Bekendtgørelse nr. 323 · 2026

Gældende

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling

Dokumentdato: 18. feb. 2026Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og med relevante teknologiske og cirkulære løsninger at tilrettelægge, planlægge og gennemføre opgaver i relation til design og udførelse af tekstile produkter og at kunne bevare, udvikle og formidle de tekstile håndværksfag og deres kulturtraditioner. Uddannelsen skal endvidere kvalificere den uddannede til at adressere samfunds- og miljømæssige udfordringer i relation til grøn omstilling og bæredygtighed. Uddannelsen retter sig mod offentlige og private virksomheder og institutioner, der beskæftiger sig med design og tekstile håndværk.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 2.§-link ↗

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 195 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling. Den engelske titel er Bachelor of Textile Design, Handicraft, and Communication.

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 145 ECTS-point, som tilrettelægges inden for følgende kerneområder: a) Cirkulær tekstildesign. b) Håndværk og materialer. c) Kommunikation. d) Kultur. e) Æstetik, kreativitets- og designteori. f) Projektledelse, innovation og iværksætteri. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 3) Valgfrit emne på 10 ECTS-point. 4) Professionsfaglig bacheloreksamen på 10 ECTS-point.

§ 4.§-link ↗

For uddannelsen gælder i øvrigt de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

§ 5.§-link ↗

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2011 om uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling ophæves.

Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2026, og som kan færdiggøre uddannelsen inden for uddannelsens normerede studietid, dog senest den 31. december 2029, skal færdiggøre uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2.

Stk. 4. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2026, men som ikke kan færdiggøre uddannelsen senest den 31. december 2029 overføres til denne bekendtgørelses regler.