Bekendtgørelse nr. 1060 · 2023

Gældende

Gødskningsbekendtgørelsen 2023/2024

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2023/2024

Dokumentdato: 26. jul. 2023Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse for: 1) Virksomheder, der efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 10. juli 2023 er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab. 2) Virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, komposterings-, pyrolyse-, forbrændings- og brændingsanlæg og offentligt ejede virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning. 3) Fælles biogas-, forarbejdnings-, komposterings-, pyrolyse-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning.

§ 2.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Afgasset biomasse: Organisk produkt fra biogasanlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. 2) Anden organisk gødning: Organisk gødning, der ikke er husdyrgødning. 3) Bioaske: Gødningstyper, der hidrører fra forgasning eller forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål, og forbrændt husdyrgødning. 4) Biogasanlæg: Et anlæg, der ud fra stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse producerer biogas og afgasset biomasse. 5) Biokul: Stabilt produkt med højt kulstofindhold fra pyrolyseanlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. 6) Brændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget. 7) Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere. 8) Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer, og som ikke er et biogas-, pyrolyse-, forbrændings- eller brændingsanlæg. 9) Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald. 10) Forædlet organisk gødning: Anden organisk gødning, der er tørret eller på anden vis forarbejdet med henblik på at øge gødningsværdien, og hvortil der kan være tilsat mineralske gødningsstoffer. 11) Fælles biogasanlæg: Et biogasanlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab. 12) Fælles komposteringsanlæg: Et anlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, og som via en kontrolleret aerob biologisk-teknisk behandling fremstiller et produkt, der er mere homogent end indgangsmaterialet. 13) Gødskningsloven: Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 10. juli 2023. 14) Husdyrgødning: Gødning fra dyretyper for hvilke der i bilag 2, tabel 2, er fastsat normer for indholdet af kvælstof og fosfor i enhver anden form end aske, herunder: a) Fast husdyrgødning: Faste ekskrementer. b) Anden husdyrgødning: En blanding af faste ekskrementer og urin. c) Dybstrøelse: En gødningsmåtte, hvor udskilt urin og vandspild opsuges, ved løbende tilføring af halm eller andet tørstof. d) Ajle: Urin, som opsamles separat fra den faste husdyrgødning i staldsystemet. e) Gylle: Blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse. f) Væskefraktion efter forarbejdning: Den flydende fraktion fra separeret gylle. g) Fiberfraktion efter forarbejdning: Den faste fraktion fra separeret gylle. 15) JB-nr.: Jordbundstypenummer fastsat i medfør af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation. 16) Kompost: Fast organisk materiale, der er omsat og stabiliseret ved en beluftning og ikke tilført syntetiske tilsætningsstoffer, herunder mineralsk gødning, og som ikke er husdyrgødning eller have- og parkaffald. 17) Komposteret husdyrgødning: Husdyrgødning, der er komposteret på et fælles komposteringsanlæg. 18) Kunstgødning: Urea og uorganiske gødninger med undtagelse af bioaske, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som er fremstillet ved en industriel proces. 19) Landbrugsareal: Arealer med produktion af afgrøder, hvor der er fastsat en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof pr. ha eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor pr. ha, og udyrkede arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, eller permanente græsarealer. Dette gælder uanset, om arealerne er arealer i væksthuse eller under fast eller mobilt overdække. 20) Lukket system: Et dyrkningssystem med fast bund, der sikrer, at der ved dyrkning i systemet ikke kan ske udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. 21) Nyregistreret virksomhed: En virksomhed, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab. 22) Organisk gødning: Stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som ikke er kunstgødning eller bioaske. 23) Primolager: En virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype opgøres efter gødskningslovens § 29, som den forudgående planperiodes ultimolager. 24) Pyrolyseanlæg: Et anlæg, der ved nedbrydning af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse under iltfrie termiske processer ved høje temperaturer producerer biokul. 25) Register for Gødningsregnskab: Det register, som føres i medfør af § 5, stk. 1, i gødskningsloven. 26) Type 1-korrektion: a) Pligtmæssig type 1-korrektion: Korrektion for afvigelser i produktionsniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for visse dyrearter, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt. b) Frivillig type 1-korrektion: Korrektion for afvigelser i ydelsesniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2. 27) Type 2-korrektion: Frivillig korrektion for afvigelser i fodermængde og -sammensætning i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2. 28) Ultimolager: Virksomhedens lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i gødning pr. den 31. juli fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der er tildelt efter den 31. juli, men inden den 30. september, til afgrøder, som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december.

