Bekendtgørelse nr. 904 · 2026

Gældende

Bekendtgørelse om sædekorn

Bekendtgørelse om sædekorn

Dokumentdato: 20. okt. 2026Kildeversion observeret: 22. okt. 2026Kilde kontrolleret: 22. okt. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Anvendelsesområde m.v.

§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗

Et parti korn af en art, der er nævnt i bilag 2, må kun handles som korn til såning efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Uanset stk. 1 gælder bekendtgørelsen ikke for følgende aktiviteter: 1) Levering af korn til officiel kontrol, afprøvning og undersøgelse. 2) Levering af korn til bearbejdning eller pakning, forudsat at modtageren ikke får ejendomsret til kornet. 3) Levering af sædekorn på visse betingelser til produktion af visse landbrugsråvarer til industrielt brug eller formering til samme formål, forudsat at modtageren ikke får ejendomsret til kornet eller høstproduktet. Leverandøren skal efter anmodning fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fremsende en kopi af den indgåede kontrakt mellem leverandøren og tjenesteyderen, og kontrakten skal indeholde de standarder og betingelser, som det leverede korn skal opfylde. 4) Handel med korn til avl af planter til dekorationsformål. 5) Sædekorn som godtgøres at være bestemt til udførsel eller genudførsel til tredjelande, jf. dog § 44, stk. 1, nr. 3, og stk. 2.

Stk. 3. Sædekorn, der er produceret i en stat, der ikke er medlemsstat af Den Europæiske Union, kan ligestilles med sædekorn produceret i en medlemsstat, hvis Rådet for den Europæiske Union har godkendt staten som ligestillet med en medlemsstat.

§ 2. · Definitioner§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Handel: Salg, besiddelse med henblik på salg, udbud til salg, og enhver overdragelse, levering eller overførsel med henblik på kommerciel udnyttelse af sædekorn til tredjepart mod vederlag eller uden. 2) Sædekorn: Planter af arter nævnt i bilag 2, som er bestemt til landbrugs- eller haveproduktion, men ikke til dekorationsformål. 3) Forædlermateriale: Korn af en forædlet sort, der benyttes til vedligeholdelse af sorten eller til avl af præ-basissædekorn. 4) Udlægsparti: Korn eller sædekorn, der benyttes til avl af sædekorn. 5) Generation: Et led i opformeringsrækkefølgen fra forædlermateriale til certificeret sædekorn af 2. generation. 6) Kategori: Betegnelsen for den enkelte generation: forædlermateriale, præ-basis, basis, certificeret sædekorn, certificeret sædekorn af 1. generation og 2. generation. 7) Forældrekomponenter: Linjer, der er fremstillet ved indavl, eller hybrider, og som bruges til produktion af hybridfrø. 8) Bestand: Et areal med avl af sædekorn. 9) Areal: En samling af marker med avl af sædekorn under ét produktionssted. 10) Moderparti: Partier på op til 120 tons, som opdeles i partier til certificering. 11) In situ-bevarelse: Bevarelse af genetisk materiale i dets naturlige omgivelser og, når det drejer sig om kulturplantearter, i det dyrkningsmiljø, hvor de har udviklet deres distinkte egenskaber. 12) Forseglingsmåned: Den måned, hvor partiet er påbegyndt prøvetaget, mærket og forseglet. 13) Bevaringssorter: In situ-bevarelse og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer gennem dyrkning og handel med landracer og sorter, der er naturligt tilpasset de lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion. 14) Oprindelsesregion: Den eller de regioner, hvor sorten historisk er blevet dyrket, og hvor den er naturligt tilpasset: Danmark er at betragte som en samlet region. 15) Genetisk erosion: Tab over tid af genetisk diversitet mellem og i populationer eller sorter af samme art eller reduktion af en arts genetiske basis som følge af menneskelige indgreb eller miljøændringer. 16) Bejdsning: Kemisk behandling af sædekorn. 17) Flyvehavre: Planter af Avena fatua L., A. sterilis L., og andre vildtvoksende etårige havrearter, der har løsningslag ved grunden af en eller flere kerner i småakset. 18) Landrace: Gruppe af populationer eller kloner af en planteart, der er naturligt tilpasset miljøforholdene i deres region. 19) Population: Bestande af planter, der a) stammer fra en given kombination af genotyper, og b) betragtes som enheder for så vidt angår deres egnethed til at blive reproduceret uforandret, når de er etableret i en given produktionsregion med specifikke agroklimatiske forhold. 20) Plantesundhedsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF.

Kapitel 2 · Registrering af virksomheder og deres forpligtelser

§ 3.§-link ↗

En virksomhed med hjemsted i en medlemsstat af Den Europæiske Union, der producerer og udvejer sædekorn i Danmark eller fører sædekorn ind i Danmark med henblik på handel, skal være registreret i TystofteFonden.

Stk. 2. Har virksomheden ikke hjemsted i en medlemsstat af Den Europæiske Union, skal virksomheden have en repræsentant i en medlemsstat af Den Europæiske Union.

Stk. 3. Skifter en registreret virksomhed ejer, eller er virksomheden ikke længere registreringspligtig efter stk. 1, skal TystofteFonden underrettes skriftligt herom.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke for virksomheder, der udelukkende køber mærket og forseglet sædekorn her i landet og videresælger det uden at bryde forseglingen.

§ 4.§-link ↗

En registreret virksomhed skal føre regnskab over køb, beholdninger og handel med sædekorn. Regnskabet skal indeholde oplysninger om mængde, reference- eller avlspartinummer for ind- og udgående partier samt om afsender og modtager af disse. Regnskabet skal opbevares i mindst tre år.

Kapitel 3 · Avlsbestemmelser

§ 5.§-link ↗

Udlægspartier til avl af sædekorn, der ønskes godkendt til certificering, skal være af en sort, der 1) er registreret på den danske sortsliste, jf. bekendtgørelse om registrering af sorter af planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste, 2) er registreret på Den Europæiske Unions fælles sortsliste, 3) er anmeldt til registrering på den danske sortsliste, og registreret inden avlen anmeldes til endelig certificering, eller 4) er tilladt anvendt i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, forudsat at avlen skal udføres til denne stat.

Stk. 2. Udlægspartiet skal være certificeret som præ-basissædekorn, basissædekorn eller, for andre arter end rug, som certificeret sædekorn 1. generation, jf. §§ 24-29.

