§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗
Bekendtgørelsen finder anvendelse for statslig garantistillelse til finansiering til FPRT, hvilket administreres af Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Stk. 2. Garantistillelsen kan omfatte enten lån ydet direkte af Danmarks Eksport- og Investeringsfond til FPRT eller Danmarks Eksport- og Investeringsfonds garanti over for en privat långiver, der yder lån til FPRT, jf. § 2, nr. 2-3.
§ 2. · Definitioner§-link ↗
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Fortroligt aktstykke: Fortroligt aktstykke nr. BX af 28. maj 2026. 2) FPRT: FPRT ApS, CVR 45771172. 3) Privat långiver: a) Et pengeinstitut, som har hjemsted i Danmark og har tilladelse i henhold til lov om finansiel virksomhed. b) Kreditinstitutter, som har hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. 4) Nyetablering af produktionsanlæg i Danmark: Etablering af nyt produktionsanlæg i Danmark på Tingvejen 2, 4 og 6, 6500 Vojens, matrikel 880, 1027a og 1027b, der anvendes til produktionen og aktiviteterne, som nævnt i § 1 i bekendtgørelse om fravigelse af visse regler vedrørende produktion af enheder indeholdende fast drivmiddel og tilknyttede aktiviteter.
§ 3. · Ordningens rammer§-link ↗
Danmarks Eksport- og Investeringsfonds administration af rammen følger Danmarks Eksport- og Investeringsfonds øvrige lovgivningsmæssige rammer, politikker, arbejdsgange mv.
Stk. 2. Lån ydet til FPRT kan kun anvendes som finansiering til nyetablering af produktionsanlæg i Danmark som defineret i § 2, nr. 4.
Stk. 3. FPRT kan ikke anvende lånet til andre formål end det nævnte formål, herunder ikke til nedbringelse eller indfrielse af andre lån, driftskreditter mv., dog undtaget særlige tilfælde, jf. stk. 4.
Stk. 4. FPRT kan anvende lånet til at nedbringe eller indfri lån og sælgerfinansieringer vedrørende erhvervelse af bygninger og jord til etablering af produktionsanlæg i Danmark.
Stk. 5. Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal sikre, at lånevilkårene indeholder en klausul, hvor et direkte eller indirekte skift i bestemmende indflydelse over virksomheden eller dets moderselskab udløser, at lånet skal tilbagebetales til den private långiver eller Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Med forudgående godkendelse fra erhvervs- og konkurrencekraftsministeren kan andet aftales mellem Danmarks Eksport- og Investeringsfond, FPRT og en potentiel privat långiver.
Stk. 6. Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal sikre, at lånevilkårene indeholder en klausul, så begunstigelsen alene omfatter aktiviteter, der er nødvendige for at beskytte væsentlige sikkerhedsinteresser.
§ 4. · Ordningens rammer§-link ↗
Statsgarantien kan stilles inden for de økonomiske rammer, der fremgår af fortroligt aktstykke.
Stk. 2. Statsgarantiens løbetid fastlægges ud fra løbetiden på lån ydet enten af Danmarks Eksport- og Investeringsfond eller den private långiver til FPRT.
Stk. 3. Nedskrivning af statsgarantien følger tilbagebetalingsprofilen på lånet ydet af enten Danmarks Eksport- og Investeringsfond eller den private långiver til FPRT.
§ 5. · Ordningens rammer§-link ↗
Den statslige garantistillelse gælder for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds lån til FPRT eller garantistillelse overfor privat långiver på lån til FPRT, der er indgået aftale om senest 1. januar 2028.
§ 6. · Økonomi§-link ↗
De økonomiske rammer for den statslige garantistillelse fremgår af fortroligt aktstykke.
Stk. 2. Danmarks Eksport- og Investeringsfond opkræver vederlag for lån til FPRT eller for garantistillelse over for privat långiver, der yder lån til FPRT.
Stk. 3. Danmarks Eksport- og Investeringsfonds administrationsomkostninger samt tab afholdes først af vederlag for långivning eller garantistillelse, herefter inden for de økonomiske rammer, der fremgår af fortroligt aktstykke, og endelig i henhold til § 26, stk. 2, i lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Et eventuelt overskud tilfalder staten.
§ 7. · Tilsyn og revision§-link ↗
Erhvervsministeriet fører tilsyn med Danmarks Eksport- og Investeringsfonds overholdelse af den statslige garantistillelse som del af det almindelige tilsyn med Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Stk. 2. Rammen for den statslige garantistillelse indgår i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds årsrapport, der revideres.
Stk. 3. Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal udarbejde et slutregnskab til erhvervs- og konkurrencekraftsministeren, når den statslige garantistillelse er udløbet.
Stk. 4. Danmarks Eksport- og Investeringsfond har pligt til at holde erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold, herunder væsentlige afvigelser fra den forventede udvikling i anvendelsen af rammen.
§ 8. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. oktober 2026.