Kapitel 2 · Registrering i Register for Gødningsregnskab

§ 3.§-link ↗

Virksomheder, der er registreret eller registreres i Register for Gødningsregnskab, registreres med angivelse af CVR-nr., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Har en virksomhed efter ansøgning fået tilladelse til at blive registreret for en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 7, stk. 2, eller efter § 2, stk. 4, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, kan virksomheden lade sig registrere med et SE-nr.

Stk. 3. Virksomheder, der ønsker registrering i medfør af gødskningslovens § 6, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2024.

Stk. 4. Anmeldelse til registeret skal ske i Landbrugsstyrelsens Tast selv, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 5. Tilmeldingsbevis for registrering i Register for Gødningsregnskab sendes digitalt til virksomheden via Tast selv.

Stk. 6. Afmelding af en virksomhed fra registeret, jf. gødskningslovens § 9, stk. 1, skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 31. juli 2024.

Kapitel 3 · Kvælstofkvote

§ 4.§-link ↗

Kvælstofkvoten for virksomheden opgøres på baggrund af de arealer, virksomheden har rådighed over pr. 31. juli 2024.

Stk. 2. Tildeling af kvælstofkvote for den enkelte mark forudsætter, at der på marken dyrkes en afgrøde med henblik på høst til salg, opfodring eller som energiafgrøde, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.

Stk. 3. Markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om.

Stk. 4. Kvoten for den enkelte mark beregnes som arealet med den angivne afgrøde i ha med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for markens jordbundstype med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. §§ 6-10, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.

Stk. 5. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.

Stk. 6. I lukkede systemer er kvoten lig med den tildelte mængde kvælstof fratrukket den mængde kvælstof, der fraføres systemet i form af vækstmedie eller vandingsvand med henblik på anvendelse som gødning. Indholdet af kvælstof og fosfor i den fraførte gødning fastsættes ved analyse, jf. § 44.

§ 5.§-link ↗

Virksomhedens samlede kvote for kvælstof reduceres i medfør af gødskningslovens § 17, stk. 1 eller 2, eller regler fastsat i medfør af gødskningslovens § 17, stk. 3 og 4. Reduktionen beregnes på baggrund af den omregningsfaktor, der er fastsat i bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2023/2024 og i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.

Stk. 2. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.

Kapitel 4 · Kvælstofnormer

§ 6.§-link ↗

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grøntsager på friland og andre plantekulturer fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2.

Stk. 2. Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi alt efter hvilken afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.

Stk. 3. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, må kun anvendes, hvis det ved en vandindvindingstilladelse, der omfatter hele eller dele af de pågældende marker, hvor den højere kvælstofnorm ønskes anvendt, kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til umiddelbar rådighed svarende til 750 m3/ha.

Stk. 4. For afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, og for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”Grøntsager, andre” anført i bilag 1, tabel 1, kan Landbrugsstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og 2. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at den specifikke art har behov for en højere kvælstofnorm.

Stk. 5. Kvælstofnormer for græs kan anvendes i følgende tilfælde, hvis betingelserne i stk. 6-10 er overholdt: 1) Virksomheden anvender græsset til opfodring af eget dyrehold. 2) Virksomhedens arealer med græs afgræsses af andre husdyr end virksomhedens egne. 3) Virksomheden sælger det høstede græs. 4) Virksomheden anvender det høstede græs i eget biogasanlæg. 5) Virksomheden anvender græsset i kombinationer af nr. 1-4.

Stk. 6. Ved anvendelse efter stk. 5, nr. 1, skal virksomheden kunne dokumentere sammenlagt at have dyr nok i den aktuelle og den efterfølgende planperiode til at optage det antal foderenheder, der produceres. Ved beregning skal anvendes udbyttenormen for den dyrkede afgrøde, jf. bilag 1, tabel 1, og det maksimale optag af foderenheder per dyr, jf. bilag 1, tabel 4.

