Kendelse · 7. sep. 2026
Kendelse · BS-16627/2026-SHRLink ↗
SØ - OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den 7. september 2026 Sag BS-16627/2026-SHR FOCUS LIGHTING A/S (advokat Johan Emil Løje) mod Exalight ApS (advokat Maria Pilh Arendsdorf Bengtsen) Denne afgørelse er truffet af dommer Felix Holten Fröhlich og de sagkyndige medlemmer Thomas E. Alken og Frederik Oluf Brønnum. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 9. april 2026. Sagen er anlagt af FOCUS LIGHTING A/S, herefter Focus Lighting, mod Exalight ApS, herefter Exalight. Sagen er behandlet efter reglerne i retsplejelovens kapitel 40 om midlertidige af- gørelser om forbud og påbud i borgerlige sager. Focus Lighting har nedlagt følgende påstand: ”… Det forbydes Exalight ApS at producere, lade producere, markedsføre, sælge, importere og eksportere de i bilag 5 og 15 gengivne lamper. …” 2 Exalight har nedlagt følgende påstande: ”… Principalt: Sagen nægtes fremme. Subsidiært: Begæringen om forbud fremmes mod tilvejebringelse af en af Sø- og Handelsretten fastsat sikkerhed. …” Denne kendelse indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelo- vens § 218 a, stk. 3, jf. stk. 1. Oplysningerne i sagen Bilagsmaterialet i sagen Nyx 330-serien Af sagens bilag 2 (i ekstrakten benævnt ”Focus-Lighting.dk/om-os”) af 25. fe- bruar 2026 fremgår bl.a.: ”… 3 4 5 …” Af sagens bilag 18 (i ekstrakten benævnt ”Nyx 330, samling af billeder”) frem- går bl.a.: ”… 6 … …” Af sagens bilag 9 (i ekstrakten benævnt ”Nyx 330, produktblad”) af 2005 frem- går bl.a.: ”… 7 …” Af sagens bilag 37. (i tillægsekstrakten benævnt ”Designudvikling Nyx 330 2005”) af 11. august 2026 fremgår bl.a.: ”… 8 … 9 … 10 …” Organica-lampen Af sagens bilag 5 (i ekstrakten benævnt ”Exalight.dk/product/exalight/orga- nica”) af 18. december 2025 fremgår bl.a.: ”… 11 … … 12 … …” Nyx 330-serien og Organica-lampen over for hinanden Af sagens bilag A. (i ekstrakten benævnt ”sammenligning af Nyx og Organica”) fremgår bl.a.: ”… 13 14 …” Af sagens bilag U (i ekstrakten benævnt ”Sammenligning af nyx330 og Orga- nica”) fremgår bl.a.: ”… …” 15 SKY PARK-serien Af sagens bilag 19 (i ekstrakten benævnt ”Sky Park, samling af billeder”) frem- går bl.a.: ”… 16 …” Af sagens bilag 12 (i ekstrakten benævnt ”Sky Park, produktblad”) af 30. marts 2014 fremgår bl.a.: ”… … 17 … 18 …” Af sagens bilag 36 (i ekstrakten benævnt ”Sky Park_Design – Udviklingspro- ces”) af 7. august 2026 fremgår bl.a.: ”… 19 … 20 … 21 …” Cornet-lampen Af sagens bilag 15 (i ekstrakten benævnt ”exalight.dk/product/cornet”) af 18. december 2025 fremgår bl.a.: ”… 22 … … 23 … …” SKY PARK-serien og Cornet-lampen over for hinanden Af sagens bilag B (i ekstrakten benævnt ”sammenligning af Sky Park og Cor- net”) fremgår bl.a.: ”… 24 …” Udbudsmateriale o.l. Der er fremlagt en række arbejdsbeskrivelser og udbudsrelaterede dokumenter. Af sagens bilag G (i ekstrakten benævnt ”Vesterbro Byplan august 2005”) fra 2005 fremgår bl.a.: ”… 25 … …” Af sagens bilag J (i ekstrakten benævnt ”Udbudsmateriale fra Fredensborg Kommune”) af 2018 fremgår bl.a.: ”… 26 … … 27 … 28 …” 29 Af sagens bilag S (i ekstrakten benævnt ”Udbudsmateriale fra Århus Kom- mune”) af oktober 2020 fremgår bl.a.: ”… … … 30 …” Af sagens bilag Q (i ekstrakten benævnt ”Udbudsmateriale fra Skanderborg Kommune”) af februar 2022 fremgår bl.a.: ”… … 31 32 …” 33 Erklæringer Svend Onøs erklæring af 26. maj 2026 Af sagens bilag H (i ekstrakten benævnt ”Svend Onø eksperterklæring”) af 26. maj 2026 fremgår bl.a.: ”… … 34 35 36 …” Michael Bjørns erklæring af 8. juli 2026 Af sagens bilag 27 (i ekstrakten benævnt ”Christian Bjørn Ekspert erklæring”) af 8. juli 2026 fremgår bl.a.: ”… 37 …” Forklaringer Der er afgivet forklaring af: • Peter Olivarius, direktør i Focus Lighting • Mikael Stade, ejer af Exalight • Dragan Cobanovic, produktudvikler hos Focus Lighting 38 Peter Olivarius’ forklaring Peter Olivarius har forklaret bl.a., at han er uddannet produktionsingeniør og har været direktør i Focus Lighting siden 2011. Han deltager i produktudviklin- gen sammen med Dragan Cobanovic og forskellige eksterne designere. Focus Lightings produkter har fokus på dansk design og produceres på en fa- brik i Kokkedal. De sælger omkring 50.000 lamper årligt og omsætter for om- kring 120 mio. kroner. Nyx 330-serien og SKY PARK-serien er blandt de bedst sælgende produkter. Focus Lightings markedsandel Idet Focus Lighting ikke udbyder produkter i alle segmenter på markedet, er den reelle markedsandel formentlig højere. Han deltog ikke i designudviklingen af Nyx 330-serien. Lampen er karakterise- ret bl.a. ved sin organiske form, det kompakte design ved omslutning af ma- sten, hældningen og plastskærmen. Både hældningen på lampen og plastskær- men var nye designtiltag på det tidspunkt, hvor lampen blev udviklet. Der er ikke stor efterspørgsel på lamper med afskærmning nedadtil i plast, og materia- let er derfor sjældent anvendt af andre producenter. Fordelen ved at anvende plast er, at det er let at støbe, og der således kan skabes en glat integration af hængslingen. Et vigtigt designelement i Nyx 330-serien er den kant, som pla- sten former ved at gå ud over lampen. Det er muligt, at plast i højere grad an- vendes ved retrofitting, men de fleste kunder efterspørger lamper, hvor af- skærmningen nedadtil er i glas. Montageskruen til masten er fastgjort inde i ar- maturet, der skal åbnes ved montering. Dette er et nyt design, og der er ikke an- dre producenter, som markedsfører noget tilsvarende. Varmeafledningen hånd- teres ved en kraftig aluminiumsplade, der har tæt kontakt til hele lampens krop. På den måde er hele kroppen et køleelement, og det er ikke nødvendigt med en keglestub, for at opnå varmeafledning. Formålet med Nyx 330-serien var at skabe en lampe i et nordisk og enkelt de- sign med en organisk form, der kunne leve op til flere formål. Lampen er både dekorativ og et teknisk værk. Armaturets hovedformål er den dekorative del. Focus Lighting var ikke etableret på markedet for vejbelysning, da Nyx 330-se- rien blev udviklet. Det krævede et stort arbejde at udvikle reflektorer til vejbe- lysning, og den store reflektor er årsag til højden