§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 713 af 20. maj 2020 om interoperabilitet i jernbanesystemet foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 56 og § 102, stk. 1, i jernbaneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 11. august 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1 og 4, i bekendtgørelse nr. 169 af 27. januar 2026 om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter: 2. I § 2 ændres »fra« til: »i medfør af«. 3. I overskriften før § 3 ændres »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens« til: »Trafikstyrelsens«. 4. I § 3 ændres »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen« til: »Trafikstyrelsen«. 5. Efter § 3 indsættes: § 3 a. Trafikstyrelsen er Danmarks repræsentant i det udvalg, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i det i § 1, stk. 1, nævnte direktiv, jf. bilag 1. § 3 b. Trafikstyrelsen er den bemyndigende myndighed, som er ansvarlig for at indføre og gennemføre de nødvendige procedurer for vurdering, bemyndigelse og overvågning af overensstemmelsesvurderingsorganer på jernbaneområdet i Danmark, jf. artikel 27, stk. 1, i det i § 1, stk. 1, nævnte direktiv, jf. bilag 1. Stk. 2. Trafikstyrelsen underretter Kommissionen og andre organer i medlemsstaterne, som er bemyndiget til som uafhængig tredjepart at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til artikel 10, stk. 2, og artikel 15, stk. 1, i det i § 1, stk. 1, nævnte direktiv. Trafikstyrelsen underretter endvidere Kommissionen og de andre medlemsstater om de udpegede organer som omhandlet i artikel 15, stk. 8, i det i § 1, stk. 1, nævnte direktiv. Stk. 3. Den vurdering og overvågning, der er omhandlet i stk. 1, foretages af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond). Stk. 4. Trafikstyrelsen påtager sig det fulde ansvar for de opgaver, der følger af stk. 3, og som udføres af DANAK. § 3 c. Trafikstyrelsen er Danmarks repræsentant i den bestyrelse, der er omhandlet i artikel 46, litra a, jf. artikel 47, stk. 1-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2027.