Bekendtgørelse nr. 1422 · 2023

Historisk

Bekendtgørelse om slagtepræmie

Bekendtgørelse om slagtepræmie

Dokumentdato: 1. dec. 2023Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗

Der kan ydes tilskud til landbrugere med kvier, tyre og stude ved slagtning på eksportautoriserede slagterier eller godkendte slagtesteder i Danmark, jf. bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v., eller ved slagtning i en anden EU-medlemsstat.

§ 2. · Definitioner§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) CHR: Det Centrale Husdyrbrugsregister. 2) Dyr: Kvier, tyre og stude. 3) Overdrager: Den, der overdrager det økonomiske ansvar for driften til en anden fysisk eller juridisk person ved salg, bortforpagtning, ophør af forpagtning eller en tilsvarende form for overdragelse.

§ 3. · Ansøgning om tilskud§-link ↗

Ansøgning om tilskud i form af slagtepræmie skal ske i henhold til § 3, § 4, stk. 1, nr. 1, § 6, § 7, nr. 1, § 8, § 9 og § 17 om fællesskema og fuldmagt i bekendtgørelse nr. 1359 af 28. november 2023 om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv.

Stk. 2. Ansøgningen gælder fra 1. januar i ansøgningsåret.

Stk. 3. Ansøgningen gælder også for de følgende år, og indtil ansøgningen enten automatisk bliver annulleret, fordi der i et kalenderår ikke er registreret slagtning af mindst ét slagtepræmieberettiget dyr, jf. § 5, nr. 3-6, i CHR, eller indtil ansøger skriftligt over for Landbrugsstyrelsen trækker ansøgningen tilbage. Tilbagetrækningen får først virkning for det efterfølgende år, hvis den sker efter den 25. oktober.

§ 4. · Kriterier for tilskud§-link ↗

Tilskud er betinget af opfyldelse af ét af følgende kriterier: 1) Tilskud i form af slagtepræmie skal udgøre mindst 300 EUR. 2) Det samlede tilskud i form af slagtepræmie og ko-præmie, jf. bekendtgørelse om ko-præmie, skal udgøre mindst 300 EUR. 3) Der udbetales tilskud til mindst 2,00 tilskudsberettigede hektar under grundbetalingsordningen, jf. bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2024.

§ 5. · Kriterier for tilskud§-link ↗

Tilskud er desuden betinget af opfyldelse af følgende kriterier: 1) Ansøger er aktiv landbruger, jf. § 7 i bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2024. 2) Ansøger skal levere mindst fem slagtepræmieberettigede dyr, jf. nr. 3-6, til slagtning i et kalenderår. 3) Et dyr skal ved slagtning være under 30 måneder gammelt. 4) Et dyr skal ved slagtning i en anden EU-medlemsstat være mindst 8 måneder gammelt. 5) Ved slagtning i Danmark skal et dyrs slagtede vægt være mindst 130 kg. 6) Et dyr skal have opholdt sig på ansøgerens bedrift i mindst 2 sammenhængende måneder ud af de sidste 3 måneder inden slagtning. Dyrets ophold på bedriften beregnes på grundlag af registreringen af dyrets indgang på bedriften i CHR. Sidste dag af dyrets ophold på bedriften er den dag, hvor dyret afgår fra bedriften. For dyr, der leveres direkte fra bedriften til et slagteri, er dyrets sidste dag på bedriften den dag, hvor dyret indgår på slagteriet, jf. slagteriets indberetning til CHR.

§ 6. · Kriterier for tilskud§-link ↗

Ved levering af dyr til slagtning i en anden EU-medlemsstat, er det et yderligere kriterie, at ansøger sender følgende dokumenter til Landbrugsstyrelsen: 1) Erklæring med oplysning om navn og adresse på den, der har leveret dyret til slagtning, den medlemsstat, hvori slagtningen er sket, og hvert enkelt dyrs identifikationskode som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18, i Kommissionens delegerede forordning 2019/2035. Erklæringen skal indgives på et særligt skema, jf. bilag 1, der fås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til Landbrugsstyrelsen. 2) Kopi af salgsfaktura, hvoraf salgsprisen fremgår. 3) Kopi af certifikat fra TRACES, som er Kommissionens elektroniske database til registrering af informationer om udstedelse af certifikater og dokumenter i forbindelse med samhandel med levende dyr, visse animalske produkter, import af levende dyr og animalske produkter. Af certifikatet skal det fremgå, at dyret sendes til slagtning.

