Bekendtgørelse nr. 654 · 2026

Gældende

Gødskningsbekendtgørelsen 2026/2027

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2026/2027

Dokumentdato: 8. jul. 2026Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse for: 1) Virksomheder, der efter gødskningsloven er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab. 2) Virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, komposterings-, pyrolyse-, forbrændings- og brændingsanlæg og offentligt ejede virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning. 3) Fælles biogas-, forarbejdnings-, komposterings-, pyrolyse-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning.

§ 2.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Afgasset biomasse: Organisk produkt fra biogasanlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. 2) Anden organisk gødning: Organisk gødning, der ikke er husdyrgødning. 3) Bioaske: Gødningstyper, der hidrører fra forgasning eller forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål, og forbrændt husdyrgødning. 4) Biogasanlæg: Et anlæg, der ud fra stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse producerer biogas og afgasset biomasse. 5) Biokul: Stabilt produkt med højt kulstofindhold fra pyrolyseanlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. 6) Brændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget. 7) Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere. 8) Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer, og som ikke er et biogas-, pyrolyse-, forbrændings- eller brændingsanlæg. 9) Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald. 10) Forædlet organisk gødning: Anden organisk gødning, der er tørret eller på anden vis forarbejdet med henblik på at øge gødningsværdien, og hvortil der kan være tilsat mineralske gødningsstoffer. 11) Fælles biogasanlæg: Et biogasanlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab. 12) Fælles komposteringsanlæg: Et anlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, og som via en kontrolleret aerob biologisk-teknisk behandling fremstiller et produkt, der er mere homogent end indgangsmaterialet. 13) Gødskningsloven: Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025. 14) Husdyrgødning: Gødning fra dyretyper for hvilke der i bilag 2, tabel 2, er fastsat normer for indholdet af kvælstof og fosfor i enhver anden form end aske, herunder: a) Fast husdyrgødning: Faste ekskrementer. b) Anden husdyrgødning og gødning afsat direkte på mark: En blanding af faste ekskrementer og urin. c) Dybstrøelse: En gødningsmåtte, hvor udskilt urin og vandspild opsuges, ved løbende tilføring af halm eller andet tørstof. d) Ajle: Urin, som opsamles separat fra den faste husdyrgødning i staldsystemet. e) Gylle: Blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse. f) Væskefraktion efter forarbejdning: Den flydende fraktion fra separeret gylle. g) Fiberfraktion efter forarbejdning: Den faste fraktion fra separeret gylle. 15) JB-nr.: Jordbundstypenummer fastsat i medfør af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation. 16) Kompost: Fast organisk materiale, der er omsat og stabiliseret ved en beluftning og ikke tilført syntetiske tilsætningsstoffer, herunder mineralsk gødning, og som ikke er husdyrgødning eller have- og parkaffald. 17) Komposteret husdyrgødning: Husdyrgødning, der er komposteret på et fælles komposteringsanlæg. 18) Kunstgødning: Urea og uorganiske gødninger med undtagelse af bioaske, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som er fremstillet ved en industriel proces. 19) Landbrugsareal: Arealer med produktion af afgrøder, hvor der er fastsat en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof pr. ha eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor pr. ha, og udyrkede arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, eller permanente græsarealer. Dette gælder uanset, om arealerne er arealer i væksthuse eller under fast eller mobilt overdække. 20) Lukket system: Et dyrkningssystem med fast bund, der sikrer, at der ved dyrkning i systemet ikke kan ske udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. 21) Nyregistreret virksomhed: En virksomhed, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab. 22) Organisk gødning: Stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som ikke er kunstgødning eller bioaske. 23) Primolager: En virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype opgøres efter gødskningslovens § 29, som den forudgående planperiodes ultimolager. 24) Pyrolyseanlæg: Et anlæg, der ved nedbrydning af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse under iltfrie termiske processer ved høje temperaturer producerer biokul. 25) Register for Gødningsregnskab: Det register, som føres i medfør af § 5, stk. 1, i gødskningsloven. 26) Type 1-korrektion: a) Pligtmæssig type 1-korrektion: Korrektion for afvigelser i produktionsniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for visse dyrearter, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt. b) Frivillig type 1-korrektion: Korrektion for afvigelser i ydelsesniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2. 27) Type 2-korrektion: Frivillig korrektion for afvigelser i fodermængde og -sammensætning i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2. 28) Ultimolager: Virksomhedens lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i gødning pr. den 31. juli fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der er tildelt fra den 1. august til den 30. september, til afgrøder, som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december. 29) Styrelsen: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Kapitel 2 · Registrering i Register for Gødningsregnskab

§ 3.§-link ↗

Virksomheder, der er registreret eller registreres i Register for Gødningsregnskab, registreres med angivelse af CVR-nr., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Har en virksomhed efter ansøgning fået tilladelse til at blive registreret for en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab, kan virksomheden lade sig registrere med et SE-nr.

Stk. 3. Virksomheder, der ønsker registrering i medfør af gødskningslovens § 6, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2027.

Stk. 4. Anmeldelse til registeret skal ske i Styrelsens Tast selv, som kan tilgås via Styrelsens hjemmeside.

Stk. 5. Tilmeldingsbevis for registrering i Register for Gødningsregnskab sendes digitalt til virksomheden via Tast selv.

Stk. 6. Afmelding af en virksomhed fra registeret, jf. gødskningslovens § 9, stk. 1, skal være modtaget styrelsen senest den 31. juli 2027.

Kapitel 3 · Kvælstofkvote

§ 4.§-link ↗

Kvælstofkvoten for virksomheden opgøres på baggrund af de arealer, virksomheden har rådighed over pr. 31. juli 2027.

Stk. 2. Tildeling af kvælstofkvote for den enkelte mark forudsætter, at der på marken dyrkes en afgrøde med henblik på høst til salg, opfodring eller som energiafgrøde, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.

Stk. 3. Markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om.

Stk. 4. Kvoten for den enkelte mark beregnes som arealet med den angivne afgrøde i ha med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for markens jordbundstype med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. §§ 6-14, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.

Stk. 5. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.

Stk. 6. I lukkede systemer er kvoten lig med den tildelte mængde kvælstof fratrukket den mængde kvælstof, der fraføres systemet i form af vækstmedie eller vandingsvand med henblik på anvendelse som gødning. Indholdet af kvælstof og fosfor i den fraførte gødning fastsættes ved analyse, jf. § 55.

§ 5.§-link ↗

Virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.

Kapitel 4 · Kvælstofnormer

§ 6.§-link ↗

Virksomheden skal ved beregning af kvælstofkvoten anvende de kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grøntsager på friland og andre plantekulturer, der fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2.

Stk. 2. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 eller 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.

Stk. 3. Kvælstofnormen for den dyrkede afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi for den afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.