på Nyx 330-armaturet. LED ændrede hele branchen for vejbelysning. Produkterne markedsføres bl.a. på messer, ved kundebesøg og gennem vareprøver, opstillinger og annoncerin- ger i arkitektmedier. Markedsføringen er primært rettet mod kommuner og ar- 39 kitekter i samarbejde med ingeniører. Focus Lighting deltager på relevante mes- ser ca. to gange årligt Der eksisterer ikke andre lignende lamper på markedet. Lavinia-lampen ligner ikke Nyx 330-serien, og det er ikke hans opfattelse, at producenten af Lavinia- lampen har noget imod Nyx 330-serien. Når Nyx 330-serien sammenlignes med Organica-lampen, er det tydeligt, at begge lamper er kompakte. Mastehullet er samlet i en organisk form med arma- turet. Begge lamper har et skandinavisk udtryk og samme form. Desuden har begge lamper plastafskærmning, hvilket er et ualmindeligt materialevalg i branchen. En forskel på de to lamper er, at Organica-lampen hænger horison- talt, mens Nyx 330-serien er vinklet. På tidspunktet for udviklingen af Nyx 330- serien var det nødvendigt med en vinkel på lampen for at sprede lyset tilstræk- keligt ud. Ved anvendelse af LED kan lyset nemmere dirigeres fra en flad over- flade, og der er derfor ikke længere behov for denne vinkling. Der er mulighed for montering af en censor til fjernstyring af amarturet på begge lamper. Dette er en standard i branchen. Der er forskel i størrelsen på lamperne, men når disse observeres nedefra, vil fladen fremstå ens. Han deltog i designprocessen vedrørende SKY PARK-serien, der blev udviklet i 2014. Focus Lighting anvendte på udviklingen. LED var en ny mulighed på dette tidspunkt. SKY PARK-serien har et simpel udtryk med en lyskilde placeret nederst. Dette design er vanskeligt at skabe uden LED og var derfor tidligere utraditionelt i branchen. Formålet med SKY PARK-serien var at skabe et smukt og ikonisk produkt. De enkelte designelementer kan mu- ligvis genfindes i andre lamper, men sammensætningen af dem er ikke set før. Focus Lighting har solgt Lampen er et af de mest solgte parkarmaturer og formentlig det mest solgte kegleformede armatur i Danmark De fremlagte eksempler af lamperne Metropol og Metronomis fra Phillips samt Kipp fra Louis Poulsen adskiller sig fuldstændigt fra SKY PARK-serien. Der er andre lamper på markedet, som i højere grad ligner SKY PARK-serien. Der ver- serer aktuelt en sag mellem Focus Lighting og Phillips angående der er opsat i Danmark. Focus Lighting har ligeledes ført en retssag mod lampen som Herefter blev den hvide keglestub fjernet fra LED Parklampen, der i dag findes på markedet, men ikke er i direkte konkurrence med SKY PARK-serien. Focus Lighting 40 Ved en sammenligning af SKY PARK-serien med Cornet-lampen ses en stor lig- hed mellem produkterne, særligt fra bunden af lamperne og op til toppens be- gyndelse. Teknikken er muligvis en smule forskellig, men størrelsen er ens, og fra gaden er udtrykket det samme. På tidspunktet for udviklingen af SKY PARK-serien var det ikke sædvanligt med lamper af denne størrelse. I Danmark placeres lamper ofte lavere end i andre lande, og derfor valgte Focus Lighting at designe SKY PARK-serien som en mindre lampe. Toppene på de to lamper fremstår forskellige. Observeres lamperne nedefra, er udtrykket dog mere ens- artet, da toppen på begge lamper set nedefra vil fremstå som en kant. Der er ikke tale om deciderede krav i de forskellige udbud fra kommunerne, men be- tingelser for f.eks. hvor meget lys der er behov for på vejen. Efter hans mening opfylder Cornet-lampen disse betingelser. Designet af lamper af denne type be- grænses ikke af kravene til lysteknik, da der fortsat findes mange mulige løsnin- ger. Kommunerne må ikke direkte angive deres ønsker i udbuddene. Derfor oplistes de forskellige muligheder for formgivning. Der er ikke tale om krav, men øn- sker fra kommunens side. De forskellige regler er ligeledes blot guidelines og ikke lovkrav. Udbuddene hos de forskellige kommuner minder om hinanden, fordi de er udarbejdet af den samme ingeniør. Designkatalogerne anvendes for at give en ide om, hvilke designs kommunerne ønsker. Nyx 330-serien og SKY PARK-serien fremgår i flere udbud, fordi de er repræsenteret i 90 % af de dan- ske kommuner, og fordi kommunerne ønsker Focus Lightings produkter. Han kender til selskabet Exalight, der er en producent af bl.a. LED-indsatser til Københavnerlampen og Nyx 330-serien. Han hørte om Exalight fra samarbejds- partnere, fordi Exalight havde udviklet en LED indsats til Nyx 330-serien. Efter- følgende blev han gjort opmærksom på, at Exalight markedsførte en kopi af et armatur Nyx 330-serien. Der findes ligeledes udbud i relation til LED-indsatser, men Focus Lighting har endnu ikke mødt Exalight i et sådant udbud. Exalight var bekendt med Focus Lightings produkter forud for udviklingen af Organica- lampen og Cornet-lampen, fordi Exalight producerede LED-indsatser til Focus Lightings lamper. Focus Lighting har ikke forud for sagsanlægget indkøbt vareprøver af Exalights produkter, fordi det var hans opfattelse, at dette ikke var etisk korrekt. Han har forgæves spurgt en samarbejdspartner om hjælp til at indkøbe lamper fra Exalight. Prisen på de i sagen omhandlede Focus Lighting-produkter ligger 41 Mikael Stades forklaring Mikael Stade har forklaret bl.a., at han er uddannet i salgsbranchen og er stifter og ejer af Exalight. Han oprettede Exalight i 2014 med det formål at udvikle energireducerende løsninger gennem retrofitting med LED til allerede eksiste- rende produkter, herunder den populære Københavnerlampe. I dag udbyder Exalight også vej- og parkbelysning. Der er forskellige krav til vej- og parkarmaturer, fordi formålet er at lyse omgi- velserne tilstrækkeligt op og skabe tryghed. Derudover medfører vejrmæssige forhold, at lampen skal afskærmes ovenfra. Der er desuden behov for en reflek- tor, som sikrer, at lyset rammer vejen korrekt. LED er sensitivt over for varme, men udvikler i sig selv høj varme ved drift. Derfor er det nødvendigt med en varmeafleder. Exalight har i deres parkarmatur valgt at inkorporere varmeafle- deren under en hvid sokkel. Lyset styres via. en linse op i reflektoren, der sen- der det i den korrekte