§ 1.§-link ↗
Euforiserende midler, der er anført på liste A, B, D og E i bilaget til bekendtgørelse om euforiserende stoffer, klassificeres som farlige for færdselssikkerheden. Dinitrogenoxid (lattergas) klassificeres endvidere som farlig for færdselssikkerheden.
Stk. 2. Hvis de anførte betegnelser på de lister, som er nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan omfatte flere stereoisomere former af det pågældende euforiserende middel, er hver enkelt af disse former at betragte som omfattet af stk. 1, 1. pkt.
§ 2.§-link ↗
For de euforiserende midler, der er angivet i bilag 1, skal konstatering af, om en blodprøve indeholder det pågældende euforiserende middel, ske ved måling af, om blodprøven indeholder den aktive komponent, der i bilag 1 er angivet for det pågældende euforiserende middel. En blodprøve anses alene for at indeholde en aktiv komponent, hvis måleresultatet overstiger den bagatelgrænse, der er angivet i bilag 1, for det pågældende euforiserende middel.
§ 3.§-link ↗
Hvis en blodprøve indeholder en ubetydelig restmængde af et euforiserende middel, som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden, men som ikke er anført i bilag 1, anses blodprøven ikke for at indeholde det pågældende euforiserende middel. 1. pkt. finder ikke anvendelse for dinitrogenoxid (lattergas).
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. november 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 655 af 19. juni 2007 om klassificering af færdselssikkerhedsfarlige stoffer ophæves.