Stk. 4. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.

§ 7.§-link ↗

Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, kan anvendes, hvis det ved en vandindvindingstilladelse, der omfatter hele eller dele af den pågældende mark, hvor den højere kvælstofnorm ønskes anvendt, kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand svarende til 750 m3/ha til rådighed for arealet.

§ 8.§-link ↗

Styrelsen kan efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og 2, for følgende afgrøder: 1) Afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, hvor der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm. 2) ”Grøntsager, andre” anført i bilag 1, tabel 2.

Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at den specifikke art har behov for en højere kvælstofnorm.

§ 9. · Kvælstofnormer til græs§-link ↗

Kvælstofnormer for græs kan anvendes i følgende tilfælde, hvis betingelserne i stk. 2-6 er overholdt: 1) Virksomheden anvender græsset til opfodring af eget dyrehold. 2) Virksomhedens arealer med græs afgræsses af andre husdyr end virksomhedens egne. 3) Virksomheden sælger det høstede græs. 4) Virksomheden anvender det høstede græs i eget biogasanlæg. 5) Virksomheden anvender græsset i kombinationer af nr. 1-4.

Stk. 2. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 1, skal virksomheden kunne dokumentere sammenlagt at have dyr nok i den aktuelle og den efterfølgende planperiode til at optage det antal foderenheder, der produceres. Ved beregning skal anvendes udbyttenormen for den dyrkede afgrøde, jf. bilag 1, tabel 1, og det maksimale optag af foderenheder per dyr, jf. bilag 1, tabel 4.

Stk. 3. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 2, skal virksomheden kunne dokumentere afgræsningen ved en græsningsaftale, jf. § 30, stk. 4, eller ved oplysninger, der fremgår af gødningskvitteringen, jf. § 26. Det skal kunne dokumenteres, at afgræsningen er sket med nok dyr til at optage det antal foderenheder, der produceres. Ved beregning skal anvendes udbyttenormen for den dyrkede afgrøde, jf. bilag 1, tabel 1, og det maksimale optag af foderenheder per dyr, jf. bilag 1, tabel 4.

Stk. 4. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 3, skal virksomheden kunne dokumentere, at græsset senest den 31. juli 2028 er solgt ved faktura med angivelse af den solgte mængde i foderenheder. Den solgte mængde skal mindst svare til udbyttenormen for den dyrkede afgrøde i foderenheder pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1.

Stk. 5. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 4, skal den høstede mængde opgøres og kunne dokumenteres. Den høstede mængde skal mindst svare til udbyttenormen for den dyrkede afgrøde i foderenheder pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1.

Stk. 6. Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 5, skal anvendelsen af de enkelte andele af græsset kunne dokumenteres i overensstemmelse med stk. 2-5.

Stk. 7. Ved anvendelse af græsset i eget biogasanlæg skal indholdet af kvælstof og fosfor indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.

§ 10. · Kvælstofnormer til græs§-link ↗

Dokumentation påkrævet efter § 7 og § 9, stk. 1-6, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 11. · Brødhvede§-link ↗

Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, jf. § 2, nr. 4, i bekendtgørelse om brødhvede, og de sorter, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, i bekendtgørelse om brødhvede, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis betingelserne i stk. 2-4 og 7 er opfyldt.

Stk. 2. Følgende betingelser vedrørende virksomhedens tidligere produktion og afsætning af hvede skal være opfyldt for, at kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling kan anvendes: 1) Virksomheden skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2025 og 2026) have dyrket en brødhvedesort, hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 pct., et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg, og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling. 2) Virksomheden skal for den aktuelle planperiode (høst 2027) have indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling, eller virksomheden skal ved kontrol dokumentere, at hveden efter høst er solgt til grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling senest 31. marts 2028.

Stk. 3. Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten.

Stk. 4. Virksomheden skal have dokumentation for den indgåede kontrakt med eller kvittering for levering til, jf. stk. 2, nr. 2, en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning af hvede fra virksomheden til brødfremstilling. Dokumentationen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling. 2) Navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der har aftaget eller vil aftage hvede til brødfremstilling. 3) Ved indgåelse af en kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, skal denne indeholde oplysninger om brødhvedearealets størrelse angivet i ha med 2 decimaler, den anvendte hvedesort og mængden af brødhvede angivet i hkg. Kontrakten skal være dateret og underskrevet af begge parter og angive den planperiode, dokumentationen omfatter. 4) Ved salg efter høst, jf. stk. 2, nr. 2, 2. led, skal den leverede mængde af brødhvede og indleveringsdato dokumenteres ved faktura. Den leverede mængde angives som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt.

Stk. 5. For virksomheder, der har indgået kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, 1. led, kan der maksimalt anvendes brødhvedenorm for et areal svarende til det brødhvedeareal, der er anført i kontrakten.

Stk. 6. For virksomheder, der dokumenterer afsætning af brødhvede, jf. stk. 2, nr. 2, 2. led, kan der maksimalt anvendes brødhvedenorm for et areal, der svarer til den leverede mængde brødhvede, jf. stk. 4, nr. 4, divideret med standardudbyttet pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1.

Stk. 7. Virksomheden skal have udarbejdet og indberettet en opdateret gødningsplanlægning for de to forudgående planperioder og den aktuelle planperiode, jf. § 15.

Stk. 8. Den dokumentation, der er nævnt i stk. 2-4, skal opbevares på virksomheden i 5 år planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 12. · Brødhvede§-link ↗

Kvælstofnormen for brødhvede kan anvendes af virksomheder, der ikke har været registreret i Register for Gødningsregnskab i den foregående planperiode, og for arealer, der er erhvervet ved ejer- eller brugerskifte, på de betingelser, der er nævnt i § 11.

Stk. 2. Dokumentationskravene i § 11, stk. 2-4 og 7, kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger.

§ 13. · Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte§-link ↗

Ved korrektion af en virksomheds kvælstofnorm ved forventet højere udbytte, jf. gødskningslovens § 16, stk. 1, ved afsætning af en afgrøde skal standardudbytterne i bilag 1, tabel 1, anvendes. Korrektionen foretages ved at gange det forventede højere udbytte med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 17.

Stk. 2. Det forventede højere udbytte udgør gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Det højeste og det laveste udbytte fra de 5 forudgående planperioder kan dog udelades ved beregningen af det gennemsnitlige udbytte, hvis afgrøden har været dyrket i alle 5 forudgående planperioder.

Stk. 4. Det højeste udbytte fra de 5 forudgående planperioder, jf. stk. 2, skal udelades, hvis afgrøden for planperioden 2025/2026 først bliver solgt efter den 10. september 2027, eller afgrøden kun har været dyrket i 4 ud af de 5 umiddelbart forudgående planperioder.

