Ændringsbekendtgørelse nr. 1289 · 2025

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om administration af de decentrale erhvervsfremmemidler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om administration af de decentrale erhvervsfremmemidler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Dokumentdato: 14. okt. 2025Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1358 af 26. september 2022 om administration af de decentrale erhvervsfremmemidler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse foretages følgende ændring: 1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: Stk. 3. I særlige tilfælde, og såfremt det ikke strider mod anden lovgivning, kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse beslutte at fravige reglerne i denne bekendtgørelse helt eller delvist, hvis der er tale om støtte til et projekt, der har eller forventes at få tilsagn om støtte fra en EU-finansieret ordning. Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udarbejder og udsteder tilsagn og vilkår for tilsagnet i overensstemmelse med retningslinjer, vilkår m.v. udstedt af Europa-Kommission eller anden EU-myndighed i forbindelse med EU-tilskuddet, samt eventuelt nødvendige supplerende vilkår. Med en EU-finansieret ordning forstås f.eks. midler under direkte forvaltning, som kræver national medfinansiering. Bestemmelsen gælder ikke for midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Plus. Stk. 4. § 1, stk. 3 finder også anvendelse på støtte til et projekt, der har eller forventes at få tilsagn om støtte fra en anden offentlig myndighed eller private fonde. Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. november 2025.