Bekendtgørelse nr. 183 · 2025

Historisk

Bekendtgørelse om registrering for koncernenheder omfattet af minimumsbeskatningsloven

Bekendtgørelse om registrering for koncernenheder omfattet af minimumsbeskatningsloven

Dokumentdato: 18. feb. 2025Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

En meddelelse til Skatteforvaltningen i medfør af minimumsbeskatningslovens § 55, stk. 1, skal gives efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning.

§ 2.§-link ↗

En meddelelse til Skatteforvaltningen fra en koncer‍nenhed skal indeholde følgende oplysninger om koncer‍nenheden: 1) Navn og adresse. 2) Cvr-nummer. Har koncernenheden ikke et cvr-nummer, oplyses SE-nummer. 3) Fra hvilken dato koncernenheden er omfattet af minimumsbeskatningsloven.

Stk. 2. Er koncernenheden hverken registreret med cvr-nummer eller SE-nummer, foretager Skatteforvaltningen en registrering i et af disse registre.

Stk. 3. Indtræder der efter meddelelsen ændring i de meddelte oplysninger, herunder at koncernenheden ikke længere er omfattet af minimumsbeskatningsloven, eller konstateres der fejl i de meddelte oplysninger, skal koncer‍nenheden give Skatteforvaltningen meddelelse herom inden 30 dage efter, at ændringen er sket, eller fejlen er konstateret.

§ 3.§-link ↗

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at give oplysninger eller 2) undlader at meddele ændringer inden for fristen som nævnt i § 2, stk. 3.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2025.