Stk. 5. Virksomheden skal kunne dokumentere, at afgrøden har været dyrket af virksomheden i de 5 umiddelbart forudgående planperioder, og at det gennemsnitlige udbytte beregnet ud fra de opnåede udbytter i disse planperioder er højere end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 6. Dokumentationen, jf. stk. 5, skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde opgjort i ren varevægt og gødningsplanlægningen, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold.

Stk. 7. For korn- og industriafgrøder samt frø til udsæd angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres for frasortering og lagringssvind.

Stk. 8. Den i stk. 5, nævnte dokumentation for anvendelse af korrigeret norm ved forventet højere udbytte skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 14. · Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte§-link ↗

Ved korrektion af en virksomheds kornafgrødes kvælstofnorm ved forventet højere udbytte, jf. gødskningslovens § 16, stk. 1, ved anvendelse af afgrøden på egen virksomhed skal standardudbytterne i bilag 1, tabel 1, anvendes. Korrektionen foretages ved at gange det forventede højere udbytte med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 18.

Stk. 2. Det forventede højere udbytte udgør gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende kornafgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Det højeste og det laveste udbytte fra de 5 forudgående planperioder kan dog udelades ved beregningen af det gennemsnitlige udbytte, hvor afgrøden har været dyrket i alle 5 forudgående planperioder. Det højeste udbytte fra de 5 forudgående planperioder, jf. stk. 2, skal udelades, hvis afgrøden kun har været dyrket i 4 ud af de 5 umiddelbart forudgående planperioder.

Stk. 4. Virksomheden skal kunne dokumentere, at afgrøden har været dyrket i de 5 umiddelbart forudgående planperioder, og at det gennemsnitlige udbytte beregnet ud fra de opnåede udbytter i disse planperioder er højere end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, jf. dog stk. 3.

Stk. 5. Dokumentationen, jf. stk. 4, skal bestå af en opgørelse for hver planperiode over virksomhedens foderforbrug samt virksomhedens kornbalance opgjort efter stk. 6, 2. og 3. pkt. Kornbalancen skal indeholde oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring. Dokumentationen skal endvidere omfatte virksomhedens gødningsplanlægning udarbejdet efter gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende kornafgrøde.

Stk. 6. Høstudbyttet, jf. stk. 4, opgøres på grundlag af virksomhedens foderforbrug og kornbalance for hver planperiode. Opgørelsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode. Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. §§ 36-47. Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for afvigelse i ydelses- og produktionsniveau af kvælstof i husdyrgødning, jf. §§ 36-47.

Stk. 7. Den i stk. 1, 4 og 5 nævnte dokumentation for anvendelse af korrigeret norm ved forventet højere udbytte skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Kapitel 5 · Gødningsplanlægning og gødningsregnskab

§ 15. · Gødningsplanlægning§-link ↗

Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, skal indberette deres gødningsplanlægning til Styrelsen senest den 10. september 2027.

Stk. 2. Gødningsplanlægningen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Et markkort med angivelse af marknummer, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2027. 2) Markernes afgrøder i planperioden, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. 3) Markernes jordtype angivet med et JB-nr. 4) Vandet sandjord, hvis dette findes på virksomheden. 5) Markens forfrugt. 6) Korrektion af kvælstofnorm på baggrund af forventet højere udbytte eller på grund af miljøtilsagn.

Stk. 3. Ændringer i gødningsplanlægningen, som er indberettet efter stk. 1, skal foretages senest den 31. marts 2028.

Stk. 4. Indberetning af gødningsplanlægningen og efterfølgende ændringer heri skal foretages digitalt ved brug af Styrelsens Tast selv, som kan tilgås via Styrelsens hjemmeside. Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget digitalt i det særlige skema, anses ikke for modtaget i Styrelsen.

§ 16. · Gødningsregnskab§-link ↗

Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, skal indberette deres gødningsregnskab, herunder oplysninger om antal dyr pr. dyretype, staldsystem og besætningsnummer, til Styrelsen senest den 31. marts 2028.

§ 17. · Gødningsregnskab§-link ↗

Gødningsregnskabet skal indberettes digitalt via Landbrugsindberetning.dk.

Kapitel 6 · Fradrag af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet

§ 18. · Gødning afsat til en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab§-link ↗

En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der i planperioden er afsat til en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab.

Stk. 2. Virksomheden skal indberette afsætningen via gødningskvitteringen, jf. § 26.

§ 19. · Gødning afbrændt på virksomhedens eget forbrændings- eller brændingsanlæg§-link ↗

En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstofindholdet i den gødning, der er afbrændt på virksomhedens eget forbrændings- eller brændingsanlæg, når betingelserne i kapitel 14 er opfyldt.

§ 20. · Gødning afsat til en virksomhed registreret i Leverandørregister for Gødningsleverancer§-link ↗

En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den organiske gødning, der er afsat til et anlæg, som er registreret i Leverandørregister for Gødningsleverancer.

Stk. 2. Virksomheden skal indberette afsætningen via gødningskvitteringen, jf. § 27.

§ 21. · Gødning afsat til en virksomhed registreret i Leverandørregister for Gødningsleverancer§-link ↗

En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den kunstgødning, der er afsat til en virksomhed, som er registreret i Leverandørregister for Gødningsleverancer jf. § 68.

§ 22. · Gødning afsat til anlæg eller til virksomheder uden for Danmark§-link ↗

En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der i planperioden er afsat til anlæg eller til jordbrugsmæssig udnyttelse i virksomheder uden for Danmark.

Stk. 2. Virksomheden skal indberette afsætningen via gødningskvitteringen, jf. § 29.

§ 23. · Afbrænding af fiberfraktion§-link ↗

Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af den fiberfraktion, der er fremkommet ved forarbejdning af den organiske gødning på virksomheder tilmeldt Register for Udlednings- og Gødningsregnskab, skal den afbrændte eller afsatte kvælstof- og fosformængde, der fratrækkes i udlednings- og gødningsregnskabet dokumenteres.

Stk. 2. Dokumentationen skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstof- og fosforindholdet. Analysen skal foretages på baggrund af repræsentative prøver.

Stk. 3. Forarbejdningsanlægget skal opgøre den leverede mængde forarbejdede organiske gødning, som analysen gælder for.

§ 24. · Gødning afsat af udegående husdyr§-link ↗

En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, hos en modtager, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab.

Stk. 2. Virksomheden skal indberette afsætningen via gødningskvitteringen, jf. § 30.

§ 25. · Gødning afsat af udegående husdyr§-link ↗

Styrelsen kan i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning tillade, at virksomheden i gødningsregnskabet kan fratrække kvælstof- og fosforindholdet i henholdsvis husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul, bioaske og kunstgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed om de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.

§ 26. · Overførsler af gødning§-link ↗

En virksomhed, der i planperioden overfører gødning til en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab, som skal fratrækkes i gødningsregnskabet jf. §18, skal indberette overførslen via gødningskvitteringen.