Stk. 3. Betingelserne i stk. 1 gælder ikke for sorter (forældrekomponenter og hybrider), der alene skal anvendes som komponenter i hybridsorter, medmindre den pågældende komponent skal markedsføres under komponentens eget sortsnavn.

Stk. 4. Uanset stk. 2 kan et parti forædlermateriale anvendes som udlægsparti, hvis 1) partiet er anmeldt til TystofteFonden, 2) partiet er produceret på forædlerens eller dennes repræsentants ansvar, 3) der er indsendt en forædlererklæring til TystofteFonden, der dokumenterer nr. 2 i de tilfælde, hvor den producerende virksomhed er forskellig fra forædleren eller dennes repræsentant, og 4) partiets sortsegenskaber svarer til sortsbeskrivelsen.

Stk. 5. Udlægspartiet skal opfylde betingelserne i § 19, stk. 1-2.

§ 6.§-link ↗

Et udlægsparti, der ikke er produceret her i landet, skal opfylde betingelserne i § 5 og § 19, stk. 1-2, og skal anmeldes til TystofteFonden, jf. § 44, stk. 4 og 5, inden udsåning.

Kapitel 4 · Avlskontrol

§ 7. · Anmeldelse til avlskontrol§-link ↗

Et areal med korn, der ønskes certificeret, skal anmeldes til avlskontrol. Anmeldelsen skal indsendes til TystofteFonden af en registreret virksomhed.

Stk. 2. Anmeldelsen må kun omfatte én avler, én art, én sort, én kategori og ét areal.

Stk. 3. Et areal med vintersæd skal anmeldes til avlskontrol senest den 15. december og et areal med vårsæd skal anmeldes senest den 15. maj.

§ 8. · Udførelse af avlskontrol§-link ↗

Avlskontrol udføres i vækstsæsonen med henblik på at sikre, at avlsnormerne i bilag 3 er overholdt.

Stk. 2. Der skal mindst udføres én avlskontrol i vækstsæsonen. For forældrekomponenter skal der dog udføres mindst tre avlskontroller i vækstsæsonen.

§ 9. · Udførelse af avlskontrol§-link ↗

Avlskontrollen foretages af personer, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø eller TystofteFonden har autoriseret som avlskontrollør efter bestemmelserne i bilag 4, del I. Autorisationen er gældende indtil den 31. december i det femte år fra autorisationsdatoen. Autorisationen kan fornys for 5 år ad gangen, hvis avlskontrolløren, inden autorisationen udløber, deltager på et af TystofteFondens årlige møder for autoriserede avlskontrollører, jf. bilag 4, del I, nr. 8, litra c.

Stk. 2. Autoriserede avlskontrollører skal sende resultatet af avlskontrollen til TystofteFonden.

Stk. 3. TystofteFonden foretager stikprøvevis avlskontrol af de kontrollerede arealer.

Stk. 4. Kontrolskemaerne skal opbevares i virksomheden i 2 år.

Kapitel 5 · Partikontrol

§ 10.§-link ↗

Et parti, der skal certificeres, skal prøvetages og undersøges for, om partiet overholder kvalitetsnormerne i bilag 5.

§ 11.§-link ↗

Partiet skal være tilstrækkeligt ensartet, og partiets vægt må ikke overstige følgende mængder med mere end 5 pct.: 1) For sædekorn af alm. byg, alm. havre, nøgen havre, purhavre alm. hvede, alm. rug, triticale, spelt og durumhvede: 30 tons. 2) For alm. kanariegræs: 10 tons. 3) For majs, basissæd af forældrekomponenter: 40 tons. 4) For majs, basissæd og certificeret sædekorn: 25 tons.

Stk. 2. Mindstevægten af en prøve fremgår af bilag 2.

§ 12. · Prøvetagning§-link ↗

Prøvetagning af partier, der forventes anmeldt til certificering kan efter anmodning fra en registreret virksomhed udføres af 1) en virksomhed, der er udpeget af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til officiel prøvetagning, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre afprøvning, officiel avlskontrol og officiel prøvetagning af planteformeringsmateriale, eller 2) en person, der er autoriseret hertil af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø eller TystofteFonden efter bestemmelserne i bilag 4, del II, når prøvetagning foregår i en registreret virksomhed eller afdeling, der er er godkendt efter § 13.

Stk. 2. Autorisation som prøvetager, jf. stk. 1, nr. 2, er gældende indtil den 31. december i det andet år fra autorisationsdatoen. Autorisationen kan fornys for 2 år ad gangen, hvis prøvetageren, inden autorisationen udløber, deltager på et efteruddannelseskursus, der er godkendt af TystofteFonden, jf. bilag 4, del II, nr. 6, litra d.

§ 13. · Prøvetagning§-link ↗

Den registrerede virksomhed eller afdeling, hvor der ønskes udført autoriseret prøvetagning, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, skal godkendes af TystofteFonden, før prøvetagning kan påbegyndes.

Stk. 2. Virksomheden skal have et kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvorledes den autoriserede prøvetagning gennemføres i virksomheden. Herudover skal procedure for udtagning af prøver til kontrolanalyse jf. § 15, samt procedure for deltagelse i efteruddannelseskurser, jf. bilag 4, del II, nr. 6, litra d, være beskrevet i kvalitetsstyringssystemet. Virksomheden skal afholde intern audit årligt, hvor auditøren skal være en person uden for virksomheden eller en medarbejder fra virksomheden, der ikke er direkte involveret i prøvetagningsarbejde. Virksomhedens ledelse skal afholde en evaluering en gang om året.

Stk. 3. Kvalitetsstyringssystemet skal godkendes af TystofteFonden.

Stk. 4. Virksomheden skal sørge for, at partiet er let tilgængeligt og klart adskilt fra andre partier, at prøvetagning kan foregå i et egnet lokale, og at der til prøvetageren er et skab til rådighed, som kan låses.

Stk. 5. Virksomheden eller afdelingen skal ved TystofteFondens auditbesøg have fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra TystofteFonden.

Stk. 6. Virksomheden eller afdelingen skal holde TystofteFonden informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelsen af prøvetagningen.

§ 14. · Prøvetagning§-link ↗

Uanset § 12 kan prøvetagning ske med en automatisk prøvetager.

