§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2014 om kosmetisk behandling, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1503 af 2. december 2016, bekendtgørelse nr. 253 af 13. marts 2019 og bekendtgørelse nr. 229 af 28. januar 2026, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 18, § 21, § 22, stk. 4, § 71, stk. 2-4, § 72 og § 91 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024, som ændret ved lov nr. 716 af 20. juni 2025, fastsættes: 2. § 23, stk. 1, affattes således: Læger, der ansøger om registrering til at udføre kosmetisk behandling, skal for førstegangsregistreringen betale et gebyr på 5.990 kr. For alle registrerede læger vil hver separat ansøgning om at blive godkendt til yderligere behandlinger, behandlingssteder eller tilknytning af medhjælpere fremover medføre et gebyr på 1.358 kr. 3. Efter § 23 indsættes: § 23 a. Gebyrerne genberegnes årligt og fastsættes med virkning fra den 1. januar. Stk. 2. Ved den årlige genberegning af gebyrsatserne justeres satserne samtidig efter den almindelige pris- og lønudvikling (PL-regulering). Stk. 3. Genberegning, jf. stk. 1 og 2, foretages i overensstemmelse med regler og retningslinjer i Finansministeriets Budgetvejledning og Vejledning om prisfastsættelse. 4. I § 24, stk. 2, ændres »lov nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige« til: »bekendtgørelse af lov nr. 1063 af 26. september 2024 om inddrivelse af gæld til det offentlige«.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2026.