Stk. 2. Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Modtagers CVR-nummer. 2) Gødningstypen. 3) Mængden af kvælstof og fosfor i kg. 4) Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof. 5) Angivelse af om overførsel af husdyrgødning sker ved afsætning af gødning via udegående dyr på den modtagende virksomheds arealer. 6) Datoen for overførslen.

Stk. 3. Gødningskvitteringen skal være digitalt signeret af afsætter og modtager.

Stk. 4. Virksomheden skal indberette gødningskvitteringen senest ved fristen i § 16.

§ 27. · Overførsler af gødning§-link ↗

En virksomhed, der i planperioden overfører organisk gødning til en virksomhed registreret i Leverandørregister for Gødningsleverancer, som skal fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. § 20 skal indberette overførslen via gødningskvitteringen.

Stk. 2. Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Modtagers CVR-nummer. 2) Gødningstypen. 3) Mængden af kvælstof og fosfor i kg. 4) Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof. 5) Angivelse af om overførsel af husdyrgødning sker ved afsætning af gødning via udegående dyr på den modtagende virksomheds arealer. 6) Datoen for overførslen.

Stk. 3. Gødningskvitteringen skal være digitalt signeret af afsætter og modtager.

Stk. 4. Virksomheden skal indberette gødningskvitteringen senest ved fristen i § 16.

§ 28. · Overførsler af gødning§-link ↗

En virksomhed, der i planperioden overfører kunstgødning til en virksomhed, der er registreret i Leverandørregister for Gødningsleverancer, som skal fratrækkes i Gødningsregnskabet, skal opbevare dokumentation for overførslen i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den overførte mængde kvælstof og fosfor.

§ 29. · Oplysninger ved overførsel af organisk gødning og bioaske til virksomheder uden for Danmark§-link ↗

En virksomhed, der i planperioden, overfører gødning til virksomheder uden for Danmark, som skal fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. § 22, skal indberette overførslen via gødningskvitteringen.

Stk. 2. Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Modtagers udenlandske virksomhedsidentitetsnummer. 2) Gødningstypen. 3) Mængden af kvælstof og fosfor i kg. 4) Angivelse af at gødningen er afsat til udlandet. 5) Datoen for overførslen.

Stk. 3. Virksomheden skal indberette gødningskvitteringen senest ved fristen i § 16.

Stk. 4. Virksomheden skal opbevare dokumentation i form af et underskrevet bilag indeholdende modtagers navn, adresse og udenlandske virksomhedsidentitetsnummer.

§ 30. · Oplysninger ved overførsel af organisk gødning og bioaske til virksomheder uden for Danmark§-link ↗

En virksomhed, der i planperioden fratrækker husdyrgødning, jf. § 24, som er afsat af udegående dyr hos en virksomhed, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberette afsætningen via gødningskvitteringen.

Stk. 2. Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Gødningstypen. 2) Mængden af kvælstof og fosfor i kg. 3) Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof. 4) Angivelse af at dyrene går på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene. 5) Datoen for overførslen.

Stk. 3. Virksomheden skal indberette gødningskvitteringen senest ved fristen i § 16.

Stk. 4. Virksomheden skal opbevare dokumentation i form af en underskrevet græsningsaftale indeholdende følgende oplysninger: 1) Modtagers CVR-nummer eller CPR-nummer samt navn og adresse. 2) Afgræsningsperioden. 3) Dyretype. 4) Antal dyr, der går på arealerne. 5) Størrelsen af afgræsningsarealet.

§ 31. · Oplysninger ved overførsel af organisk gødning og bioaske til virksomheder uden for Danmark§-link ↗

En virksomhed, der modtager gødning, fra private eller fra virksomheder, herunder dødsbo og udenlandske virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, eller i Leverandørregister for Gødningsleverancer, skal indberette modtagelsen via gødningskvitteringen.

Stk. 2. Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Leverandørens CVR-nummer, CPR-nummer, eller udenlandske virksomhedsidentitetsnummer. 2) Gødningstypen. 3) Mængden af kvælstof og fosfor i kg. 4) Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof. 5) Datoen for overførslen.

Stk. 3. Virksomheden skal indberette gødningskvitteringen senest ved fristen i § 16.

Stk. 4. Virksomheden skal opbevare dokumentation i form af en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren indeholdende følgende oplysninger: 1) Leverandørens CVR-nummer, CPR-nummer, eller udenlandske virksomhedsidentitetsnummer samt navn og adresse. 2) Gødningstype. 3) Mængden af kvælstof og fosfor i kg.

§ 32. · Dokumentation for overførsel§-link ↗

Dokumentation efter §§ 29-31 skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Kapitel 7 · Husdyrgødning m.v.

§ 33. · Beregning af besætningsstørrelse§-link ↗

Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver dyretype, staldsystem og besætningsnummer som det samlede antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

§ 34. · Beregning af kvælstof og fosfor i husdyrgødningsproduktionen§-link ↗

En virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende dyretyper ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for den pågældende dyretype og i det pågældende staldsystem uanset om dyrene går ude en del af planperioden.

Stk. 2. Fremgår dyretypen eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, angives den dyretype og det staldsystem, der stemmer bedst overens med virksomhedens.

§ 35. · Beregning af kvælstof og fosfor i husdyrgødningsproduktionen§-link ↗

En virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra hver af virksomhedens dyretyper og staldsystemer i planperioden.

§ 36. · Korrektion af virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning§-link ↗

En virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning skal for dyrearterne, kvæg, svin og fjerkræ, der fremgår af bilag 2, tabel 3, korrigeres for afvigelser i produktionsniveau med en type 1-korrektionsformel, jf. bilag 2, tabel 3.

§ 37. · Korrektion af virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning§-link ↗

En virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning kan for dyrearterne kvæg, svin, fjerkræ og kødædende pelsdyr, der fremgår af bilag 2, tabel 3, korrigeres for afvigelser i fodermængde og -sammensætning med en type 2-korrektionsformel, der fremgår af bilag 2, tabel 3.

§ 38. · Korrektion af virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning§-link ↗

Beregning af korrektionsfaktorer skal ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift.

Stk. 2. For hver dyretype skal data for hele virksomheden samles, og der må kun foretages enten type 1-korrektion eller type 2-korrektion.

§ 39. · Type 2-korrektion baseret på indkøbt foder fra foderstofvirksomhed§-link ↗

Ved beregning af type 2-korrektion med indkøbt foder anvendes indholdet af foderenheder (FE), fodertørstof, råprotein og fosfor, der fremgår af foderets deklaration.

