Lov nr. 39 · 1874

Historisk

Lov om en jernbane fra Vemb station til Lemvig eller dens havn (* 1)

Lov om en jernbane fra Vemb station til Lemvig eller dens havn (* 1)

Dokumentdato: 31. mar. 1874Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

Regjeringen bemyndiges til for Tidsrummet indtil 1ste Januar 1970. at meddele Eneret paa Anlæg og Benyttelse af en Jernbane fra Vemb Station til Lemvig eller dens havn. Banen kan anlægges som let Lokomotivbane, men med samme Sporvidde som de jydsk-fynske Statsbaner, med hvilke den vil være at sætte i Forbindelse.

§ 2§-link ↗

Af Statskassen kan Regjeringen til dette Baneanlæg yde et Tilskud af indtil 40,000 RD. for hver Mil, Banens Længde udgjør, samt et forholdsmæssigt Beløb for den overskydende Del af en Mil. Dette Tilskud kommer til Udbetaling, efterhaanden som Banens Anlæg skrider frem, efter nærmere Bestemmelse paa hvert Aars Finanslov, dog at det Beløb, der udbetales, ikke i noget Finansaar maa overskride Halvdelen af den samlede Udgift, som efter nærværende Lov kommer til at paahvile Statskassen. For Statskassens Tilskud vil der være at betinge Samme Ret som Aktionær i vedkommende Baneanlæg, dog saaledes, at der af Netto-Udbyttet - dette beregnet efter Fradrag af, hvad der efter Statuterne muligen skal henlægges til en Reservefond - forlods kan udbetales 5 pCt. aarlig paa den øvrige Del af Aktiekapitalen, forinden der udbetales noget Udbytte paa de Statskassen tilhørende Aktier.

§ 3§-link ↗

De i Lov af 23de Mai 1873 om Meddelelse af Koncession paa Anlæg og Benyttelse af forskjellige Sidebaner til de jydsk-fynske Statsbaner § 2, 1ste Stykke, §§ 3, 4, 5, 6, 7, og 8 indeholdte Forskrifter skulle ogsaa komme til Anvendelse paa det i nærværende Lov omhandlede Baneanlæg. Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.