vinkel ned på vejen. Lampearmaturet skal passe til en standardmast med en diameter på 60 eller 70 cm. Lampen fæstnes med juster- bare universalbeslag, da dette er den billigste løsning. Kegleformen er en almin- delig anvendt form i segmentet for parkarmaturer. Lyset sendes 360 grader ud og skaber dermed tryghed. Også vejarmaturerne skal fastgøres på en mast, hvorfor Organica-lampen har et hul. Exalight producerer en LED-version af Or- ganica-lampen, hvor lyset styres via. linser. Focus Lighting har forskellige versi- oner af deres vejarmatur. Kommunernes udbud indeholder en række krav til lamperne, herunder til for- men. Det er så godt som umuligt at få lov til at deltage i udbuddene, hvis man ikke anvender en af de ønskede former. Formmæssigt er lampernes design der- for meget begrænset. I praksis fungerer det således, at en rådgiver overvåger udbudsmarkedet og hjælper interesserede producenter med at udlede kommu- nens krav af de forskellige udbud. Der er omkring fem montører, som varetager næsten alle opgaver for kommunerne. Exalight leverer produkterne til montø- rerne, der handler med kommunerne. Derfor har Exalight ikke deltaget i ud- bud. Det er ikke muligt at købe Exalights produkter direkte fra hjemmesiden. De sælger ikke til privatpersoner, men har leveret til bl.a. boligforeninger og store energiselskaber som Andel Energi og Energi Fyn. Kommunen er slutbrugeren og har derfor også indflydelse på valget af produkt. Prisen på de i sagen om- handlede Exalight-produkter er på mellem Han udviklede Organica-lampen i 2024 i samarbejde med en tegner. Formålet var at skabe et produkt, som var egnet til kommunernes udbud. Lampen er grundlæggende teknisk, og designet tager udgangspunkt i kravene fra udbud- dene samt efterspørgslen på markedet. 42 Han fik inspiration fra andre produkter i udbud både i indland og udland. Han kender til Nyx 330-serien, fordi Exalight producerer en LED-indsats til denne lampe. Formålet med Organica-lampen var ikke at skabe en kopi af Nyx 330-se- rien. Formen på Nyx 330-serien går igen hos mange andre producenter, herun- der Phillips. Den lignende Lavinia-lampe er ligeledes populær på det danske marked, og producenten er kendt i branchen. Organica-lampen hænger horisontalt på masten, hvilket ses tydeligt fra siden. Det er ikke korrekt, at lamperne kun observeres nedefra. Exalight har solgt 161 eksemplarer af Organica-lampen til en kommune, dog ikke gennem udbud. Han præsenterede produktet for kommunen, han har solgt til, i forbindelse med levering af indsatser til Nyx 330-serien. Kommunen har ikke bedt ham om at udvikle lampen. Han oplever ikke, at Organica-lampen forveksles med Nyx 330-serien. Organica-lampen opfylder Vejdirektoratets krav. Alle Exalights retrofittingsprodukter er produceret i plast, og derfor valgte de ligeledes at anvende plast i produktionen af Organica-lampen. For 30-40 år si- den udbød Phillips også et produkt i plast. Organica-lampens design er tiltænkt som den nemmeste løsning for montøren. Han ved ikke, om der eksisterer an- dre lamper med en tilsvarende løsning. Der er monteret en censor på Organica- lampen, hvilket han ikke har set monteret på Nyx 330-serien. Alt salg af Orga- nica-lampen blev indstillet i december 2023, da han blev kontaktet af Focus Lighting. Formålet med Exalights udbud af Cornet-lampen var at få mulighed for at del- tage i kommunernes udbud. Designet er udvalgt på baggrund af kommunernes tekniske og formmæssige krav. Andre producenter såsom Louis Poulsen udby- der også kegleformede lamper, herunder terminallampen, der er opsat i luft- havnen. Designet af Cornet-lampen er meget teknisk bestemt, idet lyset i parkarmaturet sendes mod en overflade, før det reflekteres ned på vejen. Lampen har en var- meafledningsradiator i aluminium, der er placeret under en hvid kant i lampen. Lampen indeholder en linse, der styrer lysets vinkel. Toppen af lampen har til formål at skærme mod og aflede vand. Armaturerne vises aldrig uden top. Der er teknisk forskel på Cornet-lampen og SKY PARK-serien. Han vil mene, at re- flektoren i SKY PARK-serien sender lyset fra dioden opad, hvilket gør proces- sen mindre styret end i Cornet-lampen. Exalight har ikke Cornet-lampen på la- ger, og det fremlagte eksemplar er købt hjem til denne sag. Cornet-lampen er udviklet i Kina, hvor han har købt den. Såfremt Exalight væl- ger at fortsætte processen, vil de formentlig tilføje egne elementer til designet. Efter hans vurdering vil Cornet-lampen være godkendt til salg i Danmark. Ofte kan produkter fra udlandet godkendes til salg i Danmark, men der kan være 43 behov for modificering i elektronikken. Exalight har ikke drøftet udseendet af Cornet-lampen med producenten. Han fandt lampen på en hjemmeside. Han ved ikke, om andre forhandlere sælger lampen i Danmark. Cornet-lampen be- står ikke af elektronik fra Exalight, men da de har stor erfaring med retrofitting, kan de selv stå for den elektroniske del. Exalight udbyder omkring 50 forskellige indsatser til lamper. På et tidspunkt blev de kontaktet af en kunde, som efterspurgte produkter, der kunne passe til Nyx 330-serien. Derfor indkøbte Exalight et eksemplar fra Nyx 330-serien og fremstillede en indsats til denne lampe. Indsatsen passer også til Organica-lam- pen, da dette var en let løsning. Der er tale om produktoptimering, og det kan sammenlignes med muligheden for at købe en LED-pære, der kan anvendes på allerede eksisterende produkter med glødepærer. Exalight producerer ikke ind- satser, der passer til SKY PARK-serien. Exalights revisor står for selskabets regnskab, og han har ikke nærmere kend- skab til detaljerne heri. Han kender ikke til de immaterialretligheder, der er an- givet i regnskabet. I 2024 og 2025 var der ikke omsætning i Exalight EU. Phillips er en større producent i branchen end Focus Lighting. Han vil mene, at Focus Lighting har omkring Der er tre ansatte i Exalight, herunder en IT-ansat. Exalight har forud for hovedforhandlingen til- budt Focus Lighting at besigtige lamperne. Dragan Cobanovics forklaring Dragan Cobanovic har forklaret bl.a., at han er uddannet elteknikker og har væ- ret ansat hos Focus Lighting i 27 år. Han arbejder med