Stk. 2. Indholdet af foderenheder (FE), fodertørstof, råprotein og fosfor i foder skal angives for hver dyreart som følgende: 1) Svin: Antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed. For dyretypen årsso angives foderenheder pr. kg foder i FEso. For øvrige dyretyper angives foderenheder pr. kg foder i FEsv. 2) Fjerkræ: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder. 3) Kvæg: Kg fodertørstof pr. kg foder, gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof. For dyretypen ammekvæg angives antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed. 4) Kødædende pelsdyr: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder.

Stk. 3. Der kan for hver dyretype korrigeres for kvælstof, fosfor eller begge dele.

§ 40. · Type 2-korrektion baseret på indkøbt foder fra andre virksomheder end foderstofvirksomheder§-link ↗

Ved beregning af type 2-korrektion med indkøbt foder fra anden virksomhed end foderstofvirksomhed anvendes indholdet af foderenheder (FE), fodertørstof, råprotein og fosfor, der fremgår af medfølgende analyseattest.

Stk. 2. Indholdet af foderenheder (FE), fodertørstof, råprotein og fosfor i foder skal angives for hver dyreart som følgende: 1) Svin: Antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed. For dyretypen årsso angives foderenheder pr. kg foder i FEso. For øvrige dyretyper angives foderenheder pr. kg foder i FEsv. 2) Fjerkræ: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder. 3) Kvæg: Kg fodertørstof pr. kg foder, gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof. For dyretypen ammekvæg angives antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed. 4) Kødædende pelsdyr: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder.

Stk. 3. Der kan for hver dyretype korrigeres for kvælstof, fosfor eller begge dele.

§ 41. · Type 2-korrektion baseret på egen avl anvendt til opfodring i egen kvægbesætning§-link ↗

Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg, hvor egen avl anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, skal en af følgende typer af værdier af fodertørstof, råprotein og fosfor i fodermidler anvendes på samtlige fodermidler af egen avl 1) standardværdier, jf. bilag 2, tabel 5, eller 2) virksomhedens egne værdier baseret på analyser, jf. § 42.

§ 42. · Type 2-korrektion baseret på egen avl anvendt til opfodring i egen kvægbesætning§-link ↗

Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg kan alle virksomhedens egne værdier af foderets indhold af fodertørstof, råprotein og fosfor baseret på analyser anvendes, når betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.

Stk. 2. Alle analyser af de enkelte fodermidler fra egen avl, der anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, skal indgå som et vægtet gennemsnit i beregningen af fodermidlets samlede indhold af kg fodertørstof pr. kg foder, gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof.

Stk. 3. For dyretypen ammekvæg skal alle analyser af de enkelte fodermidler fra egen avl, der anvendes til opfodring i egen ammekvægsbesætning indgå som et vægtet gennemsnit i beregningen af fodermidlets samlede indhold af foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed.

Stk. 4. Analyse af kg fodertørstof pr. kg foder, gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor i kg fodertørstof i fodermidler af egen avl, som indgår i virksomhedens foderopgørelse, skal foretages på baggrund af repræsentative prøver udtaget ved kegle-neddeling.

Stk. 5. For dyretypen ammekvæg skal analyse af antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed i fodermidler af egen avl, som indgår i virksomhedens foderopgørelse, foretages på baggrund af repræsentative prøver udtaget ved kegle-neddeling.

Stk. 6. Der skal som minimum foreligge én analyseret foderprøve for hvert fodermiddel og én analyseret foderprøve for hvert parti eller slæt, som indgår i de enkelte dyretypers foderopgørelse.

§ 43. · Type 2-korrektion baseret på egen avl anvendt til opfodring i egen svine- eller fjerkræbesætning§-link ↗

Ved beregning af type 2-korrektion for svin og fjerkræ, hvor egen avl anvendes til opfodring i egen besætning, skal standardværdierne for indholdet af gram råprotein pr. kg fodermiddel, gram fosfor pr. kg fodermiddel, foderenheder svin (FEsv) pr. kg fodermiddel og foderenheder søer (FEso) pr. kg fodermiddel i samtlige fodermidler af egen avl, der fremgår af bilag 2, tabel 4, anvendes.

Stk. 2. Ved anvendelse af standardværdierne, der fremgår af bilag 2, tabel 4, skal værdierne fastsat for det år, hvor fodermidlet er høstet, anvendes, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ved anvendelse af standardværdierne, der fremgår af bilag 2, tabel 4, hvor der ikke er fastsat en værdi for høståret, skal standardværdien for fodermidlet anvendes.

§ 44. · Opgørelser af foder§-link ↗

Der skal for planperioden udarbejdes en samlet foderopgørelse for hver dyretype, jf. dog stk. 2, der som minimum indeholder følgende oplysninger: 1) Fodermidler anvendt i planperioden. 2) Indholdet af foderenheder, fodertørstof, råprotein og fosfor i samtlige fodermidler, jf. stk. 3. 3) Det totale forbrug af foder i planperioden opgjort i antal foderenheder (svin), kg fodertørstof (kvæg), antal foderenheder (ammekvæg) eller kg foder (fjerkræ og kødædende pelsdyr) pr. fodermiddel og summen heraf for alle fodermidler.

Stk. 2. Der skal for kvæg foretages foderkontrol mindst 6 gange jævnt fordelt i planperioden, hvor indholdet af råprotein og fosfor i foderforbruget, samt det totale foderforbrug, beregnes. Foderforbruget skal vægtes i forhold til antal dage og antal dyr, som den enkelte foderkontrol omfatter.

Stk. 3. Indholdet af foderenheder (FE), fodertørstof, råprotein og fosfor i foder skal angives for hver dyreart som følgende: 1) Svin: Antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed. For dyretypen årsso angives foderenheder pr. kg foder i FEso. For øvrige dyretyper angives foderenheder pr. kg foder i FEsv. 2) Fjerkræ: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder. 3) Kvæg: Kg fodertørstof pr. kg foder, gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof. For dyretypen ammekvæg angives antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed. 4) Kødædende pelsdyr: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder.

§ 45. · Korrektion for afvigelser i normproduktionen ved virksomhedsoverdragelse§-link ↗

En virksomhed, der overtager en anden virksomhed i planperioden, kan anvende normtal for produktion af kvælstof og fosfor for planperioden for den overtagne virksomhed. Type 2-korrektion kan samtidig anvendes på den eksisterende virksomhed.

§ 46. · Dokumentation for korrektion af afvigelser i normproduktionen§-link ↗

En virksomhed skal dokumentere afvigelser fra standardforudsætningerne ved virksomhedens indkøbs-, salgs-, driftsbilag og produktionsrapporter med nøgletal for produktionsniveau og fodereffektivitet.

Stk. 2. Dokumentationen for afvigelser fra standardforudsætningerne skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 365 dage i perioden fra den 15. juni 2026 og til og med den 31. august 2027 i planperioden, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Det er alene afvigelser i fodermængde og -sammensætning, der kan medtages fra virksomhedens foderkontrol eller foderopgørelser.

