§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1304 af 23. november 2015 om indretning m.v. af simple trykbeholdere foretages følgende ændringer: 1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således: 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/29/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af simple trykbeholdere på markedet, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 45, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2024/2749 EU af 9. oktober 2024 om ændring af direktiv 2000/14/EF, 2006/42/EF, 2010/35/EU, 2014/29/EU, 2014/30/EU, 2014/33/EU, 2014/34/EU, 2014/35/EU, 2014/53/EU og 2014/68/EU for så vidt angår hasteprocedurer for overensstemmelsesvurdering, overensstemmelsesformodning, vedtagelse af fælles specifikationer og markedsovervågning i forbindelse med nødsituationer for det indre marked, EU-Tidende, L af 8. november 2024. 2. Indledningen affattes således: I medfør af § 8, § 26, stk. 2, § 31, stk. 1 og 2, og § 37, stk. 3, i lov om produkter og markedsovervågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 8. januar 2026, fastsættes efter bemyndigelse: 3. Overalt i bekendtgørelsen ændres »Arbejdstilsynet« til: »Erhvervsstyrelsen«. 4. I § 6, stk. 1 og 8, udgår »Direktøren for«. 5. Efter § 6 indsættes før overskriften før § 7: Hasteprocedurer § 6 a. Der skal anvendes hasteprocedurer i henhold til kapitel 5a i bilag 1, hvis Europa-Kommissionen har vedtaget en gennemførselsretsakt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2747 vedrørende beholdere. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen udsteder tilladelser i henhold til artikel 38c, i bilag 1. Erhvervsstyrelsen informerer straks Europa-Kommissionen og øvrige medlemsstater om tilladelser givet i henhold til artikel 38c, stk. 1 og underretter om beslutninger efter stk. 2, 4 og 8 i bilag 1. Stk. 3. Oplysninger om og mærkning af beholdere jf. artikel 38c, stk. 2, i bilag 1, skal være angivet på dansk eller engelsk. § 6 b. Vurderer Erhvervsstyrelsen, at en standard eller fælles specifikation, som omhandlet i artikel 38d, stk. 1, bilag 1, ikke fuldt ud opfylder de gældende væsentlige sikkerhedskrav i bilag I, i bilag 1, skal Erhvervsstyrelsen underrette Europa-Kommissionen ved at indgive en detaljere redegørelse. § 6 c. Erhvervsstyrelsen prioriterer markedsovervågningsaktiviteter og bistand til andre markedsovervågningsmyndighederne i henhold til artikel 38e, i bilag 1. 6. I § 9, stk. 1, nr. 1 indsættes efter »§§ 4 og 5,«: »§ 6 a, stk. 3«. 7. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. maj 2026.