produktudvikling og var med til at udvikle lamperne i Nyx 330-serien og SKY PARK-serien. I designpro- cessen fokuserer Focus Lighting på lampens udtryk, og alle produkterne udvik- les hos Focus Lighting selv. De tekniske krav har betydning for f.eks. størrelsen på en lampe, men udseendet er alene bestemt af det ønskede design. Udviklingen af Nyx 330-serien var tidskrævende. Typisk tager udviklingen af et produkt to år fra første skitse til det færdige produkt. Skitserne blev udarbejdet i hånden, og Focus Lighting arbejdede med minimum 6 modeller pr. lampe. Han stod for udviklingen i samarbejde med Focus Lightings CEO, sælgere og samarbejdspartnere, og han anvendte tusinder af timer i denne proces. De første skitser til Nyx 330-serien så han i 2004 i samarbejdsprocessen med Vil- helm Lauritzen Arkitekter. Han kender derfor godt til de fremlagte skitser, som illustrer nogle af de løsninger, der blev drøftet i processen. Han husker også yderligere løsninger, som ikke fremgår af skitserne. Der var flere forsøg på at udarbejde et produkt, der passede til konceptet. Nyx 330-serien er speciel, fordi 44 lampen ikke oprindeligt var tiltænkt som vejbelysning, men som parklampe. Den havnede dog i kategorien for vejbelysning, fordi der var et hul i markedet. Nyx 330-serien er bl.a. kendetegnet ved den visuelle guidance, der opnås ved oplysning af plastkanten, der rager ud over metallampehuset, om natten. Plast- kanten er derfor et bevist valg og en opfindelse, der muliggør lampens anven- delse til vejbelysning. Måden hvorpå masten omsluttes med en skjult befæst- ning og hængslingen, der er integreret i afskærmningen, blev også udviklet spe- cielt til denne lampe. På tidspunktet for udviklingen af Nyx 330-serien fandtes der ikke andre produkter med de samme detaljer. Designet forhøjede prisen på produktet, og designeren ønskede at bevare lampens form. Montageløsningen er særlig, og han har ikke set en tilsvarende løsning på andre produkter, før Or- ganica-lampen kom på markedet. Ved en sammenligning kan de tekniske løsninger i Nyx 330-serien genfindes i Organica-lampen. Nyx 330-armaturet er større, fordi der ikke fandtes LED, da lampen blev designet. I dag er det ikke nødvendigt med denne højde på arma- turet. Han deltog ligeledes i udviklingsprocessen angående SKY PARK-serien, der tog omkring to år og krævede tusindvis af arbejdstimer. Det er ofte mere tids- krævende at nå til enighed om produktets design end at få konstrueret selve produktet. De anvendte en del tid på den indvendige del af lampen og eksperi- menterede med proportioner. Der skulle placeres en lyskilde med indirekte lys, hvilket kunne opnås på flere måder. Focus Lighting valgte at indsætte en hvid keglestub i lampen for at skjule reflektoren. Keglen er derfor et synligt design og et udtryk for designerens bevidste valg. Det er ikke teknisk nødvendigt med en keglestub, idet der anvendes LED med linser. Linserne kan placeres længere nede i lampen og opnå samme effekt. Vinklingen af glasset på SKY PARK-se- rien er ikke et teknisk krav. Han har set mange lamper, der minder om SKY PARK-serien i silhuetten, men kun Cornet-lampen er også ens i det indvendige design. Parternes synspunkter Focus Lightings hovedsynspunkter Focus Lighting har i det væsentlige procederet i overensstemmelse påstandsdo- kumentet, hvor Focus Lightings anbringender er sammenfattet som følger: ”… 3. ANBRINGENDER 3.1. OVERSIGT OVER ANBRINGENDER 45 Det gøres overordnet gældende, at fremtoningen af FOCUS LIGH- TINGs lamper nyx330 og Park Sky nyder beskyttelse i medfør af op- havsretslovens § 1, idet der er tale om lampedesigns, der på tidspunktet for deres fremkomst fremstod som et resultat af de kendte designeres egen kreative indsats. Til støtte for dette henvises til erklæring udarbej- det af industriel designer Christian Bjørn (bilag 27)(E215) og det for- hold, at der ikke er fremlagt eksempler på lamper, som bestod på det pågældende tidspunkt, som besad samme kombination af beskyttede karakteristika. Det bestrides i den forbindelse, at de fremdragne karak- teristika ved lamperne kan anses for funktionelt betinget. Det gøres tillige gældende, at fremtoningen af FOCUS LIGHTINGs lamper nyx330 og Park Sky nyder beskyttelse i medfør af markedsfø- ringslovens § 3, som følge af den særdeles omfattende indarbejdelse af disse designs, der blandt andet er begrundet i, at lamperne er solgt i et meget stort antal i Danmark og som fremgår dokumenteret ved det for- hold, at lamperne fremgår af alle de udbud, som Exalight har fremlagt som bilag I-S (E303-459). Det gøres også i forhold til beskyttelse efter markedsføringslovens § 3 gældende, at lamperne fremstår med det for- nødne særpræg til at nyde beskyttelse, og at deres fremtoning ikke kan anses for funktionelt betinget. Lamperne markedsføres fortsat. Det gøres herefter gældende, at såvel Exalights lamper Organica og Cornet er frembragt med kendskab til FOCUS LIGHTINGs lamper nyx330 og Sky Park, og at de udgør krænkelser af FOCUS LIGHTINGs lamper såvel i medfør af ophavsretslovens § 2 og markedsføringslovens § 3. I forhold til ophavsretslovens § 2 gøres det gældende, at Organica og Cornet begge besidder den sammen kombination af beskyttede karakte- ristiske træk som henholdsvis nyx330 og Sky Park. Dette understøttes af Christian Bjørns erklæring og ved direkte sammenligning af de kon- krete lamper. I forhold til markedsføringslovens § 3, gøres det gældende, at der består en betydelig risiko for forveksling mellem såvel Organica lampen og nyx330 lampen og Cornet lampen og Sky Park lampen, som følge af, at det overordnede indtryk ved besigtigelse af lamperne fremstår særdeles ens, navnlig set i lyset af de øvrige lamper der findes på det danske marked. Ved vurderingen af risiko for forveksling, skal der tages hensyn dels til brugerne af de pågældende lamper – altså almindelige borgere, og til kunder. Kunderne vil bestå dels af kommunalbestyrelsesmedlemmer, 46 som træffer afgørelse om indkøb af lamper, og indkøbere i kommu- nerne, men vil for begge lampers vedkommende også kunne bestå af privatpersoner. Ved vurderingen af risikoen for forveksling blandt in- stitutionelle kunder (altså