§ 7. · Forpligtelser§-link ↗

Ansøgers dyr skal være korrekt identificeret og registreret i CHR, jf. bekendtgørelse om registrering i CHR og om identifikation af kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte eller kameler.

§ 8. · Forpligtelser§-link ↗

Ansøger skal kunne fremvise bilag, der dokumenterer dyrets indgang på og afgang fra bedriften eller slagtning.

§ 9. · Forpligtelser§-link ↗

Indberetning om levering til slagtning i Danmark skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 20. januar i året efter kalenderåret, jf. § 5, nr. 2.

§ 10. · Forpligtelser§-link ↗

Indberetning om levering til slagtning i en anden EU-medlemsstat, jf. § 6, skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest 3 måneder efter slagtning. Har slagtningen fundet sted senere end 3 måneder før den 20. januar i året efter kalenderåret, jf. § 5, nr. 2, skal dokumenterne senest være modtaget den 20. januar i året efter kalenderåret, jf. § 5, nr. 2.

§ 11. · Producentskifte og producenterklæring§-link ↗

Hvis ansøger overdrager en bedrift, og erhverver ønsker at indtræde i overdragers ansøgning om slagtepræmie, skal erhverver indgive en producentskifteerklæring til Landbrugsstyrelsen. For producentskifteerklæringen gælder følgende: 1) Producentskifteerklæringen skal indgives på et skema, jf. bilag 2, sammen med erklæring om slagtepræmie, jf. bilag 3. 2) Producentskifteerklæringen skal sendes til Landbrugsstyrelsen senest den 20. januar i året efter kalenderåret, jf. § 5, nr. 2. 3) Producentskifteerklæringen skal underskrives af overdrager og erhverver.

§ 12. · Producentskifte og producenterklæring§-link ↗

Hvis ansøger ønsker at modtage tilskud, selvom en anden har leveret et dyr til slagtning, skal ansøger indgive en producenterklæring. For producenterklæringen gælder følgende: 1) Producenterklæringen skal indgives på et skema, jf. bilag 4. 2) Producenterklæringen skal sendes til Landbrugsstyrelsen senest den 20. januar i året efter kalenderåret, jf. § 5, nr. 2. 3) Producenterklæringen skal underskrives af ansøgeren og den, der har leveret dyret til slagtning.

§ 13. · Tilskuddets størrelse§-link ↗

Tilskuddets størrelse udgør mindst 114 EUR og maksimalt 140 EUR pr. dyr.

§ 14. · Nedsættelse af tilskud, sanktioner m.v.§-link ↗

Manglende opfyldelse af kriterier for tilskud, jf. §§ 4-6, er omfattet af reglen i § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Stk. 2. Manglende opfyldelse af forpligtelser, jf. §§ 7-10, er omfattet af reglerne i § 6, stk. 2, § 9, stk. 1-2 og 4, §§ 10-13, § 15 og §§ 20-23 i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

Stk. 3. Manglende indberetning af alle bedriftens landbrugsarealer, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1359 af 28. november 2023 om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv, er omfattet af reglerne i § 8 i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

§ 15. · Kontrol§-link ↗

Overholdelse af bekendtgørelsen kontrolleres i henhold til §§ 4 og 5 i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2023 om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik.

§ 16. · Obligatorisk digital kommunikation§-link ↗

Afgørelser sendes digitalt til ansøger via Tast selv.

§ 17. · Obligatorisk digital kommunikation§-link ↗

Skriftlige partshøringer efter forvaltningslovens § 19 og skriftlige referater af telefoniske partshøringer efter forvaltningslovens § 19 sendes til ansøger via Tast selv.

§ 18. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.