Bekendtgørelse nr. 505 · 2026

Gældende

Bekendtgørelse om gennemførelse af bygge- og anlægsprojekt i forbindelse med etablering af midlertidige indkvarteringsfaciliteter m.v. på Dragonkasernen i Holstebro

Bekendtgørelse om gennemførelse af bygge- og anlægsprojekt i forbindelse med etablering af midlertidige indkvarteringsfaciliteter m.v. på Dragonkasernen i Holstebro

Dokumentdato: 2. jun. 2026Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde m.v.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse på bygge- og anlægsprojektet vedrørende etablering af midlertidige indkvarteringsfaciliteter m.v. på Dragonkasernen på den ejendom i Holstebro Kommune, som fremgår af bilag 1.

Stk. 2. Projektet efter stk. 1 omfatter bygge- og anlægsarbejde, herunder etablering af pavillonbebyggelse til brug for midlertidig indkvartering, samt etablering af interne veje, opmarchplads, forsyningsledninger, nedsivningsanlæg til regnvandshåndtering m.v.

§ 2. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder § 16, stk. 1, og § 16 A i byggeloven ikke anvendelse.

§ 3. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder §‍‍ ‍17, stk. 1, og § 29 a, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven ikke anvendelse.

§ 4. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder § 7, stk. 1, i jagt- og vildtforvaltningsloven ikke anvendelse.

§ 5. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder §§‍ ‍27‍ ‍og‍ ‍29 i museumsloven ikke anvendelse.

§ 6. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder § 71 i jordforureningsloven ikke anvendelse.

§ 7. · Fravigelse af regler i anden lovgivning§-link ↗

Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder § 42 i miljøbeskyttelsesloven ikke anvendelse.

Stk. 2. Ved gennemførelsen af projektet efter § 1 finder §§ 2 og 4 i miljøaktivitetsbekendtgørelsen ikke anvendelse. Kommunale forskrifter udstedt med hjemmel i § 20, stk.‍ ‍2, i miljøaktivitetsbekendtgørelsen finder heller ikke anvendelse for projektet efter § 1.

§ 8. · Fravigelse af klageadgang§-link ↗

Kommunalbestyrelsens, regionsrådets og statslige myndigheders afgørelser vedrørende projektet efter § 1, som træffes efter byggeloven, naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven, museumsloven, jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven samt regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Afgørelser vedrørende projektet efter § 1 i henhold til de love og regler, der er nævnt i stk. 1, kan påklages af forsvarsministeren.

§ 9. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. juni 2026.