§ 1.§-link ↗
Læreruddannelsen skal i samarbejde med skolerne danne og uddanne de studerende til at varetage undervisningen i folkeskolen og bidrage til høj kvalitet i varetagelsen af folkeskolens opgave. De studerende skal gennem uddannelsen tilegne sig et solidt fagligt, pædagogisk og didaktisk grundlag for at undervise i folkeskolens fag og for at skabe og lede inkluderende fællesskaber, der bidrager til alle elevers faglige og alsidige udvikling uanset baggrund. Målet er at udfolde og virkeliggøre folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1. De studerende skal udvikle deres lærerfaglighed baseret på selvstændighed, frihed og alsidighed i metodevalg.
Stk. 2. Læreruddannelsen skal styrke de studerendes faglige, professionelle og personlige udvikling og gøre dem i stand til at se fagene i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng. De studerende skal med viden, kunnen og engagement kunne varetage opgaverne med undervisning og med elevernes faglige dannelse og udvikling. Læreruddannelsen skal udvikle de studerendes forudsætninger for at indgå i udviklende og inddragende relationer med eleverne og i et kvalificeret samarbejde med forældre, kolleger, ledere og andre samarbejdspartnere. Læreruddannelsen skal fremme de studerendes professionelle myndighed, dømmekraft, nysgerrighed og kritiske sans. Derfor skal læreruddannelsen motivere til fordybelse, kreativitet, oplevelse, fantasi og virkelyst samt reflekteret videreudvikling af egen praksis, af skolen og af lærerprofessionen.
Stk. 3. Læreruddannelsen skal i en vekselvirkning mellem teori og praksis – både i undervisningen og i praktikken – udvikle de studerendes forståelse af deres undervisningsfag og den professionelle lærerfaglighed. Uddannelsen skal tage afsæt i praksisnær erfarings- og forskningsbaseret viden. Desuden skal der tages udgangspunkt i den danske skolekultur og -tradition, der omfatter såvel folkeskolen som frie grundskoler. Læreruddannelsen skal forberede de studerende til at virke aktivt, selvstændigt og ansvarligt i udvikling af folkeskolen i henhold til folkeskolens formål og i et demokratisk og bæredygtigt perspektiv.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.
Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Den engelske titel for den uddannede er Bachelor of Education.
Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Education.
§ 3.§-link ↗
Den studerende har mødepligt på første studieår. På de efterfølgende studieår registrerer professionshøjskolen den studerendes fremmøde.
Stk. 2. Professionshøjskolen kan dispensere fra kravet om mødepligt, hvis der foreligger usædvanlige forhold, eksempelvis ved funktionsnedsættelse.
§ 4.§-link ↗
Uddannelsen består af følgende: 1) Grundfaglighed, svarende til 70 ECTS-point. 2) Undervisningsfag, svarende til 120 ECTS-point. 3) Praktik, svarende til 40 ECTS-point. 4) Lærerfaglig bacheloreksamen, svarende til 10 ECTS-point.
§ 5.§-link ↗
Fagformål, mål og indholdsområder for fagene i grundfagligheden og undervisningsfagene, herunder for den integrerede praktik, jf. § 10, stk. 1, fremgår af bilag 1 og 2.
§ 6.§-link ↗
Professionshøjskolen kan tilbyde de studerende kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærerens arbejdsområder. De studerende kan desuden tilbydes at deltage i korsang, sammenspil, drama og andre frivillige aktiviteter.
§ 7.§-link ↗
Grundfagligheden er obligatorisk for alle studerende og består af fire fag samt valgfag: 1) Pædagogik og almen didaktik, svarende til 20 ECTS-point. 2) Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik, svarende til 20 ECTS-point. 3) Livsoplysning: kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet, svarende til 20 ECTS-point. 4) Dansk som andetsprog, svarende til 5 ECTS-point. 5) Valgfag, svarende til 5 ECTS-point.