Stk. 2. Ved prøvetagning med en automatisk prøvetager, skal installationen godkendes af TystofteFonden. Den automatiske prøvetager skal ved prøvetagningen kunne udtage prøver korrekt. Det er kun prøvetageren, der må have adgang til at indstille anlægget under produktionen. Den registrerede virksomhed skal udføre en årlig afprøvning og kontrol af den automatiske prøvetager og kunne forevise dokumentation for kontrollen. Hvis automatiske neddelere indgår i produktionsanlægget, skal disse også afprøves og kontrolleres årligt.

Stk. 3. Hvis en automatisk prøvetager udskiftes eller flyttes skal godkendelsen af installationen fornyes.

§ 15. · Prøvetagning§-link ↗

TystofteFonden kontrollerer stikprøvevis partier, som er prøvetaget af en autoriseret prøvetager, jf. § 12, stk. 1, nr. 2. Kontrollen udføres på baggrund af en konkret risikovurdering.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for de partier, hvor der er benyttet automatisk prøvetager.

§ 16. · Officielle analyser§-link ↗

Den registrerede virksomhed skal foranledige, at der udføres officielle analyser af de udtagne prøver, jf. §§ 12 og 14. Virksomheden skal fremsende analyseresultatet til TystofteFonden snarest muligt.

Stk. 2. Analyser efter stk. 1, kan foretages 1) af et frøanalyselaboratorium, der er autoriseret hertil af TystofteFonden eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø efter bestemmelserne i bilag 4, del III, 2) som en officiel undersøgelse i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union, eller 3) som en undersøgelse udført under officiel kontrol i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union.

Kapitel 6 · Forsegling og mærkning

§ 17.§-link ↗

Et parti, der anmeldes til certificering jf. § 20, samt blandinger, jf. § 45, skal forefindes i forseglede enheder, der er mærket med en officiel mærkeseddel efter bestemmelserne i bilag 6.

Stk. 2. Forsegling og mærkning skal være foretaget af prøvetageren eller under dennes tilsyn, og således at forseglingen ødelægges ved åbning og ikke kan anvendes igen.

Stk. 3. Skal forseglingen brydes, og skal partiet genforsegles, skal det ske under prøvetagerens tilsyn.

Stk. 4. Uanset stk. 1 kan partier af korn udleveres i løs vægt direkte til den endelige forbruger her i landet efter § 40, stk. 2, hvis det er mærket med oplysningerne i bilag 6, del I, afsnit A. Oplysningerne skal meddeles forbrugeren i et særligt følgedokument.

Stk. 5. Sker prøvetagning af partiet i forbindelse med indlægning af partiet i en silo eller anden lagerbeholder, eller indeholder siloen eller beholderen et restparti efter afsluttet udlevering, skal prøvetageren forsegle siloen eller beholderen efter afsluttet prøvetagning eller udlevering.

§ 18.§-link ↗

Dokumentation for indkøb, tryk og forbrug, af officielle mærkesedler skal registreres. Det gælder også sække med fortrykt mærkeseddel.

Stk. 2. Ved indkøb af officielle forseglingsanordninger, herunder plomber og forseglingsstrips, overdrages alle forseglingsanordninger til prøvetager. Dokumentation for indkøb og forbrug af forseglingsanordninger skal registreres for hver type.

Kapitel 7 · Kontroldyrkning

§ 19.§-link ↗

Den registrerede virksomhed skal foranledige, at en prøve, der er udtaget af partiet efter §§ 12-15, kontroldyrkes med henblik på konstatering af, at partiet overholder normerne i bilag 3, del II, afsnit A, nr. 5, og bilag 5, del V og VII, for sortsægthed og indhold af anden sort.

Stk. 2. Kontroldyrkning kan foretages af en virksomhed, der er udpeget hertil af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre afprøvning, officiel avlskontrol og officiel prøvetagning af planteformeringsmateriale, eller af myndigheden i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller medlemsstat af det Europæiske Økonomiske Samarbejde.

Stk. 3. Kontroldyrkning skal udføres i overensstemmelse med gældende internationale regler.

Stk. 4. Resultatet af kontroldyrkningen skal indsendes til Plantenyhedsnævnet senest den 15. august i det år resultatet foreligger og indeholde oplysningerne i bilag 7.

Stk. 5. Uanset stk. 1 skal der kun ske kontroldyrkning af stikprøvevis udvalgte partier af sædekorn af 2. generation af andre arter end alm. rug, majs og kanariegræs, og af certificeret sædekorn af alm. rug, majs, kanariegræs og hybrider af andre arter af sædekorn. Dette gælder også for partier af sædekorn af 1. generation af andre arter end alm. rug, majs og kanariegræs, der skal handles i udlandet, jf. § 22, stk. 2. Minimum stikprøveprocenter fremgår af bilag 8. Den registrerede virksomhed skal have en skriftlig procedure for udvælgelse af partier til stikprøvekontrol.

Kapitel 8 · Certificering

§ 20. · Anmeldelse til certificering§-link ↗

Et parti fra et areal, der ved avlskontrollen, jf. § 7, har vist at overholde normerne i bilag 3, jf. § 8, skal anmeldes til Plantenyhedsnævnet til certificering.

Stk. 2. Et parti, der er avlet i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union, kan anmeldes til Plantenyhedsnævnet til certificering, hvis det stammer direkte fra 1) præ-basissædekorn, basissædekorn eller certificeret sædekorn 1. generation, der er certificeret i en medlemsstat af Den Europæiske Union eller i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, men hvis produktion er godkendt som ligestillet med produktionen af sædekorn i en medlemsstat, eller 2) en krydsning af basissædekorn, der er certificeret i en medlemsstat, og basissædekorn, der er certificeret i en ligestillet stat (hybridsorter).

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for et parti, der er avlet i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, hvis 1) betingelserne i § 44, stk. 3, 4 og 6, er overholdt, 2) den pågældende stats produktion af sædekorn er godkendt som ligestillet med produktion af sædekorn i en medlemsstat, 3) avlsstaten har konstateret officielt, at partiet overholder avlsnormerne i OECD-reglerne, og 4) partiet er mærket som ikke endeligt certificeret sædekorn efter OECD-reglerne.

Stk. 4. Anmeldelsen skal indsendes skriftligt til Plantenyhedsnævnet og kan kun indsendes af en registreret virksomhed. Anmeldelsen skal angive, i hvilken kategori partiet ønskes certificeret, jf. §§ 24-29, hvilke avlspartier eller certificerede partier, der indgår i det anmeldte parti, og med hvilke mængder.

