Bekendtgørelse nr. 637 · 2026

Gældende

Bekendtgørelse om bygge- og anlægsprojekter til etablering af nødfærgedrift over Storebælt med tilhørende vej- og havnefaciliteter m.m. og arbejder på den faste forbindelse over Storebælt

Bekendtgørelse om bygge- og anlægsprojekter til etablering af nødfærgedrift over Storebælt med tilhørende vej- og havnefaciliteter m.m. og arbejder på den faste forbindelse over Storebælt

Dokumentdato: 2. jul. 2026Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde m.v.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse på bygge- og anlægsprojekter til etablering af nødfærgedrift og anlæg af tilhørende vej- og havnefaciliteter m.m. ved henholdsvis Knudshoved Havn og Halsskov Havn. Projekterne omfatter bygge- og anlægsarbejde til etablering af ramper, opmarchområder, vej- og tilslutningsanlæg, udvidelse af eksisterende anlæg, herunder maritime arbejdsoperationer, afværgeforanstaltninger m.v. på ejendomme nævnt i bilag 1 og inden for havnenes dækkende værker.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på bygge- og anlægsarbejder i tilknytning til den faste forbindelse over Storebælt, herunder maritime arbejdsoperationer, afværgeforanstaltninger m.v.

Stk. 3. Projekterne gennemføres af Sund & Bælt Holding A/S og datterselskaber, der er underlagt by-, land- og transportministerens instruktionsbeføjelser i henhold til § 8, stk. 2, i lov om Sund & Bælt Holding A/S. Når det er nødvendigt af hensyn til formålet med projekternes gennemførelse, håndterer Sund & Bælt Holding A/S oplysninger fortroligt.

§ 2. · Overtagelse af beføjelser§-link ↗

By-, land- og transportministeren overtager ministeren for natur og dyrevelfærds, kommunalbestyrelsens og Fredningsnævnets beføjelser efter kapitel 6 i lov om naturbeskyttelse i sager, der vedrører projekter efter § 1, herunder kompetencen til at rejse fredningssager efter § 33, stk. 3, og til at træffe afgørelse efter kapitel 6.

Stk. 2. Ved afgørelser i medfør af beføjelser overtaget efter stk. 1 finder §§ 36-38, §§ 42-44 samt § 50, stk. 5, i naturbeskyttelsesloven ikke anvendelse i det omfang, det er nødvendigt for projektets gennemførelse.

Stk. 3. Afgørelser truffet efter stk. 1 offentliggøres på By-, Land- og Transportministeriets hjemmeside samt sendes til kommunalbestyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

§ 3. · Overtagelse af beføjelser§-link ↗

By-, land- og transportministeren overtager miljøministerens beføjelser efter § 3, stk. 5, og kapitel 5 i lov om kystbeskyttelse i sager, der vedrører projekter efter § 1.

Stk. 2. By-, land- og transportministeren overtager miljøministerens beføjelser efter §§ 3-9 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet i sager, der vedrører projekter efter § 1.

Stk. 3. By-, land- og transportministerens beføjelser, der er overtaget efter stk. 1 og 2, udøves af Trafikstyrelsen.

§ 4. · Overtagelse af beføjelser§-link ↗

By-, land- og transportministeren overtager ministeren for natur og dyrevelfærds og kommunalbestyrelsens beføjelser efter § 6, jf. § 7, og §§ 9-11 i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter i sager, der vedrører projekter efter § 1.

Stk. 2. By-, land- og transportministerens beføjelser, der er overtaget efter stk. 1, udøves af Trafikstyrelsen.

§ 5. · Overtagelse af beføjelser§-link ↗

By-, land- og transportministeren overtager Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs beføjelser efter §§ 9 og 12 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt i sager, der vedrører projekter efter § 1.

Stk. 2. By-, land- og transportministerens beføjelser, der er overtaget efter stk. 1, udøves af Trafikstyrelsen.

§ 6. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Fravigelser i denne bekendtgørelse vedrører alene nationale krav til tilladelser, godkendelser, dispensationer m.v. Vurderingsforpligtelser og iværksættelse af afværge- og kompensationsforanstaltninger, som følger direkte af EU-retten, skal gennemføres uændret af Sund & Bælt Holding A/S og datterselskaber.

§ 7. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelse af projekter efter § 1, stk. 1, finder § 2 i lov om havne ikke anvendelse.

§ 8. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelse af projekter efter § 1 finder kapitel 1 a og §§ 16 a-16 c og 20 i lov om kystbeskyttelse ikke anvendelse.

§ 9. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelse af projekter efter § 1, stk. 1, finder kapitel 4-6 og § 35, stk. 1, i lov om planlægning ikke anvendelse.

§ 10. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelse af projekter efter § 1 finder §§ 27-29, 29 g og 29 h i museumsloven ikke anvendelse.

§ 11. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelse af projekter efter § 1, stk. 1, finder §§ 3, 15, 16-18, § 20, stk. 1, §§ 22-24 og 26 i lov om naturbeskyttelse ikke anvendelse.

Stk. 2. Ved gennemførelse af projekter efter § 1 finder § 14 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt ikke anvendelse.

§ 12. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelse af projekter efter § 1, stk. 1, finder §§ 26 og 27 i lov om vandforsyning m.v. ikke anvendelse.

§ 13. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelse af projekter efter § 1, stk. 1, finder §§ 8, 50 og 71 i lov om forurenet jord ikke anvendelse.

Stk. 2. Ved gennemførelse af projekter efter § 1, stk. 1, finder § 5 i bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord ikke anvendelse.

§ 14. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelse af projekter efter § 1, stk. 1, finder § 19 i lov om miljøbeskyttelse ikke anvendelse.

Stk. 2. Ved gennemførelse af projekter efter § 1 finder §§ 2 og 4 i bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter ikke anvendelse.

Stk. 3. Kommunale forskrifter udstedt med hjemmel i § 20, stk. 2, i bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter finder ikke anvendelse for projekter efter § 1.

§ 15. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelse af projekter efter § 1 finder § 26, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet ikke anvendelse.

§ 16. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelse af projekter efter § 1 finder § 16, stk. 1, og § 16 A i byggeloven ikke anvendelse.

Stk. 2. Ved gennemførelse af projekter efter § 1 finder § 6 b, stk. 2 og 6, §§ 6 d, 6 e, 7 og 47 i bekendtgørelse om bygningsreglementet (BR18) ikke anvendelse.

§ 17. · Fravigelse af klageadgang§-link ↗

Kommunalbestyrelsers, regionsråds og statslige myndigheders afgørelser vedrørende projekter nævnt i § 1, som træffes efter lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v. og lov om vandløb med undtagelse af kapitel 13 og regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Afgørelser vedrørende projekter efter § 1 i henhold til de love og regler, der er nævnt i stk. 1, kan påklages af Sund & Bælt Holding A/S og datterselskaber til by-, land- og transportministeren.

Stk. 3. By-, land- og transportministerens afgørelser i sager, hvor ministeren i medfør af denne bekendtgørelse har overtaget beføjelser efter §§ 2-5, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 18. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juli 2026.