Stk. 2. 5 ECTS-point i grundfagligheden anvendes til valgfag, jf. stk. 1. Den studerende kan vælge mellem følgende valgfag, jf. dog § 15, stk. 3: 1) Sundheds- og seksualundervisning, svarende til 2½ ECTS-point. 2) Uddannelse og job, svarende til 2½ ECTS-point. 3) Det praktisk-musiske fagområde, svarende til 2½ ECTS-point. 4) Svømning, svarende til 5 ECTS-point.
Stk. 3. Professionshøjskolen udbyder og opretter de tre valgfag i stk. 2, nr. 1-3, på alle sine udbudssteder minimum hvert andet år.
§ 8.§-link ↗
Den studerende skal som udgangspunkt følge undervisningen i grundfagligheden i stamhold gennem hele uddannelsen.
Stk. 2. Professionshøjskolen skal sikre sammenhæng og progression mellem de obligatoriske fag i grundfagligheden.
§ 9.§-link ↗
Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2. Den studerende har derudover mulighed for at vælge specialpædagogik og dansk som andetsprog.
Stk. 2. Dansk og matematik udgør fag på 50 ECTS-point, der almindeligvis gennemføres først i uddannelsen. Alle øvrige undervisningsfag udgør 35 ECTS-point og kan almindeligvis vælges som andet og tredje undervisningsfag.
Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i tre undervisningsfag, herunder undervisningskompetence i et af undervisningsfagene dansk 1.-6. klassetrin, dansk 4.-10. klassetrin eller matematik, som alle udgør 50 ECTS-point.
Stk. 4. Professionshøjskolen kan udbyde engelsk som det første undervisningsfag på 50 ECTS-point. Professionshøjskolen kan ligeledes udbyde matematik 1.-6. klassetrin som andet eller tredje undervisningsfag på 35 ECTS-point som valgmulighed for studerende, der har dansk eller engelsk som første undervisningsfag.
§ 10.§-link ↗
Praktikken integreres i grundfagligheden og de enkelte undervisningsfag med henblik på, at den studerende får et sammenhængende undervisningsforløb med uddannelsesmæssig progression i opgaver og ansvar.
Stk. 2. Praktikken forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og grundfagligheden og i samarbejde med praktikskolen.
Stk. 3. Praktikken tilrettelægges, så den studerende kan være i praktik på alle fire studieår. Praktikken på første og andet studieår skal almindeligvis gennemføres på den samme praktikskole.
Stk. 4. Praktikken tilrettelægges som udstrakte forløb på første og eventuelt andet studieår, eksempelvis med ophold på praktikskolen én dag om ugen eller i mindre blokke. På tredje og fjerde studieår tilrettelægges praktikken som sammenhængende blokke. Den studerende skal senest på fjerde år i individuel praktik med henblik på at opnå erfaring med selvstændigt at varetage et undervisningsforløb.
Stk. 5. Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau og kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Stk. 6. Den studerende skal ud over undervisningen deltage i øvrige læreropgaver, herunder skole-hjem-samarbejde på praktikskolen og har mødepligt til praktikken, herunder eventuelle studiedage på professionshøjskolen.
§ 11.§-link ↗
Professionshøjskolen godkender de praktikskoler, der indgår i samarbejdet, på grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolerne fastsætter i samarbejde med kommunerne i studieordningens fællesdel.
Stk. 2. Praktikskolen udarbejder i samarbejde med professionshøjskolen en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med krav om tydelig progression i den studerendes opgaver og ansvar. Uddannelsesplanen godkendes af begge parter.
Stk. 3. Professionshøjskolen indgår en partnerskabsaftale med alle kommuner i sit dækningsområde, hvoraf de gensidige forventninger og forpligtelser i forbindelse med praktikken tydeligt fremgår. Professionshøjskolen kan også indgå partnerskabsaftaler med frie grundskoler og efterskoler.
Stk. 4. Udover de konkrete uddannelsesaktiviteter i relation til praktikken kan partnerskabsaftalen også beskrive konkrete aftaler om et eventuelt udvidet praksissamarbejde om forsknings- og udviklingsaktiviteter, delestillinger m.v. på specifikke skoler.