Stk. 7. Ved anvendelse efter stk. 5, nr. 2, skal virksomheden kunne dokumentere afgræsningen ved en græsningsaftale, jf. § 19, stk. 2, eller ved oplysninger, der fremgår af gødningskvitteringen, jf. § 21. Det skal kunne dokumenteres, at afgræsningen er sket med nok dyr til at optage det antal foderenheder, der produceres. Ved beregning skal anvendes udbyttenormen for den dyrkede afgrøde, jf. bilag 1, tabel 1, og det maksimale optag af foderenheder per dyr, jf. bilag 1, oversigtstabel 1.

Stk. 8. Ved anvendelse efter stk. 5, nr. 3, skal virksomheden kunne dokumentere, at græsset senest den 31. juli 2025 er solgt ved faktura med angivelse af den solgte mængde i foderenheder. Den solgte mængde skal mindst svare til udbyttenormen for den dyrkede afgrøde i foderenheder pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1.

Stk. 9. Ved anvendelse efter stk. 5, nr. 4, skal den høstede mængde opgøres og kunne dokumenteres. Den høstede mængde skal mindst svare til udbyttenormen for den dyrkede afgrøde i foderenheder pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1.

Stk. 10. Ved anvendelse efter stk. 5, nr. 5, skal anvendelsen af de enkelte andele af græsset kunne dokumenteres i overensstemmelse med stk. 6-9.

Stk. 11. Ved anvendelse af græsset i eget biogasanlæg skal indholdet af kvælstof og fosfor indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.

Stk. 12. Dokumentation påkrævet efter stk. 3 og 5-10, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 7. · Brødhvede§-link ↗

Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, jf. § 2, nr. 4, i bekendtgørelse om brødhvede, og de sorter, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, i bekendtgørelse om brødhvede, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis betingelserne i stk. 2-4 og 7 er opfyldt.

Stk. 2. Følgende betingelser vedrørende virksomhedens tidligere produktion og afsætning af hvede skal være opfyldt for, at kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling kan anvendes: 1) Virksomheden skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2022 og 2023) have dyrket en brødhvedesort, hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 pct., et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg, og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling. 2) Virksomheden skal for den aktuelle planperiode (høst 2024) have indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling, eller virksomheden skal ved kontrol dokumentere, at hveden efter høst er solgt til grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling senest 31. marts 2025.

Stk. 3. Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten.

Stk. 4. Virksomheden skal have dokumentation for den indgåede kontrakt med eller kvittering for levering til, jf. stk. 2, nr. 2, en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning af hvede fra virksomheden til brødfremstilling. Dokumentationen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling. 2) Navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der har aftaget eller vil aftage hvede til brødfremstilling. 3) Ved indgåelse af en kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, skal denne indeholde oplysninger om brødhvedearealets størrelse angivet i ha med 2 decimaler, den anvendte hvedesort og mængden af brødhvede angivet i hkg. Kontrakten skal være dateret og underskrevet af begge parter og angive den planperiode, dokumentationen omfatter. 4) Ved salg efter høst, jf. stk. 2, nr. 2, 2. led, skal den leverede mængde af brødhvede og indleveringsdato dokumenteres ved faktura. Den leverede mængde angives som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt.

Stk. 5. For virksomheder, der har indgået kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, 1. led, kan der maksimalt anvendes brødhvedenorm for et areal svarende til det brødhvedeareal, der er anført i kontrakten.

Stk. 6. For virksomheder, der dokumenterer afsætning af brødhvede, jf. stk. 2, nr. 2, 2. led, kan der maksimalt anvendes brødhvedenorm for et areal, der svarer til den leverede mængde brødhvede, jf. stk. 4, nr. 4, divideret med standardudbyttet pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1.

Stk. 7. Virksomheden skal have udarbejdet og indberettet en opdateret gødningsplanlægning for de to forudgående planperioder og den aktuelle planperiode, jf. § 11.

Stk. 8. Den dokumentation, der er nævnt i stk. 2-4, skal opbevares på virksomheden i 5 år planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 8. · Brødhvede§-link ↗

Kvælstofnormen for brødhvede kan anvendes af virksomheder, der ikke har været registreret i Register for Gødningsregnskab i den foregående planperiode, og for arealer, der er erhvervet ved ejer- eller brugerskifte, på de betingelser, der er nævnt i § 7.

