Bekendtgørelse nr. 1063 · 2023

Gældende

Bekendtgørelse om advokater, der kan beskikkes i sager om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark

Bekendtgørelse om advokater, der kan beskikkes i sager om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark

Dokumentdato: 3. aug. 2023Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Justitsministeren antager efter drøftelse med præsidenterne for Østre Landsret og Københavns Byret samt Advokatrådet et antal advokater, der kan beskikkes i sager om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark, der er indbragt for domstolene.

Stk. 2. Advokaterne skal inden antagelsen sikkerhedsgodkendes efter reglerne i Justitsministeriets sikkerhedscirkulære herom.

Stk. 3. Advokaterne antages for 2 år ad gangen.

§ 2.§-link ↗

Advokaterne må kun efter særlig godkendelse fra Justitsministeriet få bistand ved deres arbejde med sagerne. Justitsministeriet kan bestemme, at personer, der yder advokaterne bistand, ligeledes skal sikkerhedsgodkendes, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2. Advokaterne og de personer, der eventuelt yder dem bistand, skal håndtere sagernes dokumenter og oplysningerne heri i overensstemmelse med reglerne i Justitsministeriets sikkerhedscirkulære herom.

Stk. 3. Justitsministeriet kan bistå med opbevaring af dokumenter.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. august 2023.