§ 1.§-link ↗
De i bilag 1-10 afgrænsede arealer udpeges til industriparker.
§ 2.§-link ↗
Kommunalbestyrelsen udvikler det udpegede areal i overensstemmelse med den indsendte ansøgning, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at reducere arealet inden for en udpeget industripark. Hvis arealet herefter udgør mindre end 80 pct. af den oprindeligt udpegede industripark, kræves forudgående godkendelse fra Erhvervsstyrelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen orienterer løbende Erhvervsstyrelsen om væsentlige skridt i planlægningen og etableringen af industriparken.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har pligt til at udlevere oplysninger og dokumentation til brug for Erhvervsstyrelsens opgaver efter § 3.
§ 3.§-link ↗
Erhvervsstyrelsen monitorerer kommunalbestyrelsernes arbejde med realiseringen af de udpegede industriparker.
§ 4. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. september 2026.