Bekendtgørelse nr. 880 · 2026

Gældende

Bekendtgørelse om gennemførelse af bygge- og anlægsprojekt vedrørende ny bebyggelse på Flyvestation Skalstrup i forbindelse med etablering af jordbaseret luftforsvar

Bekendtgørelse om gennemførelse af bygge- og anlægsprojekt vedrørende ny bebyggelse på Flyvestation Skalstrup i forbindelse med etablering af jordbaseret luftforsvar

Dokumentdato: 8. okt. 2026Kildeversion observeret: 10. okt. 2026Kilde kontrolleret: 10. okt. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse på bygge- og anlægsprojektet vedrørende opførelse af ny bebyggelse på Flyvestation Skalstrup i forbindelse med etablering af jordbaseret luftforsvar, herunder etablering af nye bygninger til brug for kontor-, møde- og omklædningsfaciliteter samt depot, værksted og lager, beliggende på den ejendom i Roskilde Kommune, som fremgår af bilag 1.

Stk. 2. Projektet efter stk. 1 omfatter bygge- og anlægsarbejde, herunder jordarbejde, fundering, udvidelse af forsinkelsesbassin, kloakering, belægning, beplantning samt opførelse af modulbyggeri med tilhørende tekniske installationer m.v.

§ 2. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder kapitel 4, 5 og 6 og § 35, stk. 1, i planloven ikke anvendelse.

§ 3. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder § 16, stk. 1, og § 16 A i byggeloven ikke anvendelse.

§ 4. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder § 3 i naturbeskyttelsesloven ikke anvendelse.

§ 5. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder § ‍‍4, stk. 1, § 6, stk. 3 og 4, og § 14, stk. 1, i artsfredningsbekendtgørelsen ikke anvendelse.

§ 6. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder §‍ ‍6‍ ‍a, stk. 2, og § 7, stk. 2, i jagt- og vildtforvaltningsloven ikke anvendelse.

§ 7. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder §§‍ ‍27 og 29 i museumsloven ikke anvendelse.

§ 8. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder §§‍ ‍26 og 27 i vandforsyningsloven ikke anvendelse.

§ 9. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder § 71 i jordforureningsloven ikke anvendelse.

§ 10. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder §‍ ‍19 i miljøbeskyttelsesloven ikke anvendelse.

Stk. 2. Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven ikke anvendelse i forbindelse med udledning eller tilførsel m.v. af tag- og overfladevand.

Stk. 3. Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder §‍ ‍28, stk. 3, i miljøbeskyttelsesloven ikke anvendelse.

Stk. 4. Fravigelsen af bestemmelserne efter stk. 1-3 omfatter også nedsivning, udledning, tilførsel og tilslutning m.v., som måtte finde sted efter projektets afslutning, hvis nedsivningen, udledningen, tilførslen eller tilslutningen m.v. er en følge af arbejder, der er foretaget i forbindelse med gennemførelsen af projektet.

§ 11. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder §‍ ‍42 i miljøbeskyttelsesloven ikke anvendelse.

Stk. 2. Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder §§ 2 og 4 i miljøaktivitetsbekendtgørelsen ikke anvendelse. Kommunale forskrifter udstedt med hjemmel i § 20, stk. ‍‍2, i miljøaktivitetsbekendtgørelsen finder heller ikke anvendelse for projektet efter § 1.

§ 12. · Fravigelse af klageadgang§-link ↗

Kommunalbestyrelsens, regionsrådets og statslige myndigheders afgørelser vedrørende projektet efter § 1, som træffes efter planloven, byggeloven, naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven, museumsloven, vandforsyningsloven, jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven samt regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Afgørelser vedrørende projektet efter § 1 i henhold til de love og regler, der er nævnt i stk. 1, kan påklages af forsvarsministeren.

§ 13. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. oktober 2026.