§ 12.§-link ↗
På uddannelsens sidste studieår skal den studerende bestå en lærerfaglig bacheloreksamen, jf. §20.
§ 13.§-link ↗
Den studerende har adgang til undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bilag 3.
Stk. 2. Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 3 til det eller de ønskede undervisningsfag, har, hvis de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for også efter optagelse på uddannelsen gennem gymnasial supplering at opfylde adgangskravene. Adgangskrav skal være opfyldt senest ved studiestart på det pågældende fag.
Stk. 3. Professionshøjskolen kan efter en konkret og individuel vurdering dispensere fra adgangskravene i bilag 3, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget.
Stk. 4. Ved en dispensation fra adgangskravene i musik skal professionshøjskolen basere vurderingen af den studerendes kvalifikationer på en praktisk afprøvning med særligt fokus på den studerendes niveau i sang, instrumentspil og akkompagnement.
§ 14.§-link ↗
Professionshøjskolerne skal i fællesskab koordinere og sikre et varieret og geografisk bredt udbud af alle undervisningsfag, så den studerende har mulighed for at vælge alle undervisningsfag.
§ 15.§-link ↗
Professionshøjskolen kan i studieordningen fastsætte begrænsning i adgangen til bestemte undervisningsfag og valgfag. Adgang til undervisningsfag og valgfag skal i givet fald ske på grundlag af en vurdering af den studerendes forkundskaber i faget og på en vurdering af den studerendes samlede faglige profil og beskæftigelsesmuligheder, herunder deltagelse i lokale profillinjer.
Stk. 2. Begrænsning i adgangen til bestemte undervisningsfag og valgfag fastsættes i studieordningen lokalt efter minimum en årlig drøftelse i uddannelsesudvalg og studieråd, bl.a. på baggrund af de studerendes søgemønstre og de lokale folkeskolers behov.
Stk. 3. Professionshøjskolen skal fastsætte begrænsning i adgangen til undervisningsfagene specialpædagogik og dansk som andetsprog, engelsk på 50 ECTS-point samt valgfaget svømning af hensyn til kompetencedækningen i folkeskolen.
Stk. 4. Professionshøjskolen skal hvert år udarbejde en samlet redegørelse om udbuddet og de studerendes valg og gennemførelse af undervisnings- og valgfag i det foregående studieår. Redegørelsen indsendes til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Stk. 5. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan stille krav om, at professionshøjskolerne dimensionerer adgangen til bestemte undervisningsfag og valgfag.
§ 16.§-link ↗
I løbet af første studieår afholdes en intern prøve (førsteårsprøve), der skal bestås inden udgangen af den studerendes andet studieår. Prøven skal gå på tværs af grundfagligheden og første undervisningsfag, inklusiv praktik.
Stk. 2. Undervisningsfag, jf. § 9, stk. 1, afsluttes med ekstern eksamen. Eksamen i matematik, dansk og sprogfag skal indeholde en skriftlig og en mundtlig eksamen, og der gives særskilte karakterer for hhv. den skriftlige og den mundtlige præstation, som begge skal være bestået. Eksamen i hvert af de øvrige undervisningsfag tilrettelægges med en variation af forskellige prøveformer, og der gives en samlet karakter for præstationen.
Stk. 3. Tre af de fire obligatoriske fag, jf. § 7, stk. 1, nr. 1-3, afsluttes med ekstern eksamen.
Stk. 4. Dansk som andetsprog, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, afsluttes med intern eksamen.
Stk. 5. Valgfaget svømning afsluttes med intern eksamen. De øvrige valgfag afsluttes på baggrund af aktiv deltagelse i undervisningen.
Stk. 6. Alle eksamener bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Dog med undtagelse af dansk som andetsprog i grundfagligheden og valgfag, der bedømmes med ”bestået/ikke-bestået”.
§ 17.§-link ↗
For hver eksamen skal der foreligge en redegørelse for eksamensgrundlaget, herunder litteraturlister og undervisnings- og arbejdsmetoder.