for eksempel kommunalbestyrelsesmedlem- mer og eventuelt indkøbere i kommuner), skal der ikke lægges vægt på, om der forefindes en konkret risiko for forveksling, men på, om kom- munalbestyrelsesmedlemmer og eventuelle indkøber vil anse lamperne for substituerbare således, at de fremtoningsmæssigt kan opfylde samme behov. Det er således uden betydning, at indkøbere i kommu- ner måske vil være afklarede omkring, hvilke leverandører, der leverer de enkelte designs og således ikke kan forventes at ’tage fejl’. Den afgø- rende test er ’det udviskede erindringsbillede’. Det skal tillægges særlig betydning, at Exalight ved skabelsen/importen af Organica lampen henholdsvis Cornet lampen har haft til hensigt at introducere lamper, der lå tilstrækkeligt tæt på henholdsvis nyx330 lampen og Sky Park lampen, til at de to lamper kunne substituere nyx330 lampen henholdsvis Sky Park lampen i forbindelse med leve- rancer til kommuner, som allerede havde indkøbt nyx330 lampen hen- holdsvis Sky Park lampen. Det skal tillige tillægges særlig betydning, at Exalight allerede inden in- troduktionen af de omtvistede lamper har skabt sig en stor forretning på udvikling og salg af LED indsatser til netop nyx330 og Sky Park lam- perne og har markedsført disse indsatser til de pågældende lamper og, at denne aktivitet er i direkte konkurrence med FOCUS LIGHTINGs virksomhed, idet de også tilbyder LED indsatser til deres lamper. Det diskulperer ikke for ansvar, at kommuner særskilt har søgt at ind- hente tilbud på indkøb af lamper, der kunne anvendes sammen med FOCUS LIGHTINGs Sky Park lampe henholdsvis nyx330. Betingelserne for nedlæggelse af forbud er opfyldt som følge af, at Fo- cus Lighting i det mindste har sandsynliggjort, at deres designs nyder beskyttelse såvel efter ophavsretslovens § 1 som markedsføringslovens § 3, samt at Exalights lamper Organica og Cornet krænker FOCUS LIGHTINGs rettigheder til deres lamper, og at Exalight i hvertfald mar- kedsfører begge lamper, endskønt de har tilkendegivet, at de ikke har solgt nogen endsige har nogen på lager. I forhold til omkostninger, skal FOCUS LIGHTING anses for vinder af sagen. Omkostningerne skal opgøres efter retshåndhævelsesdirektivets regler. …” 47 Focus Lighting har derudover yderligere redegjort for sine synspunkter i på- standsdokumentet og de i øvrigt indgivne processkrifter. Exalights hovedsynspunkter Exalight har i det væsentlige procederet i overensstemmelse påstandsdokumen- tet, hvor Exalights anbringender er sammenfattet som følger: ”… ”OVERSIGT OVER ANBRINGENDER Til støtte for påstanden om, at sagen nægtes fremme, gøres det overord- net gældende, at Focus Lighting ikke har sandsynliggjort, at betingel- serne for et midlertidigt forbud efter retsplejelovens §§ 413-414 er op- fyldt. Focus Lighting har ikke dokumenteret designprocessen for vej- og parkbelysningsarmaturerne, Nyx og Sky Park. Sø- og Handelsretten bør på baggrund af eksperterklæringen fra Svend Onø (bilag H), den nordiske specifikation NMF01:2023 (bilag I, E376) og kommunernes udbudsmateriale (bilag J-S, E303-466) lægge til grund, at den fysiske fremtoning af Nyx og Sky Park i alt væsentligt er bestemt af funktion og tekniske krav. Det fremgår desuden af det fremlagte mate- riale (bilag C, E230, E, E244, og G, E259), at de påståede originale de- signelementer ikke er introducerede af designeren og ikke er udtryk for en beskyttelsesværdig, selvstændig skabende indsats. Nyx og Sky Park har på den baggrund ikke værkshøjde og nyder ikke beskyttelse efter ophavsretsloven. Nyx og Sky Park nyder heller ikke beskyttelse mod produktefterlignin- ger efter markedsføringslovens § 3, og henset til den begrænsede de- signfrihed er en eventuel beskyttelse yderst snæver og omfatter alene slaviske efterligninger. Selv hvis Nyx og Sky Park måtte være beskyttede, adskiller Exalights produkter, Organica og Cornet, sig væsentligt fra Nyx og Sky Park, og den udbredte eksistens af lignende designs på markedet (bilag D og F, E232 og E248) mindsker yderligere risikoen for markedsmæssig for- veksling mellem produkterne, jf. eksperterklæringen fra Svend Onø (bi- lag H, E204). 48 Sø- og Handelsretten bør endvidere lægge vægt på, at produkterne føl- ger et i designverdenen velkendt udtryk, som bl.a. dokumenteret ved kommunernes udbudsmateriale (bilag J-S, E303-466). Måtte retten finde grundlag for et forbud, bør det alene meddeles mod, at Focus Lighting stiller sikkerhed.” …” Exalight har derudover yderligere redegjort for sine synspunkter i påstandsdo- kumentet og de i øvrigt indgivne processkrifter. Rettens begrundelse og resultat Sagens baggrund op problemstillinger Sagen angår, om det skal forbydes Exalight ApS at producere, lade producere, markedsføre, sælge, importere og eksportere de i bilag 5 og 15 gengivne lam- per. I bilag 5 ses Exalights Organica-lampe, jf. fra bilaget: 49 I bilag 15 ses Exalights Cornet-lampe, jf. fra bilaget: Sagen er anlagt af Focus Lighting, som gør gældende, at Organica-lampen og Cornet-lampen krænker Focus Lightings rettigheder efter henholdsvis ophavs- retsloven og markedsføringsloven til lampeserien Nyx 330 og lampeserien SKY PARK. Et indtryk af standerlampen, som indgår i Nyx 330-serien, får man i sagens bi- lag 18, hvor bl.a. følgende fremgår: 50 Et indtryk af mastlampen, som indgår i SKY PARK-serien, får man i sagens bi- lag 12, hvor bl.a. følgende fremgår: 51 I forbindelse med den mundtlige forhandling i sagen har parterne haft følgende med i fysisk form: et eksemplar af Organica-lampen, et eksemplar af Cornet- lampen, et eksemplar af Nyx 330-standerlampearmaturet og et eksemplar af SKY PARK mastlampe-armaturet. Disse genstande har retten også haft til rådig- hed under voteringen. Retsgrundlag Mio og konektra-dommen Til støtte for den nedlagte påstand påberåber Focus Lighting sig bl.a. ophavs- retslovens § 1 og § 2. Begge parter har påberåbt sig EU-Domstolens dom af 4. december 2025 i de forenede sager C-580/23 og C-795/23 (Mio og konektra). I denne dom besvarede EU-Domstolen de forelagte præjudicielle spørgsmål så- dan, at Infosoc-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet) skal fortolkes således, at der ikke findes et regel-undtagelsesforhold mellem den designretlige og den ophavsretlige be- skyttelse, således at der i forbindelse med prøvelsen af brugskunstgenstandes originalitet ville skulle stilles større krav end for andre værktyper. 