Bekendtgørelse nr. 862 · 2026

Gældende

Bekendtgørelse om tilskud til brug af metanreducerende foder i 2027

Bekendtgørelse om tilskud til brug af metanreducerende foder i 2027

Dokumentdato: 2. okt. 2026Kildeversion observeret: 7. okt. 2026Kilde kontrolleret: 7. okt. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.§-link ↗

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan i overensstemmelse med Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse af 6. september 2024, SA. 113145, i medfør af EU-retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, jf. EU Tidende 2022, nr. C 485, side 1, yde tilskud til yderligere frivillig brug af metanreducerende foder til konventionelle malkekøer med henblik på at opnå en generel reduktion af udledning af drivhusgasser fra malkekøers fordøjelsessystem.

§ 2.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) 3-NOP: 3-nitrooxypropanol som godkendt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/565 af 7. april 2022, artikel 1. 2) Aktiv landbruger: En landbruger, som opfylder mindst ét kriterium for at være aktiv landbruger som fastsat i § 9 i bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2026. 3) Kriseramt virksomhed: En virksomhed, for hvilken mindst én af følgende omstændigheder indtræffer: a) For virksomheder med begrænset ansvar, når over halvdelen af dets tegnede selskabskapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved fratrækning af de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fremkommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af den tegnede kapital. b) For virksomheder, hvori mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld, når over halvdelen af selskabskapitalen, som er opført i virksomhedens regnskaber, er forsvundet som følge af akkumulerede tab. c) Når virksomheden er under konkursbehandling eller opfylder kriterierne for konkursbehandling på begæring af dens kreditorer. d) Når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år har haft og stadig har i) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og egenkapital på over 7,5, og ii) en EBITDA-rentedækningsgrad på under 1,0. 4) Små og mellemstore virksomheder (SMV'er): Virksomheder, der opfylder kriterierne i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2472 af 14. december 2022. 5) Stor virksomhed: Virksomhed, der ikke opfylder kriterierne i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2472 af 14. december 2022.

Kapitel 2 · Ansøgning om tilsagn om tilskud

§ 3.§-link ↗

Ansøgning om tilsagn om tilskud til brug af metanreducerende foder skal indgives til styrelsen på det særlige ansøgningsskema om metanreducerende foder i Tast selv senest den 5. november 2026.

Stk. 2. I ansøgningen skal ansøger indberette følgende: 1) Oplysning om, hvorvidt ansøger er en SMV eller en stor virksomhed. 2) Oplysninger om den gennemsnitlige, daglige mængde tørstof, ansøger vil forbruge, angivet som a) et gennemsnitligt antal kilo per ko per dag i laktationsperioden, som mindst skal være 15 og højest må være 30, og b) et gennemsnitligt antal kilo per ko per dag i goldperioden, som mindst skal være 5 og højest må være 20.

Stk. 3. Hvis ansøger er en stor virksomhed, skal ansøgningen endvidere vedlægges en beskrivelse af det kontrafaktiske scenario, som indeholder en beskrivelse af, hvordan situationen ville have været uden tilskuddet med tilhørende dokumentation.

§ 4.§-link ↗

Ansøger skal oprette en fuldmagt ved brug af Tast selv, hvis andre skal repræsentere ansøger ved indgivelse af ansøgningen i Tast selv, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Fuldmagt kan indgives ved anvendelse af en særlig blanket, der er tilgængelig på styrelsens hjemmeside eller kan rekvireres ved henvendelse til styrelsen, hvis ansøger er forhindret i at oprette fuldmagten ved brug af Tast selv.

Kapitel 3 · Kriterier for tilsagn om tilskud

§ 5.§-link ↗

Styrelsen træffer afgørelse om tilsagn for ansøgere, som har ansøgt om tilskud i medfør af § 3, og som opfylder kriterierne i § 6.

Stk. 2. Afgørelser om tilsagn skal angive det beløb, som maksimalt kan ydes i tilskud. Beløbet beregnes ud fra ansøgers angivelse af forventet foderforbrug og det i § 6, stk. 2, nævnte antal dyr.