Stk. 2. Dokumentationskravene i § 7, stk. 2-4 og 7, kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger.

§ 9. · Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte§-link ↗

Ved korrektion af en virksomheds kvælstofnorm ved forventet højere udbytte, jf. gødskningslovens § 16, stk. 1, ved afsætning af en afgrøde skal standardudbytterne i bilag 1, tabel 1, anvendes. Korrektionen foretages ved at gange det forventede højere udbytte med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 17.

Stk. 2. Det forventede højere udbytte udgør gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Det højeste og det laveste udbytte fra de 5 forudgående planperioder kan dog udelades ved beregningen af det gennemsnitlige udbytte, hvis afgrøden har været dyrket i alle 5 forudgående planperioder.

Stk. 4. Det højeste udbytte fra de 5 forudgående planperioder, jf. stk. 2, skal udelades, hvis afgrøden for planperioden 2022/2023 først bliver solgt efter den 10. september 2024, eller afgrøden kun har været dyrket i 4 ud af de 5 umiddelbart forudgående planperioder.

Stk. 5. Virksomheden skal kunne dokumentere, at afgrøden har været dyrket af virksomheden i de 5 umiddelbart forudgående planperioder, og at det gennemsnitlige udbytte beregnet ud fra de opnåede udbytter i disse planperioder er højere end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 6. Dokumentationen, jf. stk. 5, skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde opgjort i ren varevægt og gødningsplanlægningen, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold.

Stk. 7. For korn- og industriafgrøder samt frø til udsæd angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres for frasortering og lagringssvind.

Stk. 8. Den i stk. 5, nævnte dokumentation for anvendelse af korrigeret norm for forhøjet udbytte skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 10. · Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte§-link ↗

Ved korrektion af en virksomheds kornafgrødes kvælstofnorm ved forventet højere udbytte, jf. gødskningslovens § 16, stk. 1, ved anvendelse af afgrøden på egen virksomhed skal standardudbytterne i bilag 1, tabel 1, anvendes. Korrektionen foretages ved at gange det forventede højere udbytte med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 18.

Stk. 2. Det forventede højere udbytte udgør gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende kornafgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Det højeste og det laveste udbytte fra de 5 forudgående planperioder kan dog udelades ved beregningen af det gennemsnitlige udbytte, hvor afgrøden har været dyrket i alle 5 forudgående planperioder. Det højeste udbytte fra de 5 forudgående planperioder, jf. stk. 2, skal udelades, hvis afgrøden kun har været dyrket i 4 ud af de 5 umiddelbart forudgående planperioder.

Stk. 4. Virksomheden skal kunne dokumentere, at afgrøden har været dyrket i de 5 umiddelbart forudgående planperioder, og at det gennemsnitlige udbytte beregnet ud fra de opnåede udbytter i disse planperioder er højere end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, jf. dog stk. 3.

Stk. 5. Dokumentationen, jf. stk. 4, skal bestå af en opgørelse for hver planperiode over virksomhedens foderforbrug samt virksomhedens kornbalance opgjort efter stk. 6, 2. og 3. pkt. Kornbalancen skal indeholde oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring. Dokumentationen skal endvidere omfatte virksomhedens gødningsplanlægning udarbejdet efter gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende kornafgrøde.

Stk. 6. Høstudbyttet, jf. stk. 4, opgøres på grundlag af virksomhedens foderforbrug og kornbalance for hver planperiode. Opgørelsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode. Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. §§ 27-38. Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for afvigelse i ydelses- og produktionsniveau af kvælstof i husdyrgødning, jf. §§ 27-38.

Stk. 7. Den i stk. 1, 4 og 5 nævnte dokumentation for anvendelse af korrigeret norm for forhøjet udbytte skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Kapitel 5 · Gødningsplanlægning og gødningsregnskab

§ 11. · Gødningsplanlægning§-link ↗

Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, skal indberette deres gødningsplanlægning til Landbrugsstyrelsen senest den 10. september 2024.