52 Af EU-Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål fremgår også, at direk- tivets artikel 2, litra a), artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, skal fortolkes således, at en genstand, der afspejler ophavsmandens personlighed ved at give udtryk for dennes frie og kreative valg, udgør et værk som omhandlet i disse bestem- melser. Det er ikke blot valg, der er bestemt af forskellige begrænsninger, bl.a. tekniske, som ophavsmanden har været bundet af ved skabelsen af den pågæl- dende genstand, der ikke er frie og kreative, men også valg, der, selv om de er frie, ikke bærer præg af ophavsmandens personlighed ved at give genstanden et unikt aspekt. Omstændigheder såsom ophavsmandens hensigter under den kreative proces, den pågældendes inspirationskilder og anvendelsen af allerede tilgængelige former, muligheden for en uafhængig lignende frembringelse eller anerkendelsen af samme genstand i fagkredse kan efter omstændighederne ta- ges i betragtning, men er under alle omstændigheder hverken nødvendige eller afgørende for at fastslå originaliteten af den genstand, for hvilken der gøres krav på beskyttelse. Endelig fremgår af EU-Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål, at di- rektivets artikel 2, litra a), artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, skal fortolkes såle- des, at det med henblik på at fastslå en krænkelse af ophavsretten skal afgøres, om kreative elementer i det beskyttede værk er blevet gengivet på en genkende- lig måde i den angiveligt krænkende genstand. Spørgsmålet om, hvorvidt de to omtvistede genstande giver det samme visuelle helhedsindtryk, og hvilken grad af originalitet det pågældende værk har, er ikke relevant. Muligheden for en lignende frembringelse kan ikke begrunde, at beskyttelse nægtes. I sin begrundelse for besvarelsen kommenterede EU-Domstolen i præmis 76-82 på de forelæggende retters ønske nærmere, hvilken betydning der ved vurde- ringen af et brugskunstgenstands originalitet skal tillægges en række forhold, herunder ophavsmandens anvendelse af allerede tilgængelige former og op- havsmandens inspiration fra eksisterende genstande. Her udtalte EU-Domsto- len bl.a., at ophavsmandens anvendelse af elementer, der allerede findes, ikke i sig selv udelukker, at den pågældende genstand er original. EU-Domstolen kommenterede i sin begrundelse endvidere på de forelæggende retters ønske i præmis 83-92 nærmere, om de nævnte bestemmelser i direktivet skal fortolkes således, at det med henblik på at fastslå en krænkelse af ophavs- rettigheder for det første skal afgøres, om de kreative elementer er gengivet på en genkendelig måde i genstanden, eller om det samme visuelle helhedsindtryk er tilstrækkeligt i denne henseende, og for det andet tages i betragtning, hvilken grad af originalitet det pågældende værk har, og om der findes en lignende frembringelse. EU-Domstolen udtalte herom, at sammenligningen af det hel- hedsindtryk, som hver af de omtvistede genstande giver, ikke kan være afgø- rende ved vurderingen af, om der foreligger en ophavsretskrænkelse, eftersom dette kriterium vedrører beskyttelsen af design. EU-Domstolen udtalte endvi- 53 dere, at en genstand, som udgør et værk, omfattes af en ophavsretlig beskyt- telse i overensstemmelse med direktivet, idet det bemærkedes, at omfanget af denne beskyttelse ikke afhænger af graden af den kreative frihed, som ophavs- manden har haft. Ophavsretskrænkelse af brugskunst Mio og konektra-dommen rejser spørgsmål, dels om vurderingen af krænkelser af brugskunst efter ophavsretsloven skal foretages ud fra bl.a. en helhedsvurde- ring af de pågældende brugskunstgenstandes respektive design, samt dels om det skal være en forudsætning for at konstatere en ophavsretlig krænkelse, at der foreligger en nærgående efterligning af brugskunstgenstanden, jf. herved bl.a. UfR 2001.747H og UfR 2023.2688H. Der ses ikke at foreligge højesterets- el- ler landsretspraksis, som behandler disse spørgsmål. Såfremt Focus Lightings produkter kan anses som brugskunstværker, finder retten, at krænkelsesvurderingen i denne sag, må ske sådan, at der foretages en helhedsvurdering af henholdsvis Focus Lightings produkter og Exalights pro- dukter, der skal omfatte både elementer i formgivningen, som er udtryk for frie kreative valg, elementer, som afspejler tekniske og andre begrænsninger, der følger af brugsformålet, og endelig elementer, som ikke følger af sådanne be- grænsninger og derfor er frie, men som alligevel ikke er kreative. Såfremt udfal- det af denne vurdering viser, at kreative elementer fra Focus Lightings produk- ter er blevet gengivet på en tilstrækkelig genkendelig måde i Exalights produk- ter, vil der være tale om en nærgående efterligning af Focus Lightings produk- ter med hensyn til de kreative elementer og dermed en ophavsretlig krænkelse. Retten lægger herved vægt på, at ophavsretslovens § 2 efter vedtagelsen af In- foSoc-direktivet er blevet ændret to gange: i 2002 og i 2024. Af lovbemærknin- gerne til 2002-ændringsloven, jf. § 1, nr. 1-4, i lov nr. 1051 af 17. december 2002, fremgår bl.a., at lovgiver var af den opfattelse, at den dagældende danske op- havsretslov i hovedsagen var i overensstemmelse med direktivet. Lovens § 2 blev på enkelte punkter tilpasset, bl.a. for at sikre gennemførelse af direktivets artikel 3 med en ordlyd, der ligger så tæt som muligt op ad direktivteksten, jf. lovforslag L 19 af 2. oktober 2002 i Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, s. 231ff. og 238ff. Det må herefter lægges til grund, at det har været lovgivers hensigt, at ophavsretsloven, herunder dens § 2, i medfør af de almindelige principper for EU-retskonform fortolkning af den danske lovgivning skal fortolkes i overens- stemmelse med InfoSoc-direktivet, sådan som dette direktiv fortolkes af EU- Domstolen. Klare holdepunkter for, at ophavsretsloven i sager om brugskunst ikke skal fortolkes i overensstemmelse med InfoSoc-direktivet, sådan som dette fortolkes af EU-Domstolen, ses heller ikke i forarbejderne til 2024-ændringen af § 2, i forarbejderne til ophavsretsloven i øvrigt eller i Højesterets praksis. 