Ændringsbekendtgørelse nr. 380 · 2024

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr

Dokumentdato: 11. apr. 2024Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1050 af 17. oktober 2019 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, som ændret bl.a. ved bekendtgørelse nr. 1092 af 28. juni 2022 og senest ved bekendtgørelse nr. 1674 af 11. december 2023, foretages følgende ændringer: 1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel ophæves. 2. Indledningen affattes således: I medfør af § 68, stk. 1, § 68 f, stk. 1, og § 118, stk. 13, 1. pkt., i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 373 af 9. april 2024 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang: 3. Overskriften før § 5 a ophæves. 4. §§ 5 a-5 c ophæves. 5. Bilag 1, pkt. 7.02.001 (5), 1. og 2. pkt., affattes således: »På motorkøretøjer og knallerter, der kan anvende alternative brændstoffer, og som er bragt i omsætning før den 1. juli 2022, skal der på eller i umiddelbar nærhed af alle brændstofbeholderes tankdæksler være anbragt en mærkning med et eller flere symboler, som angiver hvilke typer brændstof, køretøjet kan anvende. Symbolerne skal være udformet i henhold til standard DS/EN 16942:2016.« 6. Bilag 1, pkt. 7.02.001 (6), affattes således: »På motorkøretøjer og knallerter, der er bragt i omsætning første gang i perioden den 1. juli 2022 til og med den 12. april 2024, skal der på eller i umiddelbar nærhed af alle brændstofbeholderes tankdæksler være anbragt en mærkning med ét eller flere symboler, som angiver hvilke typer brændstof, køretøjet kan anvende. Symbolerne skal være udformet og placeret i henhold til standard DS/EN 16942:2016+A1:2021.« 7. Bilag 1, pkt. 7.02.001 (7), affattes således: »På elektrisk genopladelige motorkøretøjer og knallerter, der er bragt i omsætning første gang i perioden den 1. oktober 2022 til og med den 12. april 2024, skal der i nærheden af køretøjets ladeindgang og tilhørende ladestik være anbragt en mærkning med et eller flere symboler, som angiver hvilken stiktype, køretøjet kan anvende. Symbolerne skal være udformet og placeret i henhold til standard DS/EN 17186:2019.«

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. april 2024.