Ændringsbekendtgørelse nr. 230 · 2025

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Dokumentdato: 25. feb. 2025Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1209 af 28. september 2023 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1141 af 4. november 2024, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 3, stk. 4, § 8, stk. 1, § 26, stk. 2, § 31, stk. 2, og § 52 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 1656 af 30. december 2024, og § 89 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 1654 af 30. december 2024, og efter forhandling med KL, fastsættes efter bemyndigelse: 2. Overskriften til kapitel 3 affattes således: Kapitel 3 Underretning af det regionale beskæftigelsesråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud 3. I hele § 11 ændres »det regionale arbejdsmarkedsråd« til: »det regionale beskæftigelsesråd«. 4. Kapitel 4 ophæves og i stedet indsættes efter kapitel 3: Kapitel 4 Dataansvar og udveksling af personoplysninger i de regionale beskæftigelsesråd § 12. De regionale beskæftigelsesråd og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er fælles dataansvarlige i henhold til artikel 26 i dataforordningen, for personoplysninger der behandles som led i de opgaver, de regionale beskæftigelsesråd ved lov er ansvarlige for at varetage. Fordelingen af opgaver, som følger af det delte dataansvar, fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. Stk. 2. De regionale beskæftigelsesråd og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal i forbindelse med varetagelsen af de enkelte opgaver efter § 13, stk. 1, nr. 1-11, i Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd, behandle følgende oplysninger: 1) Personoplysninger om navne og ansættelsesstatus, som modtages fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommuner, i det omfang at disse kan udledes af virksomhedsnavne. Oplysningerne skal være nødvendige for at varetage opgaverne, jf. § 13, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. og nr. 1, 2. pkt., nr. 2, nr. 3, nr. 4, nr. 9 og nr. 11 i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd. 2) Personoplysninger om uddannelsesniveau, arbejdserfaring og relevante løn- og ansættelsesvilkår, modtaget fra Styrelsen for International Rekruttering. Oplysningerne skal være nødvendige for at varetage opgaverne, jf. § 13, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd. 3) Personoplysninger om navne og ansættelsesstatus, i det omfang at disse kan udledes af virksomhedsnavne og derfor nødvendige for at varetage opgaverne samt oplysninger om medarbejderrepræsentants navn, stilling og tillidsrepræsentantskabs hverv, som modtages fra kriminalforsorgen. Oplysningerne skal være nødvendige for at varetage opgaverne, jf. § 13, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd. 5. Kapitel 5 ophæves. 6. § 16, stk. 3, og§ 18 ophæves. 7. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2025.