§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1007 af 29. juni 2016 om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand, som ændret ved bekendtgørelse nr. 656 af 31. maj 2023, foretages følgende ændringer: 1. I § 15 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Ansøgning om godkendelse skal være godkendelsessekretariatet i hænde og fuldt oplyst senest 15. oktober 2026. For fornyelser er fristen 15. november 2026. Ansøgninger modtaget efter fristen, eller ansøgninger som på tidspunktet for fristen ikke er fuldt oplyste, afvises af godkendelsessekretariatet. Ansøgninger modtaget efter fristen kan behandles såfremt godkendelsessekretariatet ekstraordinært vurderer, at ansøgningen vil kunne færdigbehandles inden 31. december 2026. 2. I § 17 indsættes som stk. 4: Stk. 4. Sager, som ikke er færdigbehandlet af godkendelsessekretariatet senest 31. december 2026, gives afslag.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2026.