§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1400 af 30. november 2023 om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der varetager transmissionsvirksomhed af elektricitet, foretages følgende ændringer: 1. § 7, stk. 5, 1. pkt., affattes således: Forrentningsgrundlaget, jf. stk. 3, justeres endvidere for hensatte forpligtelser til brug for varetagelsen af transmissionsvirksomhed af elektricitet, herunder alle hensatte forpligtelser vedrørende flaskehalsindtægter, uanset om de regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber. 2. § 22, stk. 8 og 9 ophæves. Stk. 10 bliver herefter stk. 8.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 2. Denne bekendtgørelse har virkning for indtægtsrammen for 2026 og frem.