Bekendtgørelse nr. 493 · 2024

Gældende

Bekendtgørelse om benchmarking af deponeringsanlæg

Bekendtgørelse om benchmarking af deponeringsanlæg

Dokumentdato: 22. maj 2024Kildeversion observeret: 1. okt. 2026Kilde kontrolleret: 1. okt. 2026
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Formål§-link ↗

Denne bekendtgørelse har til formål at fastsætte regler for, hvordan og hvornår et deponeringsanlæg skal indberette oplysninger om anlæggets miljø, service – og driftsforhold og økonomiske forhold til brug for Forsyningstilsynets benchmarking.

§ 2. · Anvendelsesområde§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse på deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, dog ikke anlæg for havbundssedimenter.

§ 3. · Oplysninger til brug for benchmarking§-link ↗

Ejere af deponeringsanlæg skal hvert år senest den 1. juni indberette de oplysninger for det foregående år, som fremgår af bilag 1, til Forsyningstilsynet, jf. dog § 7.

Stk. 2. Repræsentanter, f.eks. i form af brancheorganisationer eller lignende, for indberetningspligtige anlæg skal gennemgå og beskrive ligheder og forskelle i anlæggenes miljømæssige, energimæssige og økonomiske effektivitet, når Forsyningstilsynet anmoder herom. På anmodning kan Forsyningstilsynet yde bistand til repræsentanterne.

Stk. 3. Forsyningstilsynet fritager anlæg, jf. stk. 1, for at indberette oplysninger, som senest den 30. juni bliver indberettet for det foregående år efter bekendtgørelse om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR).

§ 4. · Offentliggørelse§-link ↗

Forsyningstilsynet offentliggør inden årets udgang en benchmarking på baggrund af oplysningerne indberettet efter § 3 på www.forsyningstilsynet.dk.

§ 5. · Straf§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at indberette oplysninger, jf. § 3.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 6. · Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.

§ 7. · Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser§-link ↗

Indberetninger dækkende for perioden den 1. januar 2023 til den 31. december 2023 skal indsendes til Forsyningstilsynet senest den 1. august 2024.