Stk. 2. Gødningsplanlægningen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Et markkort med angivelse af marknummer, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2024. 2) Markernes afgrøder i planperioden, jf. bilag 1, tabel 1 og 2. 3) Markernes jordtype angivet med et JB-nr. 4) Vandet sandjord, hvis dette findes på virksomheden. 5) Markens forfrugt. 6) Korrektion af kvælstofnorm på baggrund af forventet højere udbytte eller på grund af miljøtilsagn.

Stk. 3. Ændringer i gødningsplanlægningen, som er indberettet efter stk. 1, skal foretages senest den 31. marts 2025.

Stk. 4. Indberetning af gødningsplanlægningen og efterfølgende ændringer heri skal foretages digitalt ved brug af Landbrugsstyrelsens Tast selv, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget digitalt i det særlige skema, anses ikke for modtaget i Landbrugsstyrelsen.

§ 12. · Gødningsregnskab§-link ↗

Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab skal indberette deres gødningsregnskaber, herunder oplysninger om antal dyr pr. dyretype, staldsystem og besætningsnummer, til Landbrugsstyrelsen senest den 31. marts 2025.

§ 13. · Gødningsregnskab§-link ↗

Gødningsregnskabet skal indberettes digitalt via Landbrugsindberetning.dk.

§ 14. · Fratræk af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet§-link ↗

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den komposterede husdyrgødning, anden organiske gødning, biokul, bioaske og kunstgødning, der i planperioden er afsat til en virksomhed registeret i Register for Gødningsregnskab.

§ 15. · Fratræk af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet§-link ↗

I den totale mængde kvælstof i gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof i den husdyrgødning, komposterede husdyrgødning og forarbejdede husdyrgødning, der er afbrændt på virksomhedens eget forbrændings- eller brændingsanlæg, jf. kapitel 12.

§ 16. · Fratræk af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet§-link ↗

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er afgivet til fælles komposterings- eller pyrolyseanlæg.

Stk. 2. I gødningsregnskabet kan endvidere fratrækkes kvælstof og fosfor i den forarbejdede husdyrgødning, der i planperioden er afgivet til pyrolyseanlæg.

§ 17. · Fratræk af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet§-link ↗

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, komposterede husdyrgødning og forarbejdede husdyrgødning, der i planperioden er afsat til forbrænding i forbrændings- eller brændingsanlæg i eller uden for Danmark.

§ 18. · Fratræk af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet§-link ↗

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, komposterede husdyrgødning, forarbejdede husdyrgødning, afgassede biomasse, anden organiske gødning, biokul og bioaske, der i planperioden er afsat til jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark.

§ 19. · Fratræk af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet§-link ↗

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene.

Stk. 2. Ved afsætning af kvælstof og fosfor til en virksomhed, der ikke er registeret i Register for Gødningsregnskab, via udegående dyr på arealer, jf. stk. 1, skal afsætningen kunne dokumenteres i form af en græsningsaftale indeholdende oplysninger om følgende: 1) Dyretype og antal dyr, der går på arealerne. 2) Afgræsningsperioden. 3) Størrelsen af afgræsningsarealet. 4) CVR-nr. eller CPR-nr. samt navn og adresse på modtager.

Stk. 3. Dokumentationen efter stk. 1 og 2, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 20. · Fratræk af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet§-link ↗

Landbrugsstyrelsen kan i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning tillade, at virksomheden i gødningsregnskabet kan fratrække kvælstof- og fosforindholdet i henholdsvis husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul, bioaske og kunstgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed om de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.

§ 21. · Oplysninger ved overførsel af organisk gødning og bioaske mellem virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab§-link ↗

Afgiver virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, i planperioden husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul eller bioaske til andre virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal dette indberettes på en gødningskvittering i Landbrugsstyrelsens Tast selv med samme frist som indberetning af gødningsregnskabet.

Stk. 2. Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger om den afgivne gødning: 1) Modtagerens navn, adresse og CVR-nr. 2) Det totale antal kg kvælstof og fosfor samt gødningstypen. 3) Den organiske gødnings fosforloft. 4) Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, jf. § 43, § 45 og § 49. 5) Hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker, ved at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning.

Stk. 3. Gødningskvitteringen skal være digitalt signeret af afgiver og modtager.

