§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen finder anvendelse for udbud af professionsmasteruddannelser i Danmark.
Stk. 2. Professionsmasteruddannelser er praksisnære overbygningsuddannelser målrettet professionsbachelorer inden for velfærdsområdet.
§ 2.§-link ↗
Professionsmasteruddannelser skal være selvstændige, afrundende forløb, der bygger oven på det niveau, som den studerende har erhvervet sig i den adgangsgivende professionsbacheloruddannelse.
Stk. 2. Den enkelte professionsmasteruddannelses navn, betegnelse, formål og konstituerende fagelementer fremgår af uddannelsesbilaget til denne bekendtgørelse.
§ 3.§-link ↗
En professionsmasteruddannelse skal øge de studerendes viden om og forståelse af fagområdets og professionens praksis samt praksisrettet teori og metode på et niveau, der kvalificerer til at tage ansvar for at analysere, vurdere og løse problemstillinger og komplekse, borgernære opgaver inden for centrale velfærdsområder. Endvidere skal uddannelsen kvalificere den færdiguddannede til at bidrage til videreudvikling af professionen og udvikling af ny viden og nye handlemuligheder inden faget.
§ 4.§-link ↗
Den enkelte professionsmasteruddannelse skal sikre den uddannede viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau, som beskrevet i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, jf. bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser.
Stk. 2. Uddannelsernes videngrundlag er baseret på praksistilknytning, udvikling og forskning.
Stk. 3. Praksistilknytning indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser og metoder inden for den eller de professioner, som uddannelsen retter sig mod.
Stk. 4. Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for den eller de professioner, som uddannelsen retter sig mod.
Stk. 5. Forskningsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på forskningsmæssig viden om det eller de professionsfaglige felter, som uddannelsen er rettet mod.
§ 5.§-link ↗
En professionsmasteruddannelse er indplaceret på niveau 7 i henhold til den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Stk. 2. Et fagelement er en uddannelsesdel med egne læringsmål. Et fagelement skal omfatte mindst 5 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.
Stk. 3. Professionsmasteruddannelser er normeret til 75 ECTS-point og skal tilrettelægges således, at den kan fuldføres på 12 måneder.
§ 6.§-link ↗
Uddannelsen skal være afsluttet senest 30 måneder efter studiestart. Heri indgår ikke orlov på grund af: 1) Barsel eller adoption, svarende til den periode, som den studerende har valgt at holde orlov, dog maksimalt 52 uger. 2) Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værne- pligtslignende vilkår. 3) Uddannelse med henblik på, samt udsendelse på værnepligtslignende vilkår.
Stk. 2. Institutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
§ 7.§-link ↗
Professionshøjskolerne tilrettelægger og udbyder professionsmasteruddannelser efter godkendelse af uddannelses- og forskningsministeren, jf. bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser.
§ 8.§-link ↗
Indholdet af den enkelte uddannelse skal fremgå af studieordningen. Indholdet af den enkelte uddannelse skal tilrettelægges inden for uddannelsens formål og konstituerende fagelementer, som fremgår af bilag 1. Uddannelsen består af følgende: 1) Obligatoriske nationale fagelementer med et samlet omfang på minimum 50 ECTS-point, hvori der indgår et praksisrettet element. 2) En afsluttende professionsmasteropgave med et omfang på 15 ECTS-point. Professionsmasteropgaven skal placeres inden for de sidste 4 måneder af uddannelsen.
Stk. 2. Der kan indgå obligatoriske og valgfri institutionelle fagelementer med et samlet omfang på højest 10 ECTS-point.
§ 9.§-link ↗
Inden for rammerne af denne bekendtgørelse og bekendtgørelse om eksamen og prøver i professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser fastsættes de nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.
Stk. 2. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.
Stk. 3. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer heraf, indhentes en udtalelse fra uddannelsens interessentkreds, herunder relevante aftagerrepræsentanter samt censorledelsen.
Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen.
Stk. 5. De gældende og tidligere studieordninger skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside.
§ 10.§-link ↗
Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende: 1) Uddannelsens mål for læringsudbytte fastsat som viden, færdigheder og kompetencer i henhold til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. 2) Obligatoriske nationale fagelementer inden for uddannelsens konstituerende fagelementer, herunder a) indhold, b) ECTS-omfang og c) læringsmål. 3) Indholdet af det praksisrettede element. 4) Krav til den afsluttende professionsmasteropgave. 5) Regler om merit, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler, for så vidt angår uddannelseselementer, der er omfattet af studieordningens fællesdel.
Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende: 1) Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af obligatoriske nationale fagelementer, herunder prøver og eksamener. 2) Beskrivelse af eventuelle obligatoriske institutionelle eller valgfri fagelementer, herunder a) indhold, b) ECTS-omfang, c) læringsmål, d) tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet og e) prøver og eksamener. 3) Kan dele af uddannelsen gennemføres i udlandet, angives hvilke dele af uddannelsen den studerende har mulighed for at gennemføre i udlandet, ligesom der fastsættes regler om forhåndsmerit. 4) Tilrettelæggelse af praksisrettet element. 5) Krav til skriftlige opgaver og projekter. 6) Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer. 7) Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning inden for uddannelsesforløbet. 8) Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter. 9) Oplysninger om eventuelle samarbejdsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner.
Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Institutionerne samarbejder om en ensartet dispensationspraksis.
§ 11.§-link ↗
Underviserne ved professionshøjskolens udbud af professionsmasteruddannelser skal for den enkelte underviser have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs- og/eller professionsmæssig kompetence.
§ 12.§-link ↗
Regler om adgang til den enkelte professionsmasteruddannelse er fastsat i bekendtgørelse om adgang til professions- og erhvervsrettede vidergående uddannelser.
§ 13.§-link ↗
For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. 2) Bekendtgørelse om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
§ 14.§-link ↗
For uddannelsen gælder i øvrigt reglerne i kapitel 4, 6 og 7 i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
§ 15.§-link ↗
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.
§ 16.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. februar 2026.