Stk. 5. Avl, der anmeldes til certificering efter stk. 2, skal, i det land, hvor sædekornet er avlet, være mærket efter bestemmelserne i bilag 6, del II, afsnit A, og være ledsaget af et officielt følgedokument fra samme land, der indeholder de oplysninger, der er anført i bilag 6, del II, afsnit B.

§ 21. · Anmeldelse til certificering§-link ↗

Avl, der udføres til en anden medlemsstat, eller udføres til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, med henblik på certificering skal være mærket efter bestemmelserne i bilag 6, del II, afsnit A, og være ledsaget af et officielt følgedokument, der indeholder de oplysninger, der er anført i bilag 6, del II, afsnit B.

§ 22. · Betingelser for certificering§-link ↗

Plantenyhedsnævnet certificerer partier af alm. byg, alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. hvede, alm. rug, triticale, spelt eller durumhvede, der overholder EU-kvalitetsnormerne og de højere danske kvalitetsnormer i bilag 5, og partier af alm. kanariegræs eller majs, der overholder EU-kvalitetsnormerne i bilag 5.

Stk. 2. Plantenyhedsnævnet certificerer et parti alm. byg, alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. hvede, alm. rug eller triticale, der overholder EU-kvalitetsnormerne i bilag 5. Partierne må ikke handles her i landet.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan Plantenyhedsnævnet certificere et parti som præ-basissæd eller basissæd, selv om det ikke overholder normerne i bilag 5, del II, for spireevne, jf. dog § 41.

§ 23. · Betingelser for certificering§-link ↗

For moderpartier af certificeret alm. rug og hybrider af alm. byg, alm. havre, alm. hvede, triticale, spelt og durum hvede, samt certificeret sædekorn 2. generation af alm. byg, alm. havre, alm. hvede, triticale, spelt og durum hvede, på en samlet størrelse, der ikke overstiger 120 tons med mere end 5 pct., kan analyseraten for overholdelse af kvalitetsnormerne i bilag 5 reduceres til en enkelt analyse, såfremt den registrerede virksomhed har sikret sig, at moderpartiet overholder EU-kvalitetsnormerne i bilag 5.

Stk. 2. Moderpartiet skal opdeles i partier til certificering, der 1) ikke overstiger 30 tons, jf. § 11, stk. 1, 2) prøvetages efter §§ 12-14, og 3) mærkes efter bestemmelserne i bilag 6, del I, afsnit A.

Stk. 3. Hvis analyseresultatet viser, at normerne i bilag 5 ikke er overholdt, skal de udtagne prøver fra de øvrige partier analyseres.

Stk. 4. De udtagne prøver skal opbevares af den registrerede virksomhed i mindst 1 år til brug for kontrol.

Stk. 5. TystofteFonden kan give tilladelse til produktionsmetoden på basis af en skriftlig ansøgning til TystofteFonden.

Stk. 6. Virksomheden skal have en procedure for produktion af moderpartier. Proceduren skal omhandle prøvetagning af moderpartier, sikring af sporbarhed mellem moderparti og de certificerede partier samt opbevaring af analyseresultater.

Stk. 7. Moderpartiet skal indberettes til TystofteFonden med oplysning om indgående avl og mængde.

Stk. 8. De producerede partier i stk. 2 skal anmeldes til certificering til TystofteFonden.

§ 24. · Betingelser for certificering§-link ↗

Plantenyhedsnævnet certificerer et parti som præ-basissæd, hvis det 1) på forædlerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på forædlermateriale, 2) er bestemt til avl af præ-basissæd, basissæd eller certificeret sædekorn, og 3) opfylder betingelserne for certificering som basissæd.

§ 25. · Betingelser for certificering§-link ↗

Plantenyhedsnævnet certificerer et parti som basissæd, hvis det 1) på forædlerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på sædekorn af en tidligere generation end basissæd, der opfylder betingelserne for certificering som basissæd, og 2) er bestemt til avl af certificeret sædekorn.

§ 26. · Betingelser for certificering§-link ↗

Plantenyhedsnævnet certificerer et parti som certificeret sædekorn af alm. rug, majs og alm. kanariegræs, hvis det 1) er avlet på basissæd eller, på forædlerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på sædekorn af en tidligere generation end basissæd, der opfylder betingelserne for certificering som basissæd, og 2) skal anvendes til anden avl end avl af sædekorn.

§ 27. · Betingelser for certificering§-link ↗

Plantenyhedsnævnet certificerer et parti som certificeret sædekorn af hybrider af alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. byg, alm. hvede, spelt, durumhvede og selvbestøvende sorter af triticale, hvis det 1) er avlet på basissæd eller, på forædlerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på sædekorn af en tidligere generation end basissæd, der opfylder betingelserne for certificering som basissæd, og 2) skal anvendes til anden avl end avl af sædekorn.

§ 28. · Betingelser for certificering§-link ↗

Plantenyhedsnævnet certificerer et parti som certificeret sædekorn 1. generation af alm. byg, alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. hvede, triticale, spelt og durumhvede, hvis det 1) er avlet på basissæd eller, på forædlerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på sædekorn af en tidligere generation end basissæd, der opfylder betingelserne for certificering som basissæd, og 2) skal anvendes til avl af certificeret sædekorn 2. generation eller anden avl end avl af sædekorn.

§ 29. · Betingelser for certificering§-link ↗

Plantenyhedsnævnet certificerer et parti som certificeret sædekorn 2. generation af alm. byg, alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. hvede, triticale, spelt og durumhvede, hvis det 1) er avlet på certificeret sædekorn 1. generation, på basissæd eller, på forædlerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på sædekorn af en tidligere generation end basissæd, der opfylder betingelserne for certificering som basissæd, og 2) skal anvendes til anden avl end avl af sædekorn.

Kapitel 9 · Plantesundhedskrav

§ 30.§-link ↗

Bestande af sædekorn, der ønskes certificeret, skal være praktisk taget fri for skadegørere, som reducerer sædekornets anvendelighed og kvalitet.

Stk. 2. Bestanden skal også opfylde kravene vedrørende EU-karantæneskadegørere, beskyttet zone-karantæneskadegørere og regulerede ikke-karantæneskadegørere, som er fastsat i gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til plantesundhedsforordningen, samt de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til samme forordnings artikel 30, stk. 1.