Stk. 2. Alle eksamener skal være professionsrettede og tage udgangspunkt i den studerendes faglighed og undervisningskompetence, og de skal forudsætte en løbende studieindsats fra den studerende.
Stk. 3. Professionshøjskolerne fastlægger i fællesskab de nærmere regler om prøveform og eksameners tilrettelæggelse i fællesdelen af studieordningen.
Stk. 4. For prøver og eksamener gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).
§ 18.§-link ↗
Efter praktikforløbet på fjerde studieår afholdes en samlet professionsprøve, der skal vurdere den studerendes lærerprofessionelle niveau og praktiske undervisningskompetence. Prøven kan finde sted på praktikskolen. Prøven er ekstern og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor.
§ 19.§-link ↗
Den studerendes gennemførelse af hvert praktikforløb skal godkendes som en forudsætning for, at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Professionshøjskolens godkendelse skal ske på baggrund af en skriftlig begrundet indstilling fra praktikskolen. Betingelserne for godkendelse fastlægges i fællesdelen af studieordningen og skal baseres på objektive kriterier og kvalitative vurderinger af den studerendes udbytte af praktikken.
Stk. 2. I fællesdelen af studieordningen fastlægger professionshøjskolerne, hvilke procedurer der skal gælde, hvis praktikskolen indstiller, at den studerende ikke skal have godkendt praktikforløbet. Procedurerne skal sikre den studerendes retsstilling og overholde forvaltningsretlige grundprincipper.
§ 20.§-link ↗
Den lærerfaglige bacheloreksamen består af en større skriftlig opgave (bachelorprojekt) og en mundtlig eksamen. I den skriftlige opgave skal den studerende reflektere over og søge løsning på en praksisrelevant problemstilling inden for grundskoleområdet med inddragelse af resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur. Opgaven skal skrives i tilknytning til et af den studerendes undervisningsfag. Der gives en samlet individuel bedømmelse for den skriftlige opgave og den mundtlige præstation.
§ 21.§-link ↗
Inden for rammerne af denne bekendtgørelse, bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen) og eksamensbekendtgørelsen fastsættes de nærmere regler for uddannelsen i en studieordning, jf. § 22.
Stk. 2. Inden studieordningens fællesdel godkendes og ved væsentlige ændringer heraf indhentes en udtalelse fra censorformandskabet og Forum for læreruddannelsen, jf. § 25.
§ 22.§-link ↗
Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende: 1) Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag og fag i grundfagligheden inklusiv valgfag, herunder prøveform og tilrettelæggelse. 2) Krav til godkendelse af praktikskoler, herunder krav til udformningen af praktikskolernes uddannelsesplaner. 3) Betingelser for godkendelse af hvert praktikforløb og procedurer i forbindelse med indstillinger fra praktikskoler. 4) Mulighed for praktik på ansættelsesskole. 5) Professionsprøven efter fjerde praktikforløb. 6) Den lærerfaglige bacheloreksamen. 7) Merit.
Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om og beskrivelser af følgende: 1) De enkelte læreruddannelsessteders særpræg, herunder eksempelvis uddannelses- og studiemiljøets identitet og kultur samt muligheden for profillinjer og talentforløb. 2) Professionshøjskolens udbud af undervisningsfag og valgfag. 3) Tilrettelæggelsen af undervisningen i grundfagligheden i stamhold, jf. § 8. 4) Tilrettelæggelsen af integreret praktik, herunder hvordan ansvaret for de enkelte praktikforløb konkret er fordelt mellem undervisningsfag og grundfagligheden. 5) Tilrettelæggelse af den lærerfaglige bacheloreksamen. 6) Undervisnings- og arbejdsformer, herunder arbejdsformer, der går på tværs af grundfagligheden, undervisningsfag og praksis samt portfolio eller andre lignende metoder til systematisk samling af studieprodukter, refleksioner m.v. 7) Dimensionering af fag. 8) Praksis for dispensation fra adgangskrav til undervisningsfag. 9) Deltagelsespligt, herunder mødepligt og fremmøderegistrering, og konsekvenser ved manglende opfyldelse heraf og mulighederne for afhjælpning. 10) Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder tydelige mobilitetsvinduer for studieophold og praktik i udlandet. 11) Mulighed for skolebaseret læreruddannelse/trainee-ordninger. 12) Mulighed for tværprofessionelle forløb. 13) Meritlæreruddannelsen. 14) Overgangsregler.
Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at professionshøjskolen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af professionshøjskolen eller professionshøjskolerne, når usædvanlige forhold taler derfor.
§ 23.§-link ↗
Professionshøjskolen skal tilbyde den studerende rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. I vejledningstilbuddet skal bl.a. indgå vejledning i den studerendes valg af undervisningsfag under hensyntagen til den studerendes ønskede faglige profil og til folkeskolens behov.
Stk. 2. Professionshøjskolerne skal gennemføre mindst en årlig studiefaglig samtale for hver studerende med henblik på at give feedback og vejleding i forhold til den studerendes uddannelsesforløb, faglige udvikling og motivation.
§ 24.§-link ↗
Professionshøjskolernes samlede udbud af fag skal sikre undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov, jf. § 9, stk. 1, og § 15, stk. 2.
§ 25.§-link ↗
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen nedsætter et nationalt partnerskab for læreruddannelsens primære interessenter under betegnelsen Forum for læreruddannelsen, som skal følge og understøtte læreruddannelsen.
Stk. 2. Forummet skal mødes minimum en gang årligt og skal udtale sig om læreruddannelsens status og udviklingsbehov.
§ 26.§-link ↗
I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i LEP-bekendtgørelsen.
§ 27.§-link ↗
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.
§ 28.§-link ↗
Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen.
Stk. 3. Uddannelsen udbydes på de af professionshøjskolernes udbudssteder, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.
Stk. 4. Uddannelsens engelske betegnelse er Merit-Teacher Training Programme (a special teacher training programme with award for prior learning).
§ 29.§-link ↗
Adgang til uddannelsen forudsætter: 1) at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller 2) at ansøgeren har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og har mindst to års relevant erhvervserfaring eller fire års generel erhvervserfaring.
Stk. 2. Der kan på baggrund af en konkret og individuel vurdering dispenseres fra adgangsbetingelserne i stk. 1, hvis en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer og kompetencer begrunder optagelse. Adgangskrav til undervisningsfag opretholdes.
§ 30.§-link ↗
Uddannelsen har en varighed på 135-150 ECTS-point og omfatter: 1) Undervisning, der retter sig mod undervisningskompetence i to undervisningsfag, jf. § 9, stk. 1. 2) Pædagogik og almen didaktik, pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik og dansk som andetsprog, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, 2 og 4. 3) Praktikforløb svarende til 20 ECTS-point.
§ 31.§-link ↗
Studerende, der har kvalifikationer svarende til hele eller dele af en eller flere af uddannelsens dele, jf. § 30, nr. 1-3, får merit for disse dele.
§ 32.§-link ↗
Professionshøjskolerne fastsætter i den fælles del af studieordningen regler for praktikforløb på en skole, hvor den studerende har ansættelse parallelt med sine studier.
§ 33.§-link ↗
Eksamen i undervisningsfag, pædagogik og almen didaktik, pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik samt dansk som andetsprog aflægges efter reglerne i §16, stk. 3, 4 og 6, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Praktikforløb godkendes efter reglerne i § 19.
Stk. 3. Praktikken afsluttes med en samlet professionsprøve, der aflægges efter reglerne i §18.
§ 34.§-link ↗
Følgende bestemmelser i bekendtgørelsen gælder ligeledes for uddannelsen: § 1 om uddannelsens formål, § 7, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, om obligatoriske dele af uddannelsen, § 9, stk. 1, om undervisningsfagene, § 11 om godkendelse af praktikskoler og uddannelsesplaner, § 13 om adgang til undervisningsfagene, § 17 om eksamen og prøver, § 22 om studieordningen og § 23 om vejledning og rådgivning.
§ 35.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 374 af 29. marts 2023 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, ophæves.