Bekendtgørelse nr. 708 · 2024

Gældende

Bekendtgørelse om den fagligt ansvarliges kvalifikationer og uddannelse under autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale

Bekendtgørelse om den fagligt ansvarliges kvalifikationer og uddannelse under autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale

Dokumentdato: 12. jun. 2024Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

For at opnå godkendelse som fagligt ansvarlig under autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale efter bekendtgørelse om autorisation og godkendelse af fagligt ansvarlige på asbestområdet skal personen have gennemført 1) en uddannelse i arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale i overensstemmelse med bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser med prøveaflæggelse (kompetencegivende prøve), og 2) en uddannelse for fagligt ansvarlige under autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale med prøveaflæggelse (autorisationsprøve).

§ 2.§-link ↗

Det fremgår af bilag 1, hvilke kvalifikationer en person skal være i besiddelse af, før der kan udstedes dokumentation for bestået autorisationsprøve for uddannelsen nævnt i § 1, nr. 2.

Stk. 2. Der udstedes dokumentation for bestået autorisationsprøve, jf. § 1, nr. 2, når prøven er bestået.

Stk. 3. Prøvebeviset, jf. stk. 2, kan foreligge i elektronisk form.

§ 3.§-link ↗

Uddannelse for fagligt ansvarlige, jf. § 1, nr. 2, kan gennemføres som led i en faglig erhvervsuddannelse eller som en særskilt uddannelse.

Stk. 2. Personer, der har gennemført en uddannelse og aflagt en prøve, jf. § 1, nr. 2, som led i en faglig erhvervsuddannelse, kan dokumentere besiddelse af kvalifikationerne i bilag 1 ved bevis for uddannelse, hvis den pågældende uddannelse var en del af erhvervsuddannelsen på det tidspunkt, hvor denne blev gennemført.

§ 4.§-link ↗

Uddannelse for fagligt ansvarlige, jf. § 1, nr. 2, gennemføres efter lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser og om erhvervsuddannelser.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.