§ 31.§-link ↗

Partier af sædekorn skal være praktisk taget frit for skadegørere, som reducerer sædekornets anvendelighed og kvalitet.

Stk. 2. Partier af sædekorn skal også opfylde kravene vedrørende EU-karantæneskadegørere, beskyttet zone-karantæneskadegørere og regulerede ikke-karantæneskadegørere, som er fastsat i gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til plantesundhedsforordningen, samt de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til samme forordnings artikel 30, stk. 1.

Stk. 3. Forekomsten af svampelegemer på sædekorn og de respektive kategorier må ikke overstige de niveauer, som fremgår af bilag 5, del VI.

Kapitel 10 · OECD-certificering

§ 32.§-link ↗

Plantenyhedsnævnet kan efter skriftlig ansøgning certificere et parti efter de regler for certificering af sædekorn, der handles internationalt, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), hvis partiet skal udføres til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union.

Stk. 2. Plantenyhedsnævnet certificerer partier af sædekorn, jf. stk. 1, der overholder reglerne i §§ 3-16, §§ 20-29, §§ 33, § 36, stk. 1, § 60 og bilag 2-5, med undtagelse af kvalitetsnormerne i bilag 5.

Stk. 3. Partierne skal mærkes i overensstemmelse med kravene i bilag 6, del I, afsnit F.

Kapitel 11 · Handel

§ 33.§-link ↗

Et parti må først handles, når det er certificeret.

§ 34.§-link ↗

Uanset § 33, kan Plantenyhedsnævnet tillade, at et parti, der er anmeldt til certificering, handles som sædekorn, før resultatet af undersøgelsen for spireevne foreligger, hvis 1) handel kun sker til første led i handelskæden, 2) der foreligger et foreløbigt analysebevis, der viser, at normen for spireevne i bilag 5 er opfyldt, 3) den registrerede virksomhed har meddelt Plantenyhedsnævnet køberens navn, og 4) den registrerede virksomhed ved en tillægsmærkning har anført oplysningerne i bilag 6, del I, afsnit C.

§ 35.§-link ↗

Uanset § 33, må et parti, der er anmeldt til certificering, handles som sædekorn til forbrug her i landet, før resultatet af undersøgelsen efter § 10, foreligger, hvis den registrerede virksomhed 1) har sikret sig, at partiet mindst overholder EU-kvalitetsnormerne og den danske norm for vandindhold i bilag 5, og 2) ved tilmelding til Erstatningsordningen for Sædekorn har forpligtet sig til at betale erstatning til den endelige køber, hvis resultatet viser, at partiet ikke overholdt de danske kvalitetsnormer i bilag 5.

§ 36.§-link ↗

Uanset § 33, må et parti handles, før resultatet af kontroldyrkningen foreligger. Godkendes partiet ikke ved kontroldyrkningen, må eventuelle restpartier ikke handles som sædekorn.

Stk. 2. Certificeres et parti ikke, skal virksomheden annullere partiet ved at alle mærkesedler fjernes fra partiet og overgives til prøvetageren, og virksomheden skal tilbagekalde eventuelle restpartier. Sække med fortrykt mærkeseddel skal tømmes, eller mærkesedlen skal gøres ulæselig under prøvetagerens kontrol.

§ 37.§-link ↗

Uanset § 33, må et parti bestemt til anvendelse som sædekorn handles ucertificeret 1) til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller 2) som råvare til en registreret virksomhed her i landet, forudsat at der er sikkerhed for sædekornets identitet.

Stk. 2. Uanset § 33, må et parti fra et areal, der er godkendt ved avlskontrol, handles som ikke endeligt certificeret sædekorn til en medlemsstat af Den Europæiske Union med henblik på endelig certificering i denne stat. § 19, stk. 1 og 2, gælder tilsvarende. Partiet skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del II, afsnit A, og skal være ledsaget af et officielt dokument, der indeholder oplysningerne i bilag 6, del II, afsnit B. Partiet skal anmeldes til TystofteFonden.

§ 38.§-link ↗

Uanset § 33, må et parti bestemt til anvendelse som sædekorn handles ucertificeret i små mængder til forsøg, videnskabelige formål og forædling.

Stk. 2. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan tillade handel efter stk. 1 af korn af en genetisk modificeret sort, hvis der på grundlag af en officiel miljørisikovurdering er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå skadelige indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.

Stk. 3. Sædekorn, der handles efter stk. 1, skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del III.

§ 39.§-link ↗

Uanset § 33, kan TystofteFonden tillade, at mindre mængder af sorter, der er under afprøvning i Danmark med henblik på registrering på sortsliste, godkendes til handel, hvis de udelukkende anvendes til forsøg og afprøvning af nye sorter og opfylder betingelserne i stk. 2 og 3 samt i bilag 9.

Stk. 2. Partierne skal være forseglet efter bestemmelserne i § 17 og mærket som anført i bilag 6, del I, afsnit E.

Stk. 3. Partierne skal overholde EU-kvalitetsnormerne i bilag 5.

§ 40.§-link ↗

Sædekorn skal handles i pakninger som foreskrevet i § 17, stk. 1-3.

Stk. 2. Uanset stk. 1 må en registreret virksomhed, der er godkendt hertil af TystofteFonden, sælge certificeret sædekorn 1. og 2. generation i løs vægt til den endelige forbruger her i landet. Mærkning foretages efter § 17, stk. 4. Partiet skal under prøvetagerens tilsyn udleveres direkte til den endelige forbruger og må ikke føres tilbage til virksomheden.

§ 41.§-link ↗

Et parti af præ-basis- eller basissæd, der ikke overholder EU-kvalitetsnormerne i bilag 5 for spireevne, kan certificeres og handles, hvis 1) partiet tillægsmærkes jf. bilag 6, del I, afsnit C, og 2) virksomheden meddeler TystofteFonden, at tillægsmærkning er foretaget.

§ 42.§-link ↗

Ved handel med et parti af en genetisk modificeret sort skal oplysning herom fremgå klart af salgskataloger m.v.

Kapitel 12 · Gyldighed

§ 43.§-link ↗

Et certificeret parti samt blandinger, jf. § 45, må kun handles gyldigt i Danmark inden for den sæson (1. juli-30. juni), hvor det certificerede parti er prøvetaget første gang med henblik på at undersøge, om normen for spireevne i bilag 5 er overholdt.