Stk. 4. I forbindelse med ophør af virksomhed er dokumentationsperioden fra planperiodens start til ophørstidspunktet.

Stk. 5. Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg skal dokumentationen for egne værdier for indhold af råprotein og fosfor derudover omfatte resultater af foderanalyser af det anvendte foder.

Stk. 6. Det skal tydeligt fremgå af dokumentationen, hvilke værdier der ligger til grund for beregningerne.

Stk. 7. Dokumentationen for type 1-korrektion skal omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.

Kapitel 8 · Indholdet af kvælstof og fosfor i andre former for gødning end ubehandlet husdyrgødning

§ 47. · Afgasset biomasse§-link ↗

Et biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse, skal fastsætte indholdet af kvælstof og fosfor i den afgassede biomasse på en af følgende måder: 1) Indholdet af kvælstof og fosfor beregnes på grundlag af oplysninger om den husdyrgødning eller anden organiske gødning, eller bioaske, der er tilført anlægget, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1, og §§ 30, 33-46. 2) Indholdet af kvælstof og fosfor bestemmes ved analyse, jf. § 54, og bilag 3.

Stk. 2. Biogasanlægget skal fastsætte den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, jf. §§ 55 og 57.

§ 48. · Forarbejdet organisk gødning§-link ↗

Et forarbejdningsanlæg, der afsætter forarbejdet organisk gødning, skal fastsætte indholdet af kvælstof og fosfor i den afsatte forarbejdede organiske gødning, således at indholdet svarer til indholdet af kvælstof og fosfor i den husdyrgødning og anden organiske gødning, som er tilført anlægget.

Stk. 2. Forarbejdningsanlægget, der afsætter forarbejdet organisk gødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal angive indholdet af kvælstof og fosfor i henhold til deklaration, jf. bekendtgørelse om gødning og jordfor-bedringsmidler m.v.

Stk. 3. Forarbejdningsanlægget skal fastsætte den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof jf. §§ 55 og 57.

§ 49. · Komposteret husdyrgødning§-link ↗

Et fælles komposteringsanlæg, der afsætter komposteret husdyrgødning, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i den komposterede husdyrgødning ved analyse, jf. § 54.

Stk. 2. Det fælles komposteringsanlæg skal fastsætte den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof jf. § 55.

§ 50. · Biokul§-link ↗

Et pyrolyseanlæg, der afsætter biokul, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i biokullet ved analyse, jf. § 54.

Stk. 2. Pyrolyseanlægget skal fastsætte den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof jf. §§ 55 og 57.

§ 51. · Bioaske§-link ↗

For et forbrændings- og brændingsanlæg, der afsætter bioaske, skal indholdet af fosfor i bioasken svare til indholdet af fosfor i den gødning, som er tilført anlægget.

Stk. 2. Indholdet af kvælstof i bioaske fastsættes til 0 kg.

§ 52. · Anden organisk gødning§-link ↗

En producent af anden organisk gødning, der afsætter denne gødning, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i den anden organisk gødning ved analyse, jf. § 54 jf. dog § 53.

Stk. 2. Producenten af anden organisk gødning skal fastsætte den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof jf. § 57.

§ 53. · Spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m.§-link ↗

Indholdet af kvælstof og fosfor i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. skal bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

§ 54. · Analyse af kvælstof- og fosforindhold§-link ↗

Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødning skal foretages på baggrund af repræsentative prøver.

Stk. 2. Der skal for hver måned i den planperiode, hvor gødningen afsættes, foretages minimum én analyse af repræsentative prøver af den afsatte gødning.

Stk. 3. Den mængde gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 4. Analyser skal være foretaget af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af den pågældende analyse af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Kapitel 9 · Andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof (udnyttelseskrav)

§ 55. · Husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, og komposteret husdyrgødning fra fælles komposteringsanlæg§-link ↗

Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes, jf. dog stk. 2: 1) Svinegylle: 80 pct. 2) Kvæggylle: 75 pct. 3) Fjerkrægylle: 80 pct. 4) Gylle fra kødædende pelsdyr: 75 pct. 5) Dybstrøelse (kvæg og svin): 50 pct. 6) Dybstrøelse (fjerkræ) og anden husdyrgødning (fjerkræ): 70 pct. 7) Kvæggødning afsat direkte på mark: 50 pct. 8) Svinegødning afsat direkte på mark :50 pct. 9) Fjerkrægødning afsat direkte på mark: 70 pct. 10) Hestegødning, hjorte, struds, emu og chinchilla: 55 pct. 11) Fiberfraktion efter forarbejdning: 55 pct. 12) Væskefraktion efter forarbejdning: 85 pct. 13) Ajle: 85 pct. 14) Biokul baseret på husdyrgødning: 0 pct. 15) Anden husdyrgødning der ikke er omfattet af nr. 1-14 afsat direkte på mark: 55 pct. 16) Anden husdyrgødning, der ikke er omfattet af nr. 1-14: 55 pct.

Stk. 2. Den andel af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, skal mindst svare til den andel, der er fastsat for den husdyrgødning, som er tilført anlægget.

Stk. 3. For blandinger af gødning, herunder for afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning opgøres den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde af kvælstof i gødningstyperne.

Stk. 4. For afgasset biomasse fra fælles biogasanlæg, forarbejdet husdyrgødning fra forarbejdningsanlæg og komposteret husdyrgødning fra fælles komposteringsanlæg fastsættes den andel af det totale antal kg kvælstof i den afgassede biomasse, forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, ud fra det vægtede gennemsnit af de mængder organisk gødning, der er modtaget på det fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlægget eller det fælles komposteringsanlæg i den foregående planperiode.

Stk. 5. For fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og fælles komposteringsanlæg, der ikke modtog organisk gødning i den forudgående planperiode, fastlægges den andel af det totale antal kg kvælstof i den afgassede biomasse, den forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, ud fra det vægtede gennemsnit for de forventede tilførte mængder i indeværende planperiode.

§ 56. · Fravigelse af værdien for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning§-link ↗

Styrelsen kan efter ansøgning tillade, at andelene i § 55 fraviges, når gødningsværdien nedsættes som følge af krav om håndtering af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i forbindelse med bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme.

§ 57. · Anden organisk gødning§-link ↗

Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) Biokul baseret på anden organisk gødning: 0 pct. 2) Forædlede organiske gødninger: 90 pct. 3) Grønsaft: 40 pct. 4) Have- og parkaffald: 0 pct. 5) Kartoffelfrugtsaft: 50 pct. 6) Komposteret husholdningsaffald: 20 pct. 7) Kompost: 15 pct. 8) Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald: 80 pct. 9) Spildevandsslam: 50 pct. 10) Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af nr. 1-9: 40 pct.