Stk. 3. Styrelsen prioriterer ansøgningerne i følgende rækkefølge, hvis midlerne i den årlige afsatte bevilling ikke giver mulighed for at imødekomme alle ansøgninger om tilsagn: 1) Ansøgninger om tilsagn fra ansøgere, som opfylder kriterierne i § 6, stk. 1, nr. 1-3, og nr. 4, litra a, som prioriteres først. 2) Ansøgninger om tilsagn fra ansøgere, som opfylder kriterierne i § 6, stk. 1, nr. 1-3, og nr. 4, litra b, som prioriteres efter de i nr. 1 nævnte midler.

Stk. 4. Stk. 4. Styrelsen afgør ved lodtrækning hvilke ansøgere, som opnår tilsagn inden for den pågældende klasse, hvis midlerne i den årlige afsatte bevilling ikke giver mulighed for at imødekomme alle ansøgninger om tilsagn inden for en af de klasser angivet i § 5, stk. 3, nr. 1 og 2.

§ 6.§-link ↗

Tilsagn om tilskud er betinget af opfyldelse af følgende kriterier: 1) Ansøger er aktiv landbruger. 2) Ansøger har efterkommet eventuelle tilbagebetalingspåbud udstedt af Europa-Kommissionen i en eller flere afgørelser, hvor statsstøtte ydet af de danske myndigheder er fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked. 3) Ansøger modtager ikke EU-støtte eller nationalt finansieret støtte til de samme støtteberettigede udgifter, der er ansøgt om tilskud til i henhold til denne bekendtgørelse. 4) Ansøger har flere end 50 konventionelle malkekøer enten a) den 1. oktober 2026, eller, b) hvis ansøger ikke opfylder litra a, den 13. januar 2027. 5) Ansøger er ikke kriseramt. 6) Udgifterne, der er ansøgt om tilskud til, er ikke afholdt, inden ansøgning om tilskud er indsendt.

Stk. 2. Antallet af dyr beregnes på grundlag af registreringen hos ansøger i det Centrale Husdyrbrugsregister på følgende datoer: 1) 1. oktober 2026 for så vidt angår kriteriet i stk. 1, nr. 4, litra a. 2) 13. januar 2027 for så vidt angår kriteriet i stk. 1, nr. 4, litra b.

Stk. 3. Hvis ansøgningen omfatter tilskud til store virksomheder, er tilskuddet betinget af, at styrelsen vurderer, at tilskuddet vil have den fornødne tilskyndelsesvirkning.

Kapitel 4 · Forpligtelser

§ 7.§-link ↗

Tildeling af tilskud er betinget af, at tilsagnshaver opfylder følgende forpligtelser: 1) Tilsagnshavers konventionelle malkekøer skal a) dagligt tildeles fodertilsætningsstoffer indeholdende mindst 60 mg 3-NOP pr. kg tørstof i hele 2027 og b) være registreret af tilsagnshaver i det Centrale Husdyrbrugsregister i overensstemmelse med bekendtgørelse om registrering i CHR og om identifikation af kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte eller kameler. 2) Tilsagnshaver skal a) efterkomme eventuelle tilbagebetalingspåbud udstedt af Europa-Kommissionen i en eller flere afgørelser, hvor statsstøtte ydet af de danske myndigheder er fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked, b) have et antal konventionelle malkekøer registreret i det Centrale Husdyrbrugsregister, som svarer til flere end 50 årskøer i 2027, og c) undgå at blive kriseramt. 3) Udgifterne, der er ansøgt om tilskud til, er ikke afholdt, inden ansøgningen om tilskud er indsendt. 4) Et antal af tilsagnshavers konventionelle malkekøer svarende til mindst det antal køer, som er omfattet af tilsagnet, skal være på stald i hele 2027.

Stk. 2. Forpligtelsen i stk. 1, nr. 1, litra a, gælder ikke for malkekøer, som har fodringsrelaterede stofskiftesygdomme eller fodringsrelaterede stofskiftelidelser.

Kapitel 5 · Overdragelse af tilsagn

§ 8.§-link ↗

Tilsagn kan overdrages med virkning senest 31. december 2027. Overdrages tilsagnet, skal tilsagnshaver senest 31. december 2027 indgive en ansøgning om overdragelse i Tast selv med angivelse af, hvilken dato overdragelsen af tilsagnet skal ske. Ansøgning om overdragelse skal være underskrevet af tilsagnshaver og erhverver.