Stk. 2. Et parti vinterbyg, vinterhvede, vintertriticale eller vinterrug, der først prøvetages og forsegles i perioden 1. maj-30. juni, må handles indtil den 1. december samme år.

Stk. 3. En registreret virksomhed kan efter gyldighedsperiodens udløb anmode om at gyldigheden forlænges for en ny periode, jf. stk. 4, hvis en undersøgelse af en ny prøve af partiet eller blandingen viser, at normen for spireevne i bilag 5, del II, fortsat er overholdt. Gyldigheden kan dog ikke forlænges for partier af vinterbyg, vinterhvede, vintertriticale eller vinterrug, der først er forseglet i perioden 1. maj-30. juni.

Stk. 4. Gyldigheden forlænges for en ny sæson, hvis prøven, jf. stk. 3, er udtaget i den nye sæson. Hvis prøven af et parti vinterbyg, vinterhvede, vintertriticale eller vinterrug, der ikke er omfattet af stk. 2, udtages i perioden 1. maj-30. juni, kan gyldigheden kun forlænges til den 1. december samme år. Gyldigheden kan ikke forlænges yderligere.

Stk. 5. Viser en fornyet undersøgelse af et parti præ-basissæd eller basissæd, at partiet ikke længere overholder normen for spireevne i bilag 5, del II, nr. 2, gælder § 22, stk. 3, tilsvarende.

Stk. 6. En registreret virksomhed kan efter gyldighedsperiodens udløb forlænge gyldighedsperioden ved at blande restpartier, herunder blandinger, jf. § 45, efter retningslinjerne i bilag 10, og virksomheden kan anmelde det blandede parti til certificering efter reglerne i §§ 10-29. Gyldighedsperioden for det blandede parti kan ikke forlænges, og et eventuelt restparti heraf må ikke handles som sædekorn.

Stk. 7. Partier af sædekorn, der har fået forlænget gyldigheden, jf. stk. 3 og stk. 4, 2. pkt., og blandede restpartier, jf. stk. 6, der handles, skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del I, afsnit B.

Kapitel 13 · Indførsel

§ 44.§-link ↗

Et parti, der er produceret i en anden medlemsstat, eller produceret i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, kan handles, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Sorten er registreret på den danske sortsliste eller på Den Europæiske Unions fælles sortsliste, og partiet skal være certificeret a) i en medlemsstat af Den Europæiske Union, eller b) i en stat, hvis produktion af sædekorn ved beslutning af Rådet for Den Europæiske Union er godkendt som ligestillet med produktion af sædekorn i en medlemsstat. 2) Hvis partiet er produceret i en ligestillet stat, skal det a) være mærket efter OECD-reglerne, og være ledsaget af et officielt følgedokument, der indeholder oplysningerne nævnt i bilag 6, del V, b) være ledsaget af et originalt ISTA-analysebevis eller, for sædekorn fra USA og Canada, et officielt AOSA-analysebevis eller en kopi af analysebeviset, c) på hver pakning være forsynet med en officiel erklæring om, at partiet opfylder EU-reglerne og -standarderne, d) hvis partiet er kemisk behandlet, oplyses på den officielle mærkeseddel eller ved anden mærkning, samt indeni eller udenpå pakningen, og e) hvis partiet er genetisk modificeret, oplyses på alle mærkater og dokumenter, der vedrører partiet. 3) Partiet skal være ledsaget af en officiel erklæring om, at a) det er høstet på et areal, der ved avlskontrol er fundet fri for forekomst af flyvehavre, og at en prøve på mindst et kg af partiet er undersøgt og fundet fri for flyvehavrekerner, eller b) en prøve på tre kg af partiet er undersøgt officielt i afsenderlandet eller af et andet frøanalyselaboratorium, jf. § 16, og er fundet fri for flyvehavrekerner.

Stk. 2. Indføres partiet til videre fremavl gælder § 7 og § 19, stk. 1-2, tilsvarende.

Stk. 3. Et parti ikke endeligt certificeret sædekorn, der er produceret i en anden medlemsstat, eller produceret i en ligestillet stat, kan føres ind i landet med henblik på certificering, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Sorten er registreret på den danske sortsliste eller på Den Europæiske Unions fælles sortsliste. 2) Hvis partiet er produceret i en anden medlemsstat skal det være mærket med oplysningerne nævnt i bilag 6, del II. 3) Hvis partiet er produceret i en ligestillet stat skal det være mærket efter OECD-reglerne og være ledsaget af et officielt følgedokument, der indeholder oplysningerne nævnt i bilag 6, del V.

Stk. 4. Anmeldelse af et parti produceret i en stat, hvis produktion af sædekorn ved beslutning af Rådet for den Europæiske Union er godkendt som ligestillet med produktion af sædekorn i en medlemsstat, og partier af sorter (forældrekomponenter og hybrider), der alene skal anvendes som komponenter i hybridsorter, skal være ledsaget af partiets originale mærkeseddel eller en kopi heraf.

Stk. 5. Et parti med en samlet vægt på over 100 kg med oprindelse i en medlemsstat af Den Europæiske Union, der føres ind i landet med henblik på handel, skal anmeldes til TystofteFonden ledsaget af dokumentation for, at bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, er overholdt.

Stk. 6. Et parti med en samlet vægt på over to kilo, der føres ind i landet fra en ligestillet stat med henblik på handel, skal anmeldes til TystofteFonden. Partiet skal være ledsaget af dokumentation for, at bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, er overholdt.

Stk. 7. Stk. 1, nr. 3, stk. 5 og stk. 6, 2. pkt., gælder ikke for majs.

Kapitel 14 · Blandinger

§ 45.§-link ↗

Certificerede partier samt partier omfattet af § 35, af forskellige sorter af samme art må efter TystofteFondens godkendelse blandes og handles som sortsblandinger.

Stk. 2. Sortsblandinger skal indeholde tre eller fire sorter, der vægtmæssigt skal udgøre samme andel af blandingen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. TystofteFonden kan efter en konkret vurdering tillade, at sortsblandinger godkendes til handel i et andet vægtmæssigt blandingsforhold end nævnt i stk. 2, såfremt videnskabelige eller tekniske erfaringer godtgør, at en anden sammensætning er særligt egnet til at begrænse udbredelsen af visse skadegørere.

Stk. 4. Sortsblandinger af hybridrug og konventionel rug skal indeholde mindst 90 pct. af en hybridsort.