Stk. 2. Hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes af afgrøden, afviger fra andelene fastsat i stk. 1, nr. 2, 8 og 10, kan virksomheden i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof.

Stk. 3. Virksomheden skal fra leverandøren kunne dokumentere kulstof- og kvælstofindholdet for hver leverance af gødningen (C/N-forholdet), som beregnes ved følgende formel 87% - (5% x C/N) + (100% - (87% - (5% x C/N))) x 40%.

§ 58. · Anden organisk gødning§-link ↗

Dokumentationen, jf. § 57, stk. 2 og 3, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 59. · Kunstgødning§-link ↗

Virksomhedens forbrug af kvælstof i kunstgødning opgøres som den totale mængde af kvælstof i kunstgødningen.

Kapitel 10 · Opgørelse af lagerstatus for kvælstof og fosfor

§ 60. · Lagerstatus for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske§-link ↗

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i henholdsvis husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske skal opgøres pr. 31. juli 2027.

§ 61. · Lagerstatus for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske§-link ↗

Virksomhedens ultimolager opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske, der udbringes i perioden fra den 1. august 2027 til den 30. september 2027 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden den 31. december 2027.

Stk. 2. Opgørelsen af ultimolageret for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske, der er produceret og modtaget på virksomheden, beregnes på baggrund af kvælstof- og fosformængden i lageret.

Stk. 3. Lagerstatus for husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske opgøres som summen af hver lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i hver gødningstype.

Stk. 4. Lagerstatus omfatter alle lagre af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske uanset, hvor gødningen er opbevaret.

Stk. 5. Opgørelsen foretages på baggrund af: 1) Husdyrnormer fastsat i bilag 2, tabel 2 og 3. 2) De oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse. 3) En kombination af nr. 1 og 2.

Stk. 6. Opgørelsen af lagerstatus pr. 31. juli 2027 skal være dateret og skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 62. · Ultimolager for kvælstof og fosfor i organisk gødning og i bioaske§-link ↗

Virksomhedens samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske må ikke udgøre mere end 50 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Det samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske for virksomheder uden husdyrbesætning og virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på maksimalt 3.000 kg kvælstof, må maksimalt udgøre 100 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden.

Stk. 3. Det samlede ultimolager af fosfor for virksomheder, hvor modtaget fosfor i bioaske udgør mere end 75 pct. af den samlede mængde fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden, må maksimalt svare til den mængde fosfor, der i alt er modtaget og produceret på virksomheden i den forudgående og indeværende planperiode.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for virksomheder, hvor kvælstofindholdet i dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af virksomhedens samlede kvælstofproduktion.

Stk. 5. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldsystemer i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolager af kvælstof og fosfor i fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof og fosfor i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.

Stk. 6. Styrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 fraviges.

§ 63. · Lagerstatus for kvælstof og fosfor i kunstgødning§-link ↗

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i kunstgødning skal opgøres pr. 31. juli 2027. Virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i kunstgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2027 til 30. september 2027 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2027.

Stk. 2. Lagerstatus for kunstgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i kunstgødning. Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af kunstgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret.

Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af kunstgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof og fosfor.

Kapitel 11 · Nyregistrerede virksomheders opgørelse af primolager af gødning

§ 64.§-link ↗

Virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab, skal opgøre deres primolager af gødning på følgende måde: 1) Virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2026 fradraget den mængde kvælstof og fosfor i gødningstyperne, der udbringes i perioden 1. august 2026 til 30. september 2026 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2026. Opgørelsen af primolageret skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. 2) Der skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af kunstgødning pr. 1. august 2026, fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2026 til 30. september 2026 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2026. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. 3) For hver enkelt mark skal forfrugten fastsættes som markens afgrøde i den foregående planperiode.

Kapitel 12 · Ophør og overdragelse

§ 65.§-link ↗

En virksomhed, som før udløbet af planperioden ophører med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm fastsat i bilag 1, tabel 1 og 2, skal senest en måned efter ophørstidspunktet give den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, hvis den overtagende virksomhed er registreret i Register for Gødningsregnskab, de skriftlige oplysninger, der fremgår af gødskningslovens § 32, stk. 2, nr. 1-4.

Stk. 2. Ændringer som følge af ophør af ejendoms- eller brugsretten til et areal skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 15.

Stk. 3. En erklæring om, at forbruget af gødning på et areal skal henføres til den overtagende virksomhed, jf. gødskningslovens § 33, stk. 3, skal være underskrevet af begge parter. Erklæringen skal opbevares på den ophørende virksomhed i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 4. Virksomheder registeret i Register for Gødningsregnskab, der har overdraget arealer og underskrevet en erklæring som nævnt i stk. 3, skal foretage indberetning om den afsatte mængde kunstgødning via gødningskvitteringen jf. § 26, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om kunstgødning, som den virksomhed, der overdrog arealerne, har solgt eller afgivet i planperioden 2026/2027.

§ 66.§-link ↗

Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden efter gødskningslovens § 42 udarbejde gødningsregnskab for planperioden. Gødningsregnskabet skal indberettes til Styrelsen med samme frist som angivet i § 16. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Styrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.

Stk. 2. Opgørelse af en ophørende virksomheds lager, jf. gødskningslovens § 34, stk. 1, skal indeholde de oplysninger, der fremgår af nærværende bestemmelses stk. 3-5.

Stk. 3. Det samlede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning og biokul skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af 1) virksomhedens primolager, jf. gødskningslovens § 29, 2) produktionen af kvælstof og fosfor i gødningen, 3) mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i gødningen, og 4) mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i gødningen fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 4. Det samlede lager af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning og biokul skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af 1) mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i gødningen, og 2) mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 5. Det samlede lager af fosfor i bioaske skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af 1) mængden af modtaget og afgivet fosfor i bioaske, og 2) mængden af forbrugt fosfor i bioaske.

Stk. 6. Kunstgødning på lager hos overdrager på overdragelsestidspunktet skal indberettes via gødningskvitteringen, jf. § 26.

Stk. 7. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af lagre fra et dødsbo, kan Styrelsen godkende, at virksomhedens samlede lager af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 54, stk. 4.

§ 67.§-link ↗

Gødskningslovens § 43, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.

Kapitel 13 · Gødningsleverandører

§ 68. · Registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer§-link ↗

Virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, der sælger, afgiver eller modtager gødning skal registrere sig i Styrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer.

Stk. 2. Tilmeldingsbevis for registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer sendes digitalt til virksomheden via Tast selv.

§ 69. · Registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer§-link ↗

En virksomhed, som ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, der i planperioden overfører kunstgødning, skal indberette oplysningerne i § 70.

