§ 1. · Anvendelsesområde og definitioner§-link ↗
Bekendtgørelsen finder anvendelse for skibe omfattet af Hongkongkonventionen og som sejler i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. I det omfang det er foreneligt med international ret, finder bekendtgørelsen endvidere anvendelse på skibe, der ikke fører dansk eller grønlandsk flag, og befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.
Stk. 2. Den danske sprogversion af Hongkongkonventionen er medtaget i bekendtgørelsens bilag 1.
§ 2. · Anvendelsesområde og definitioner§-link ↗
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Certifikat: Skibsspecifikt certifikat om, at et førstegangssyn eller et periodisk syn er gennemført korrekt, samt fortegnelse over farlige materialer om bord på et skib. 2) Førstegangssyn: Kontrol af, om fortegnelsen over farlige materialer er i overensstemmelse med reglerne. 3) Periodisk syn: Kontrol af, om fortegnelsen over farlige materialer er i overensstemmelse med reglerne. 4) Fortegnelse over farlige materialer: Et skema over, hvilke farlige materialer der er om bord på skibet. 5) Konventionen: Hongkongkonventionen om sikker og miljømæssig forsvarlig ophugning af skibe af 2009 og dennes bilag, som er gengivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse. 6) Skibsreder: En fysisk eller juridisk person, der er registreret som ejer af skibet, herunder den fysiske eller juridiske person, der ejer skibet i en begrænset periode, inden det sælges eller overdrages til et skibsophugningsanlæg.
§ 3. · Krav til certifikat§-link ↗
Skibsrederen skal sikre sig, at de dele af konventionens bilag 1, kapitel 2, der omhandler pligt til certifikat om bord på et skib, overholdes.
§ 4. · Krav til certifikat§-link ↗
Skibsrederen skal sikre sig, at certifikatet, jf. § 3, overholder kravene til varighed og gyldighed i konventionens bilag 1, kapitel 2.
§ 5. · Krav til certifikat§-link ↗
Skibsrederen skal sikre sig, at certifikatet, jf. § 3, overholder kravene til form og sprog i konventionens bilag 1, kapitel 2.
§ 6. · Tilsyn§-link ↗
Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes.
§ 7. · Foranstaltninger m.v.§-link ↗
Medmindre højere sanktion er forskyldt efter den øvrige lovgivning, idømmes med bøde den, der undlader at overholde kravene til certifikat, varighed samt form, jf. §§ 3-5.
Stk. 2. Påtale finder ikke sted, når der er forløbet 5 år efter lovovertrædelsens ophør.
Stk. 3. For overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse begået af et selskab m.v. (juridisk person) kan bødeansvar efter kapitel 5 i kriminallov for Grønland pålægges selskabet.
§ 8. · Ikrafttrædelse§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. juni 2025.