Stk. 5. Blandinger jf. stk. 2 og 3 må kun handles i den sæson, de er godkendt til.

§ 46.§-link ↗

TystofteFonden godkender en blanding, hvis videnskabelige eller tekniske erfaringer har godtgjort, at blandingen er særligt egnet til at begrænse udbredelsen af visse skadegørere.

Stk. 2. Blandinger skal desuden opfylde følgende dyrkningsegenskaber for at blive godkendt: 1) De anvendte sorter i en blanding skal hver især have et forholdstal for kerneudbytte på mindst 95 i gennemsnit af de seneste 5 års landsundersøgelser. For nye sorter med færre forsøgsår skal det gennemsnitlige forholdstal være 97. 2) Der må højst være fem dages forskel i skridningstidspunkt for de anvendte sorter. 3) Der må højst være 15 cm forskel i strålængde på de anvendte sorter af vårsæd. 4) Der må højst være 20 cm forskel i strålængde på de anvendte sorter af vintersæd.

Stk. 3. For sæsonen 2024/2025 må der maksimalt være følgende værdi for sygdomstryk, angivet i pct.: 1) Vinterbyg: a) Meldug: 13,6. b) Bygrust: 8,0. c) Skoldplet: 10,0. 2) Vinterhvede: a) Meldug: 7,2. b) Gulrust: 1,4. c) Brunrust: 11,4. d) Septoria: 6,0. 3) Vårbyg: a) Meldug: 0,2. b) Bygrust: 14,6. c) Skoldplet: 1,5. d) Bladplet: 0,9.

Stk. 4. For sæsonen 2025/2026 må der maksimalt være følgende værdi for sygdomstryk, angivet i pct.: 1) Vinterbyg: a) Meldug: 2,5. b) Bygrust: 10,0. c) Skoldplet: 6,5. d) Septoria: 11,3. 2) Vinterhvede: a) Meldug: 6,7. b) Gulrust: 0,1. c) Brunrust: 13,9. d) Septoria: 11,0. 3) Vårbyg: a) Meldug: 0,1. b) Bygrust: 15,0. c) Skoldplet: 3,5. d) Bladplet: 0,5.

Stk. 5. For sæsonen 2026/2027 må der maksimalt være følgende værdi for sygdomstryk, angivet i pct.: 1) Vinterbyg: a) Meldug: 1,7. b) Bygrust: 3,6. c) Skoldplet: 4,1. d) Bladplet: 1,4. 2) Vinterhvede: a) Meldug: 4,1. b) Gulrust: 0,9. c) Brunrust: 8,0. d) Septoria: 7,7. 3) Vårbyg: a) Meldug: 0,0. b) Bygrust: 8,4. c) Skoldplet: 4,3. d) Bladplet 1,1.

Stk. 6. TystofteFonden kan i særlige, begrundede tilfælde godkende blandinger, der ikke overholder kriterierne i stk. 2 -5, ud fra en konkret, faglig vurdering.

§ 47.§-link ↗

Ansøgninger om godkendelse af sortsblandinger skal indgives til TystofteFonden senest den 15. marts for blandinger af vintersæd og senest den 20. oktober for blandinger af vårsæd. For blandinger af vintersæd produceret i sæson 2026/2027 er anmeldelsesfristen dog den 1. april 2026. Virksomheder kan i særligt begrundede tilfælde få dispensation fra ansøgningsfristerne.

§ 48.§-link ↗

Sortsblandinger skal fremstilles under prøvetagerens tilsyn.

Stk. 2. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over forbrug og handel med sædekorn, der handles efter § 45.

Stk. 3. Registrerede virksomheder, der producerer blandinger, skal sikre, at den endelige blanding er ensartet, og virksomheden skal have 1) passende procedurer for alle blandingsoperationer, og 2) en person, der har direkte ansvar for blandingsoperationerne.

§ 49.§-link ↗

Produktion af blandinger skal anmeldes til TystofteFonden.

§ 50.§-link ↗

TystofteFonden kontrollerer stikprøvevis, at sortsblandinger overholder kravene ovenfor.

Kapitel 15 · Produktion og handel med bevaringssorter

§ 51.§-link ↗

Produktion og handel med bevaringssorter må kun finde sted i oprindelsesregionen, hvis sorten er registreret som »bevaringssort« på den danske sortsliste, jf. bekendtgørelse om registrering af sorter af planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 1, 3-4 og 30-31, finder tilsvarende anvendelse for bevaringssorter.

Stk. 3. Hvis produktion af en bevaringssort, som følge af et specifikt dyrkningsmæssigt problem, ikke kan finde sted her i landet, kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø godkende supplerende regioner til produktion af korn. Bevaringssorter produceret i sådanne supplerende regioner kan dog udelukkende anvendes i oprindelsesregionen.

§ 52.§-link ↗

De registrerede virksomheder, der producerer bevaringssorter, skal inden begyndelsen af hver produktionssæson indberette oplysninger om størrelsen og beliggenheden af produktionsarealet, samt den mængde korn, der forventes at kunne blive bragt i handel, til TystofteFonden. Indberetningen skal indgives senest 1. januar for vårafgrøder og senest 1. juli for vinterafgrøder.

Stk. 2. TystofteFonden meddeler på grundlag af de i stk. 1 anførte indberetninger den mængde udsæd af bevaringssorten, virksomheden må bringe i handel i den efterfølgende sæson. Den samlede mængde udsæd, der bringes i handel, må ikke overstige det i bilag 11, del I, anførte.

§ 53.§-link ↗

Et parti af en bevaringssort må handles som »bevaringssort« uden forudgående officiel certificering.

Stk. 2. Partiet skal overholde EU-kvalitetsnormerne, som nævnt i bilag 5, del I-IV og del VI, til certificering af »certificeret sædekorn 1. generation« for rug, og af »certificeret sædekorn 2. generation« for andre arter end rug, samt normerne vedrørende flyvehavre, gold havre og gold hejre. Partiet skal være tilstrækkelig ensartet, og partiets vægt må ikke overstige vægtgrænsen i § 11 med mere end 5 pct.

Stk. 3. Partiet skal være tilstrækkeligt sortsrent.

§ 54.§-link ↗

Bevaringssorter må kun bringes i handlen i lukkede pakninger eller beholdere og skal være forseglet således, at forseglingen ødelægges ved åbning og ikke kan anvendes igen. Pakningen skal være mærket efter bestemmelserne i bilag 11, del II.