Stk. 2. Overdragelse af tilsagn er betinget af, at erhverver opfylder betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3. Erhverver indtræder i rettigheder og pligter efter tilsagnet.

Kapitel 6 · Tilskudssatser og udbetaling

§ 9.§-link ↗

Styrelsen træffer afgørelse om udbetaling af tilskud efter ansøgning, jf. § 12. Afgørelsen skal fastsætte tilskuddets størrelse i overensstemmelse med § 10 og, hvis det er relevant, § 14.

Stk. 2. Styrelsen træffer afgørelse om at udelukke tilsagnshaver fra at modtage tilskuddet, hvis styrelsen konstaterer, at kriteriet i § 6, stk. 1, nr. 5, eller en forpligtelse i § 7, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.

§ 10.§-link ↗

Tilskud beregnes i kr. for malkekøers laktationsperiode ved at multiplicere tilsagnshavers antal årskøer med de i ansøgningsskema om metanreducerende foder oplyste kg tørstof pr. malkeko pr. dag i laktationsperioden multipliceret med 327,54 dage multipliceret med 0,075 multipliceret med 285/365.

Stk. 2. Tilskud beregnes i kr. for malkekøers goldperiode ved at multiplicere tilsagnshavers antal årskøer med de i ansøgningsskema om metanreducerende foder oplyste kg tørstof pr. malkeko pr. dag i goldperioden multipliceret med 36,91 dage multipliceret med 0,075 multipliceret med 285/365.

§ 11.§-link ↗

Styrelsen opgør antallet af årskøer på tilsagnshavers bedrift på grundlag af data fra det Centrale Husdyrbrugregister, som de foreligger pr. 12. januar 2028.

§ 12.§-link ↗

Tilsagnshaver skal indgive anmodning om udbetaling af tilskud på det særlige udbetalingsskema om metanreducerende foder i Tast selv senest den 29. april 2028.

Stk. 2. Udbetalingsanmodningen skal vedlægges følgende dokumentation: 1) Foderplaner. 2) Dokumentation for årets mælkeydelse. 3) Faktura og indlægssedler for indkøbte fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-NOP.

§ 13.§-link ↗

Moms kan kun indgå i tilskuddet, hvis denne bæres endeligt af støttemodtager.

§ 14.§-link ↗

Styrelsen kan nedsætte tilskuddet ved manglende opfyldelse af en forpligtelse i § 7, stk. 1, nr. 1, 3 eller 4, eller vilkårene i tilsagnet.

Kapitel 7 · Revisionsklausul

§ 15.§-link ↗

Styrelsen træffer afgørelse om ændring af et tilsagn om tilskud udstedt efter denne bekendtgørelse, hvis der sker ændringer i mindstekravet, som påhviler tilsagnshaver.

Stk. 2. Hvis et tilsagn ændres i medfør af stk. 1, kan tilsagnshaver indgive erklæring om, at ændringerne ikke accepteres. Accepteres ændringen ikke, ophører forpligtelsen, og tilskudsbeløbet skal nedsættes til det beløb, der svarer til perioden frem til forpligtelsens ophør.

Stk. 3. Erklæringen indgives til styrelsen på et særligt skema, som kan tilgås på styrelsens hjemmeside. Den underskrevne erklæring sendes elektronisk til styrelsen.

Kapitel 8 · Digital kommunikation

§ 16.§-link ↗

Afgørelser sendes digitalt til ansøger via Tast selv.

§ 17.§-link ↗

Skriftlige partshøringer efter forvaltningslovens § 19 og skriftlige referater af telefoniske partshøringer efter forvaltningslovens § 19 sendes til ansøger via Tast selv.

Stk. 2. Ansøgers besvarelse af skriftlige partshøringer efter forvaltningslovens § 19 og ansøgers besvarelse af skriftlige referater af telefoniske partshøringer efter forvaltningslovens § 19 skal indgives via Tast selv.

Kapitel 9 · Ikrafttræden

§ 18.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. oktober 2026.