54 Retten lægger også vægt på, at kravet om en nærgående efterligning fremgår af fast højesteretspraksis, hvilket må sammenholdes med, at der ikke af Mio og konektra-dommen eller den retspraksis, som refereres heri, fremgår klare hol- depunkter for, at InfoSoc-direktivet eller EU-retten i øvrigt skulle være til hin- der for en retstilstand, hvorefter der som led i den ophavsretlige krænkelses- vurdering med hensyn til brugskunstværker kan stilles krav om, at de frie og kreative elementer er blevet gengivet på en så genkendelig måde i den angive- ligt krænkende genstand, at der er tale om en nærgående efterligning med hen- syn til de kreative elementer. Nyx 330-serien og Organica-lampen Standerlampearmaturet i Nyx 330-serien er udformet i dråbeform, hvor et hul på undersiden af dråbens spids anvendes til påsætning af armaturet på masten. Armaturerne har en plasticafskærmning under lysmidlet, som peger nedad, og som er forlænget, så plasticafskærmningen rager et stykke ud over kanten af metalkonstruktionen. I plasticafskærmningen er der endvidere integreret et hængsel til fastgørelse i metalkonstruktionen, som får fastgørelsen til at fremstå mindre synlig. Retten finder, at disse formgivningsmæssige valg er udtryk for ophavsmandens frie og kreative valg, der ikke er bestemt af forskellige be- grænsninger, bl.a. tekniske. Henset til, at der efter det oplyste er tale om en produkttype, som i meget væ- sentligt omfang købes af eller til det offentlige, er retten enig med Exalight i, at formgivningsmæssige krav og rammer, som fremgår af udbudsmateriale og lig- nende, kan indgå i vurderingen af, om originalitetskravet er opfyldt. Men det fremlagte udbudsmateriale kan ikke føre til en anden vurdering med hensyn til, hvilke elementer i Nyx 330-formgivningen er frie og kreative. De mere generelle gengivelser af armaturtyper i form af tegninger i dette materiale udviser ikke en sammensætning af de netop nævnte kreative Nyx 330-elemen- ter. Og udbudsmaterialet indeholder også gengivelser af konkrete lampetyper, som har andre overordnede formgivningsmæssige udtryk end Nyx 330, og som ikke anvender de nævnte kreative elementer i Nyx 330-armaturerne. Det er altså ikke sådan, at formgivningen af standerlampearmaturet i Nyx 330- serien nærmest følger af de krav med hensyn til design m.v., der skal være op- fyldt, førend et armatur kan forventes at komme i betragtning til offentligt ind- køb. Det kan efter bevisførelsen heller ikke lægges til grund, at de elementer i ud- formningen af Nyx 330-serien, der er nævnt ovenfor som kreative elementer, re- elt hidrører fra andre tekniske, regulatoriske eller lignende bånd, som har be- grænset formgivningen. 55 På den anførte baggrund, og efter forklaringerne om tilblivelsen af Nyx 330-se- rien, finder retten, at standerlampearmaturet i Nyx 330-serien er et værk i op- havsretlig forstand. Næste spørgsmål er, om der foreligger en krænkelse af Fo- cus Lightings ophavsret hertil, fordi de kreative Nyx 330-elementer er blevet gengivet på en tilstrækkelig genkendelig måde i Organica-lampen. Ved vurderingen heraf lægger retten vægt på navnlig, at Organica-lampen – li- gesom standerlampearmaturet i Nyx 330-serien – er udformet i dråbeform, hvor et hul på undersiden af dråbens spids anvendes til påsætning på masten. Orga- nica-lampen har – ligesom standerlampearmaturet i Nyx 330-serien – en plastic- afskærmning under lysmidlet, som peger nedad, og som er forlænget, så pla- sticafskærmningen rager et stykke ud over kanten af metalkonstruktionen. Og også i Organicas plasticafskærmning er der integreret et hængsel til fastgørelse i metalkonstruktionen, som gør fastgørelsen mindre synlig. Disse kreative elementer fra standerlampearmaturet i Nyx 330-serien er i Orga- nica-lampen blevet gengivet på en så genkendelig måde, at Organica-lampen samlet set fremstår som en nærgående efterligning af standerlampearmaturet i Nyx 330-serien med hensyn til de nævnte kreative elementer heri. Det er således godtgjort, at Focus Lighting med hensyn til standerlampearmatu- ret i Nyx 330-serien har den ret efter de påberåbte bestemmelser i ophavsretslo- ven, som Focus Lighting søger beskyttet i denne sag, og at Exalights adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud, jf. retsplejelovens § 413, nr. 1 og 2, og ophavsretslovens § 1 og § 2. SKYPARK-serien og Cornet-lampen Mastlampearmaturet i SKY PARK-serien er udformet således, at det udvendige lampehus har en keglestubform, som er sammensat af en plasticafskærmning og en metalhætte øverst. Indvendigt i lampehuset sidder der nederst en hvid diffuser i form af en keglestub, hvori lysmidlet er indlejret, og hvorfra lyset ka- stes op mod en reflektor. Keglegrundformen går endvidere igen i den trompet- formede sokkel, som lampehuset sidder på. Retten finder, at der ved disse formgivningsmæssige valg er udtryk for ophavsmandens frie og kreative valg, der ikke er bestemt af forskellige begrænsninger, bl.a. tekniske. I al væsentlighed af de grunde, som ovenfor er anført med hensyn til stander- lampearmaturet i Nyx 330-serien, og som tilsvarende gør sig gældende for mastlampearmaturet i SKY PARK-serien, kan det fremlagte udbudsmateriale ikke føre til en anden vurdering, ligesom det efter bevisførelsen heller ikke for så vidt angår mastlampearmaturet i SKY PARK-serien kan lægges til grund, at 56 de elementer i udformningen, der er nævnt ovenfor som kreative elementer, re- elt hidrører fra andre tekniske, regulatoriske eller lignende bånd, som har be- grænset formgivningen. På den anførte baggrund, og efter forklaringerne om tilblivelsen af SKY PARK- serien, finder retten, at også mastlampearmaturet i SKY PARK-serien er et værk i ophavsretlig forstand. Spørgsmålet er dernæst, om der foreligger en krænkelse af Focus Lightings ophavsret hertil, fordi de kreative SKY PARK-elementer er blevet gengivet på en tilstrækkelig genkendelig måde i Connet-lampen. Ved vurderingen heraf lægger retten vægt på navnlig, at Cornet-lampen – lige- som mastlampearmaturet i SKY PARK-serien – er udformet således, at det ud- vendige lampehus har en keglestubform, som er sammensat af en plasticaf- skærmning og en metalhætte øverst. Indvendigt i Cornets lampehus sidder der – ligesom i mastlampearmaturet i SKY PARK-serien – et hvidt keglestubformet element, i Cornets tilfælde er det et varmeafledningselement (”heatsink”), som er forbundet med lysmidlet, idet lysmidlet er monteret ovenpå det keglestub- formede element. Ligesom i mastlampearmaturet i SKY PARK-seriens tilfælde oplyses reflektoren fra det keglestubformede element. Endelig går keglegrund- formen i Cornet-lampen – ligesom i mastlampearmaturet i SKY PARK-serien – igen i en trompetformet sokkel, som lampehuset sidder på. Disse kreative SKY PARK-elementer er i Cornet-lampen blevet gengivet på en så genkendelig måde, at Cornet-lampen samlet set fremstår som en nærgående efterligning af mastlampearmaturet i SKY PARK-serien med hensyn til de nævnte kreative elementer heri. Det er således godtgjort, at Focus Lighting med hensyn til mastlampearmaturet i SKY PARK-serien har den ret efter de påberåbte bestemmelser i ophavsretslo- ven, som Focus Lighting søger beskyttet i denne sag, og at Exalights adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud, jf. retsplejelovens § 413, nr. 1 og 2, og ophavsretslovens § 1 og § 2. Resultat Henset til de forklaringer, der af henholdsvis Mikael Stade, ejer af Exalight, og Peter Olivarius, direktør i Focus Lighting, er afgivet om bl.a. markedssituatio- nen for så vidt angår den omhandlede produktkategori og om Exalight-lamper- nes tilblivelsesproces, er det også godtgjort, at Focus Lightings mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis Focus Lighting henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse, jf. retsplejelovens § 413, nr. 3, og ophavsretslovens § 1 og § 2. 57 Der foreligger allerede af de nu anførte grunde et tilstrækkeligt grundlag for i medfør af retsplejelovens § 413 og ophavsretslovens § 1 og § 2 at pålægge Exalight et forbud mod at producere, lade producere, markedsføre, sælge, im- portere og eksportere Organica-lampen og Cornet-lampen. Retten har herefter ikke anledning til også at foretage en vurdering efter mar- kedsføringsloven, og tager Focus Lightings påstand til følge af ovenfor anførte grunde. Sikkerhedsstillelse Efter retsplejelovens § 415, stk. 1, kan retten bestemme, at en part som betin- gelse for meddelelse af forbud eller påbud skal stille sikkerhed for den skade og ulempe, som kan påføres modparten ved forbuddet eller påbuddet. Retten be- stemmer sikkerhedens art og størrelse, og har retten stillet krav om sikkerhed, meddeles forbud eller påbud først, når den forlangte sikkerhed er stillet, jf. be- stemmelsens stk. 2 og stk. 3, 1. pkt. I forarbejderne til bestemmelsen er det forudsat, at der ikke kræves sikkerheds- stillelse, hvis retten finder, at sagsøgeren har godtgjort sin ret, jf. retsplejelovens § 413, nr. 1, jf. herved Folketingstidende 2012-13, tillæg A, lovforslag L 47, speci- elle bemærkninger til § 415, s. 29. Som ovenfor anført har Focus Lighting godtgjort sin ret, og derfor skal der ikke stilles sikkerhed. Sagsomkostninger Retten finder, at sagen efter Focus Lightings argumentation må anses for at have vedrørt både håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, som er omfat- tet af Retshåndhævelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48) og anvendelse af retsregler, som ikke er omfattet heraf, og at anvendel- sen af regler, som er omfattet af direktivet, har udgjort den væsentligste del af sagen. Der er således ved omkostningsfastsættelsen taget hensyn til at sikre, at en væ- sentlig og passende del af de rimelige udgifter, som den part, der har vundet sagen, har afholdt, bæres af den tabende part, jf. direktivets artikel 14 som for- tolket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Pro- perties), men også til, at en del af sagen har vedrørt anvendelsen af regler, som ikke er omfattet af direktivet. 58 Retten har på den anførte baggrund fastsat sagsomkostningerne efter retspleje- lovens § 421 og reglerne i lovens kapitel 30 og i overensstemmelse med de ret- ningslinjer, som følger af Retshåndhævelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48) og EU-Domstolens praksis herom. Efter sagens udfald skal Exalight som sagens tabende part betale fulde sagsom- kostninger til Focus Lighting, retsplejelovens § 312, stk. 1. Efter en samlet vurdering, hvori der er indgået bl.a. hensyn til sagens værdi og forløb, fastsættes omkostningsbeløbet til dækning af advokatudgift med 200.000 kr., til dækning af udgifter til retsafgift med 750 kr., og til dækning af andre ud- gifter til med 40.000 kr., i alt 240.750 kr., jf. retsplejelovens § 316. Udgifter til udarbejdelse af ekstrakt dækkes ikke særskilt. Beløbet til dækning af advokatudgift er fastsat eksklusive moms, idet det er op- lyst, at Focus Lighting er momsregistret. THI BESTEMMES: Det forbydes Exalight ApS at producere, lade producere, markedsføre, sælge, importere og eksportere de i bilag 5 og 15 gengivne lamper. Exalight ApS skal inden 14 dage betale 240.750 kr., i sagsomkostninger til FO- CUS LIGHTING A/S. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Vejledning Retten har truffet afgørelse i sagen. Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du kære (klage over) afgørelsen til landsretten. Fristen for at kære er 4 uger fra afgørelsens dato. Kære har ikke op- sættende virkning. Det betyder, at afgørelsen gælder, mens landsretten behand- ler sagen. Du kan kære afgørelsen på minretssag.dk ved at trykke på knappen ”Opret ap- pel” og derefter vælge ”Kære” og følge vejledningen. Du skal betale en retsaf- gift på 750 kr. for at kære afgørelsen. Den, der overtræder et forbud eller et påbud, kan straffes med bøde eller fæng- sel indtil 4 måneder og kan dømmes til at betale erstatning. Et forbud/påbud skal følges op af et sagsanlæg fra den part, som har anmodet om forbuddet/påbuddet. Sagen skal anlægges inden 2 uger efter, at rettens af- gørelse er endelig. Hvis sagen ikke bliver anlagt, kan retten ophæve afgørelsen. Du kan læse mere på domstol.dk.