§ 55.§-link ↗

Den registrerede virksomhed skal foranledige, at der udtages en prøve af partiet til undersøgelse af, om partiet overholder EU-kvalitetsnormerne, jf. § 48, stk. 2. Den registrerede virksomhed kan anmode en virksomhed, der er udpeget hertil, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre afprøvning, officiel avlskontrol og officiel prøvetagning af planteformeringsmateriale, om at udtage prøven.

Stk. 2. Prøvetagning skal udføres efter gældende internationale regler og i overensstemmelse med de instrukser og vejledninger, som findes på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside.

Stk. 3. Prøven skal opbevares i mindst to år til brug for eventuel kontrol.

§ 56.§-link ↗

Den registrerede virksomhed skal foranledige, at der udføres analyse af de udtagne prøver, jf. § 55.

Stk. 2. Analyser skal udføres efter gældende internationale regler og i overensstemmelse med de instrukser og vejledninger, som findes på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø hjemmeside.

Stk. 3. Virksomheden skal, efter anmodning fra TystofteFonden, fremsende kopi af analysebeviset.

§ 57.§-link ↗

Den registrerede virksomhed skal, senest 14 dage efter lukning af et parti af en bevaringssort, anmelde det til TystofteFonden med oplysning om art, sort, mængde, referencenummer og datoen for lukning af partiet.

Stk. 2. Datoen for lukning af partiet må ikke være senere end datoen for den seneste undersøgelse af partiet for den spireevne.

§ 58.§-link ↗

TystofteFonden kontrollerer stikprøvevis, om partiet overholder kravene nævnt i § 53, stk. 2, og om partiet er tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent.

§ 59.§-link ↗

De registrerede virksomheder skal senest den 1. september indberette, hvilken mængde korn af hver bevaringssort, der er bragt i handel i den afsluttede produktionssæson.

Kapitel 16 · Bejdsning

§ 60.§-link ↗

Ved bejdsning af sædekorn skal oplysning om bejdsning og bejdsemiddel angives på den officielle mærkeseddel, jf. bilag 6, eller på en leverandøretiket.

Stk. 2. Bejdses et parti, efter at det er certificeret, skal der udtages en ny prøve af partiet til brug ved en eventuel undersøgelse af, om partiet stadig overholder EU-kvalitetsnormen i bilag 5, del II, for spireevne.

Kapitel 17 · Administrative bestemmelser

§ 61.§-link ↗

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udfører den kontrol, der er nødvendig for at sikre overholdelsen af §§ 30-31. Øvrig kontrol af overholdelsen af bekendtgørelsens regler udføres af TystofteFonden.

§ 62.§-link ↗

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan efter skriftlig ansøgning tillade salg af et parti basissædekorn eller certificeret sædekorn, der tilhører en kategori, der er undergivet mindre strenge krav, eller med en sort der ikke er registreret på den danske sortsliste eller Den Europæiske Unions fælles sortsliste, hvis det er nødvendigt for at overvinde forbigående vanskeligheder med forsyningen med sædekorn.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilladelse, at EU-Kommissionen har udstedt en særskilt retsakt om muligheden for at give tilladelse.

Stk. 3. Partier, der handles i henhold til en tilladelse efter stk. 1, skal mærkes i overensstemmelse med kravene i bilag 6. Når der er tale om en sort, der ikke er registreret på den danske eller Den Europæiske Unions fælles sortsliste, skal den officielle mærkeseddel være brun. Mærkesedlen og leverandøretiketten skal altid angive, at der er tale om sædekorn af en kategori, der opfylder mindre strenge krav.

Kapitel 18 · Straffebestemmelser

§ 63.§-link ↗

Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 3, stk. 1-3, §§ 4-6, §§ 10-14, § 16, § 22, stk. 2, § 23, stk. 4, 6 og 7, § 30, § 31, §§ 33-49, §§ 51-57, § 59 og § 60 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 64. · Overtrædelser der kan søges afgjort ved bødeforelæg§-link ↗

I sager om overtrædelse af § 35, nr. 1, og overtrædelser omfattet af plantelovens § 24, stk. 1, nr. 3-5, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i et bødeforlæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde, som angivet i bødeforlægget.

§ 65. · Overtrædelser der kan søges afgjort ved bødeforelæg§-link ↗

Vedtages bøden inden den frist, der er angivet i bødeforelægget, bortfalder videre strafforfølgning. Vedtagelsen af et bødeforelæg har samme virkning som en dom. Fristen kan efter anmodning forlænges af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Stk. 2. Vedtagelse sker ved returnering af bødeforelægget til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i underskrevet stand eller ved betaling af bøden.

Stk. 3. Betaling af bøden kan ske ved at indbetale beløbet på det kontonummer, der oplyses i bødeforelægget.

Stk. 4. Vedtagelse af bøden er ikke betinget af betaling.

§ 66. · Tilbagekaldelse af autorisation§-link ↗

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan tilbagekalde en autorisation, givet af TystofteFonden i medfør af bilag 4, del I-III jf. § 9, stk. 1, § 12, stk. 2, § 13 og § 16, stk. 2, hvis det konstateres, at 1) en eller flere af de betingelser, der fremgår af bilag 4, del I-III, samt § 13, stk. 2-4, ikke er opfyldt, eller 2) den autoriserede virksomhed trods påkrav herom har undladt at betale skyldige gebyrer, jf. bekendtgørelse om betaling for opgaver forbundet med sortslisteoptagelse, plantenyhedsbeskyttelse og certificering af planteformeringsmateriale.

§ 67. · Tilbagekaldelse af autorisation§-link ↗

Afgørelser efter § 66 kan af den autoriserede virksomhed forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø inden 4 uger efter, at tilbagekaldelsen er meddelt virksomheden. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø anlægger sag mod virksomheden i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 2. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning. Retten kan dog bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens behandling må udøve virksomhed på nærmere angivne vilkår.

Kapitel 19 · Ikrafttræden m.v.

§ 68.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. oktober 2026.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 385 af 16. marts 2026 om sædekorn ophæves.

Stk. 3. Godkendelser, tilladelser og autorisationer, der er givet af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø før den 1. januar 2017 efter bekendtgørelse nr. 453 af 24. maj 2016 eller tidligere bekendtgørelser, sidestilles med godkendelser, tilladelser og autorisationer, der er givet af TystofteFonden efter den 1. januar 2017.