Bekendtgørelse nr. 876 · 2026

Gældende

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Slots- og Kulturstyrelsen vedrørende museumsloven m.v.

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Slots- og Kulturstyrelsen vedrørende museumsloven m.v.

Dokumentdato: 6. okt. 2026Kildeversion observeret: 9. okt. 2026Kilde kontrolleret: 9. okt. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Slots- og Kulturstyrelsens opgaver og beføjelser efter museumsloven

§ 1.§-link ↗

Slots- og Kulturstyrelsen varetager de opgaver og beføjelser, der efter museumslovens kapitel 6, 6 a, 7 a, 9, 11 og 12 tilkommer kulturministeren, jf. dog §§ 3 og 8.

§ 2.§-link ↗

Slots- og Kulturstyrelsen udøver de beføjelser, som måtte være tillagt Kulturministeriet i henhold til servitutter, aftaler, fundatser m.v., og som er udfærdiget i medfør af den lovgivning, der er nævnt i § 1, eller har tilknytning til denne lovgivning.

§ 3. · Opgaver og beføjelser efter museumsloven som ikke henlægges til Slots- og Kulturstyrelsen§-link ↗

Følgende opgaver og beføjelser, der efter museumsloven tilkommer kulturministeren, henlægges ikke til Slots- og Kulturstyrelsen: 1) Beføjelser til at udstede administrative forskrifter. 2) Beføjelse til at nedsætte et museumsnævn i henhold til museumslovens § 19, stk. 1, og til at udpege en nævnsleder i henhold til museumslovens § 19, stk. 5. 3) Beføjelse til at bemyndige en styrelse under Kulturministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt kulturministeren, jf. museumslovens § 38, stk. 1.

§ 4. · Opgaver og beføjelser efter lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde§-link ↗

Kulturministerens beføjelse til at udpege en sagkyndig efter lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 21, stk. 2 og 22 a, stk. 2, henlægges til Slots- og Kulturstyrelsen.

Kapitel 2 · Klage m.v.

§ 5.§-link ↗

Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser efter de dele af museumsloven, der i henhold til denne bekendtgørelse henhører under styrelsen, kan påklages til kulturministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser efter museumslovens § 13, stk. 2, § 13 a, § 13 b, § 13 c, § 13 d, § 14, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 2 og 4, § 17 b, § 18, § 35 og § 39 kan ikke påklages til kulturministeren.

§ 6.§-link ↗

Klage over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser, jf. § 5, stk. 1, gives skriftligt til styrelsen, der sender klagen videre til Kulturministeriet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

§ 7.§-link ↗

Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.

§ 8.§-link ↗

Kulturministeren kan bestemme, at en beføjelse, der i henhold til denne bekendtgørelse henhører under Slots- og Kulturstyrelsen, varetages af ministeren.

Kapitel 3 · Ikrafttræden m.v.

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2026.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1748 af 30. december 2024 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Slots- og Kulturstyrelsen vedrørende museumsloven m.v. ophæves.