§ 22. · Oplysninger ved overførsel af organisk gødning og bioaske til andre end virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab§-link ↗

Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, som i planperioden afgiver husdyrgødning, komposteret husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til virksomheder, der modtager kvælstof- og fosforholdig gødning, jf. § 1, nr. 3, med henblik på at fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, skal til modtager og i gødningsregnskabet angive oplysninger, jf. stk. 3.

Stk. 2. Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, som i planperioden afsætter gødning via udegående dyr til virksomheder, der ikke er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, med henblik på at fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, skal til modtager og i gødningsregnskabet angive oplysninger, jf. stk. 3.

Stk. 3. Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, der afgiver eller afsætter gødning,jf. stk. 1 eller 2, skal angive følgende oplysninger: 1) Modtagerens navn, adresse og CVR-nr. 2) Det totale antal kg kvælstof og fosfor samt gødningstypen. 3) Den organiske gødnings fosforloft. 4) Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, jf. § 43, § 45 og § 49.

Stk. 4. Virksomheder, der afgiver eller afsætter kvælstof- og fosforholdig gødning, jf. stk. 1 eller 2, skal indhente en skriftlig bekræftelse fra modtager for at have modtaget gødningen og de oplysninger, som fremgår af stk. 3.

§ 23. · Oplysninger ved overførsel af organisk gødning og bioaske til virksomheder uden for Danmark§-link ↗

Gødningsregnskabet for virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, der i planperioden afgiver husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul eller bioaske til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, med henblik på at fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, skal indeholde følgende oplysninger: 1) Modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksomhedsregister. 2) Det totale antal kg kvælstof og fosfor samt gødningstypen.

§ 24. · Dokumentation for overførsel til andre end virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab§-link ↗

Dokumentation efter §§ 22 og 23 skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Kapitel 6 · Husdyrgødning m.v.

§ 25. · Beregning af besætningsstørrelse§-link ↗

Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver dyretype, staldsystem og besætningsnummer som det samlede antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

§ 26. · Beregning af kvælstof og fosfor i husdyrgødningsproduktionen§-link ↗

Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende dyretyper ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for den pågældende dyretype og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra hver af virksomhedens dyretyper og staldsystemer i planperioden.

Stk. 2. Fremgår dyretypen eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, angives den dyretype og det staldsystem, der stemmer bedst overens med virksomhedens.

§ 27. · Fælles for type 1- og type 2-korrektion§-link ↗

Ved type 1-korrektion og type 2-korrektion skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes.

Stk. 2. Beregning af korrektionsfaktorer skal ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift.

Stk. 3. For hver dyretype skal data for hele virksomheden samles, og der må kun foretages enten type 1-korrektion eller type 2-korrektion.

Stk. 4. Der kan for hver dyretype korrigeres for kvælstof, fosfor eller begge dele.

§ 28. · Type 1-korrektion§-link ↗

Pligtmæssig type 1-korrektion skal foretages for dyrearterne, kvæg, svin og fjerkræ, der fremgår af bilag 2, tabel 3, med en pligtmæssig type 1-korrektionsformel.

§ 29. · Type 2-korrektion§-link ↗

Ved beregning af type 2-korrektion med indkøbt foder anvendes indholdet af råprotein og fosfor, der fremgår af foderets deklaration.

Stk. 2. Fremgår foderets indhold af råprotein eller fosfor ikke af en deklaration, eller er foderet af egen avl, finder §§ 30-33 anvendelse.

Stk. 3. Indholdet af råprotein og fosfor i foder og fodermidler skal angives for hver dyreart som følgende: 1) Svin: Gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed. 2) Fjerkræ: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder. 3) Kvæg: Gram råprotein pr. kg fodertørstof, eller gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. kg fodertørstof eller gram fosfor pr. foderenhed. 4) Pelsdyr: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder.

§ 30. · Type 2-korrektion for svin og fjerkræ med foder uden deklaration§-link ↗

Ved beregning af type 2-korrektion for svin og fjerkræ, hvor foder blandes på basis af egen avl eller indkøbt foder, hvor indholdet af råprotein eller fosfor ikke fremgår af en deklaration, skal standardværdierne for indholdet af råprotein eller fosfor, der fremgår af bilag 2, tabel 4, anvendes.