Stk. 2. Indberetningerne skal indeholde oplysninger om kunstgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 3. Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der må anvendes til ludning af halm efter reglerne i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

Stk. 4. Virksomheden skal indberette oplysningerne senest den 1. september i den efterfølgende planperiode.

§ 70. · Registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer§-link ↗

En virksomhed, der overfører kunstgødning til en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberette følgende oplysninger: 1) Modtagers CVR-nummer. 2) Typen af kunstgødning, produktnummer og produktnavn. 3) Den totale mængde af kunstgødning i kg. 4) Mængden af kvælstof og fosfor i kg. 5) Datoen for leverancen.

Stk. 2. En virksomhed, der i planperioden overfører kunstgødning til en virksomhed, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab og til private, skal indberette følgende oplysninger: 1) Modtagers CVR-nummer ved overførsel til en virksomhed. 2) Typen af kunstgødning. 3) Den totale mængde af kunstgødning i kg. 4) Mængden af kvælstof og fosfor i kg.

§ 71. · Overførsel af organisk gødning og bioaske§-link ↗

Følgende virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, som i planperioden overfører organisk gødning og bioaske, skal indberette oplysningerne i § 72: 1) Offentligt ejede virksomheder. 2) Fælles biogasanlæg. 3) Forbrændings- og brændingsanlæg. 4) Forarbejdningsanlæg. 5) Fælles komposteringsanlæg. 6) Pyrolyseanlæg. 7) Andre virksomheder, som overfører organisk gødning eller bioaske.

Stk. 2. Virksomheden skal indberette oplysningerne uanset om overførslen sker gennem tredjemand.

Stk. 3. Virksomheden skal indberette oplysningerne senest den 1. september i den efterfølgende planperiode.

Stk. 4. Virksomheden skal indberette oplysningerne via gødningskvitteringen.

§ 72. · Overførsel af organisk gødning og bioaske§-link ↗

En virksomhed, der i planperioden overfører organisk gødning og bioaske til en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab skal indberette følgende oplysninger: 1) Modtagers CVR-nummer. 2) Gødningstypen. 3) Den totale mængde gødning i kg. 4) Mængden af kvælstof og fosfor i kg. 5) Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning. 6) Datoen for leverancen.

Stk. 2. En virksomhed, der i planperioden overfører organisk gødning og bioaske til en virksomhed, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, til udlandet og til private, skal indberette følgende oplysninger: 1) Modtagers CVR-nummer ved overførsel til en virksomhed eller modtagers udenlandske virksomhedsidentitetsnummer. 2) Gødningstypen. 3) Den totale mængde gødning i kg. 4) Mængden af kvælstof og fosfor i kg.

§ 73. · Modtagelse af organisk gødning og bioaske§-link ↗

Følgende virksomheder, der ikke er registreret i Register Gødningsregnskab, og som i planperioden modtager organisk gødning og bioaske, skal indberette oplysningerne i § 74: 1) Fælles biogasanlæg. 2) Forbrændings- og brændingsanlæg. 3) Forarbejdningsanlæg. 4) Fælles komposteringsanlæg. 5) Pyrolyseanlæg. 6) Andre virksomheder som modtager organisk gødning og bioaske.

Stk. 2. Virksomheden skal indberette oplysningerne via gødningskvitteringen senest den 1 september i den efterfølgende planperiode.

§ 74. · Modtagelse af organisk gødning og bioaske§-link ↗

En virksomhed, der i planperioden modtager organisk gødning og bioaske, skal indberette, hvem virksomheden har modtaget organisk gødning og bioaske fra for så vidt angår gødning, der ikke er modtaget fra en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab. Virksomheden skal indberette følgende oplysninger: 1) Afsætters CVR-nummer eller udenlandske virksomhedsidentitetsnummer ved modtagelse fra en virksomhed. 2) Gødningstypen, produktnummer og produktnavn. 3) Den totale mængde gødning i kg. 4) Mængden af kvælstof og fosfor i kg. 5) Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning.

Kapitel 14 · Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab

§ 75.§-link ↗

På forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, der forbrænder husdyrgødning, komposteret husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, med henblik på fratræk af kvælstof i den totale mængde af kvælstof, skal der foreligge en opgørelse for den afbrændte gødning, jf. stk. 2.

Stk. 2. Opgørelsen for den afbrændte gødning skal omfatte følgende: 1) Det totale antal kg kvælstof og gødningstypen, der tilføres forbrændings- eller brændingsanlægget. 2) Den producerede energimængde med angivelse af en energimålers visning, jf. § 76.

Stk. 3. Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor forbrænding finder sted.

Stk. 4. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og den planperiode, hvor forbrændingen finder sted.

§ 76.§-link ↗

Varmeveksleren på forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skal være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh.

Stk. 2. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.

§ 77.§-link ↗

På forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af bioaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af bioasken, jf. stk. 2.

Stk. 2. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og være påført dato for prøveudtagningen.

§ 78.§-link ↗

Dokumentation, jf. §§ 75 og 77, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Kapitel 15 · Afskæring af klageadgang, offentliggørelse, obligatorisk digital kommunikation og straf

§ 79. · Afskæring af klageadgang§-link ↗

Styrelsens afgørelser truffet efter gødskningsloven eller efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 80. · Offentliggørelse§-link ↗

Styrelsen kan på Styrelsens hjemmeside offentliggøre med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder indskærpelser, samt vedtagne administrative bødeforelæg.

§ 81. · Obligatorisk digital kommunikation§-link ↗

Påmindelsesbreve, skriftlige partshøringer og skriftlige referater af telefoniske partshøringer i medfør af forvaltningslovens § 19, om indberetning af afsat gødning i Leverandørregister for gødningsleverancer, efter bekendtgørelsens kapitel 13, sendes digitalt til virksomheden via Tast selv.

§ 82. · Straf§-link ↗

Overtrædelse af § 10, § 11, stk. 8, § 13, stk. 8, § 14, stk. 7, § 15, stk. 1 og 3, §§ 16 og 17, §§ 26-32, § 42, §§ 46-54, § 55, §§ 57 og 58, § 60, § 61, stk. 1, 2 og 6, § 62, stk. 1-3 og 5, §§ 63 og 64, § 65, stk. 2-4, § 66, stk. 1-6, § 68, stk. 1 og §§ 69-74 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

§ 83. · Straf§-link ↗

Skønnes en overtrædelse af gødskningslovens § 12 ikke at ville medføre højere straf end bøde, jf. gødskningslovens § 53, stk. 1, nr. 1, kan Styrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder efter gødskningslovens § 54, stk. 2, tilsvarende anvendelse på bødeforelæg meddelt efter stk. 1.

Stk. 3. Vedtages bødeforelægget inden den givne frist, bortfalder videre forfølgning, jf. gødskningslovens § 54, stk. 3.

Kapitel 16 · Ikrafttræden

§ 84.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026.