrænkes lige over for samme.
§ 8§-link ↗
Den, som ifølge bestemmelserne i § 7 har tabt dansk Indfødsret, men ikke er bleven Statsborger i et andet Land, generhverver sin Indfødsret ved at tage Hjemsted her i Riget eller selv uden dette ved særskilt Tilladelse af kongen. Generhverves Indfødsretten paa denne Maade af Manden, tilkommer den ogsaa hans Hustru og umyndige ægte Børn, selv om de beholdte Hjemsted i Udlandet, og uden Hensyn til, om Ægteskabet er stiftet eller Fødselen sket efter Mandens Tab af dansk Indfødsret og Ægteskabet og Fødselen saaledes ikke oprindelig have begrundet dansk Indfødsret for Hustruen og Børnene.
§ 9§-link ↗
Uægte Barn, hvis moder har dansk Indfødsret, erhverver ved Fødselen dansk Indfødsret, hvad enten Fødselen foregaar her i Landet eller i Udlandet. I de Tilfælde, hvor ifølge Bestemmelserne i nærværende Lov ægte Barn følger Faderen, retter det uægte Barns statsborgerlige Stilling sig efter Moderens. Forandres Moderens statsborgerlige Stilling som Følge af Ægteskab med en anden end Børnenes Fader, sker derved ikke nogen Forandring med Hensyn til Børnenes Indfødsret.
§ 10§-link ↗
Børn, som findes her i Riget, uden at deres statsborgerlige Stilling kendes, anses, indtil andet oplyses, som havende dansk Indfødsret.
§ 11§-link ↗
Lovens § 2 faar Anvendelse ogsaa paa Personer, som ere fødte forinden Lovens Ikrafttræden, men da endnu ikke have opnaaet Indfødsret efter forordning 15de Januar 1776 § 9. De Kvinder faa Indfødsret, som ved Lovens Ikrafttræden leve i Ægteskab med Mænd, der have dansk Indfødsret. I øvrigt komme Lovens Bestemmelser kun til Anvendelse, saafremt det Forhold, der begrunder Erhvervelse eller Fortabelse af Indfødsret, ligger efter Lovens Ikrafttræden
§ 12§-link ↗
Denne Lov gør ingen Forandring i Henseende til den Retsstilling, der efter hidtil gældende Regler tilkommer ikke-indfødte som Følge af, at de have taget Bopæl her i Landet eller have haft fast Ophold her en vis Tid.
§ 13§-link ↗
Denne Lov gælder ligesom de ældre Bestemmelser om Indfødsret, i hvis Sted den træder, for alle Dele af den danske Stat. Den gælder ikke for de Personer, hvem der i Henhold til Fredstraktaten af 30te Oktober 1864 Art. XIX er forbeholdt Indfødsret. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.