Stk. 2. Ved anvendelse af standardværdierne, der fremgår af bilag 2, tabel 4, skal værdierne fastsat for det år, hvor fodermidlet er høstet, anvendes, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ved anvendelse afstandardværdierne, der fremgår af bilag 2, tabel 4, hvor der ikke er fastsat en værdi for høståret, skal standardværdien for fodermidlet anvendes.

§ 31. · Type 2-korrektion for kvæg med foder uden deklaration§-link ↗

Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg, hvor egen avl anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, skal enten standardværdier, jf. § 32, eller virksomhedens egne værdier, jf. § 33, af råprotein og fosfor i fodermidlet anvendes.

§ 32. · Type 2-korrektion for kvæg med foder uden deklaration§-link ↗

Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg ud fra standardværdier, hvor egen avl anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, anvendes standardværdierne for indholdet af råprotein eller fosfor på samtlige fodermidler, der fremgår af bilag 2, tabel 5.

§ 33. · Type 2-korrektion for kvæg med foder uden deklaration§-link ↗

Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg kan alle virksomhedens egne værdier af foderets indhold af råprotein og fosfor anvendes, når betingelserne i stk. 2-5 er opfyldt, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Alle analyser af enten partier eller slæt af fodermidler fra egen avl, der anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, skal indgå som et vægtet gennemsnit i beregningen af fodermidlets samlede indhold af råprotein og fosfor.

Stk. 3. Alle analyserede fodermidler, jf. stk. 2, skal indgå som et vægtet gennemsnit i beregningen af foderets samlede indhold af råprotein og fosfor.

Stk. 4. Analyse af indhold af råprotein og fosfor i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Stk. 5. Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange jævnt fordelt i planperioden, hvor indholdet af råprotein og fosfor i foderforbruget, samt det totale foderforbrug, beregnes. Foderforbruget skal vægtes i forhold til antal dage og antal dyr, som den enkelte foderkontrol omfatter.

Stk. 6. For partier eller slæt, der ikke er analyseret, anvendes standardværdierne for indholdet af råprotein eller fosfor, der fremgår af bilag 2, tabel 5.

§ 34. · Korrektion for afvigelser i normproduktionen ved virksomhedsoverdragelse§-link ↗

Virksomheder, der overtager en anden virksomhed i planperioden, kan anvende oplysninger fra den overtagne virksomheds drift.

Stk. 2. Forefindes der ikke oplysninger fra den overtagne virksomheds drift, kan der anvendes normtal for produktion af kvælstof og fosfor for planperioden for den overtagne virksomhed. Frivillig type 1- korrektion og type 2-korrektion kan samtidig anvendes på den eksisterende virksomhed.

§ 35. · Dokumentation for korrektion af afvigelser i normproduktionen§-link ↗

Virksomhedens afvigelser fra standardforudsætningerne skal dokumenteres ved virksomhedens indkøbs-, salgs- og driftsbilag.

Stk. 2. Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg skal dokumentationen for egne værdier for indhold af råprotein og fosfor derudover omfatte resultater af foderanalyser af det anvendte foder.

Stk. 3. Det skal tydeligt fremgå af dokumentationen, hvilke værdier der ligger til grund for beregningerne.

§ 36. · Dokumentation for korrektion af afvigelser i normproduktionen§-link ↗

Dokumentationen for type 2-korrektion skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 365 dage i dokumentationsperioden fra den 1. august 2022 til og med den 15. februar 2024.

Stk. 2. Det er alene afvigelser i fodermængde og -sammensætning, der kan medtages fra virksomhedens foderkontrol eller foderopgørelser.

§ 37. · Dokumentation for korrektion af afvigelser i normproduktionen§-link ↗

Dokumentationen for type 1-korrektion skal omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.

§ 38. · Dokumentation for korrektion af afvigelser i normproduktionen§-link ↗

Dokumentationen, jf. §§ 35 og 36, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 39. · Afgasset biomasse§-link ↗

For afgasset biomasse skal indholdet af kvælstof og fosfor beregnes på grundlag af oplysninger om den husdyrgødning eller anden organiske gødning, der er tilført anlægget, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1 og 2, og nærværende bekendtgørelses §§ 25-38 og § 46, jf. dog stk. 2. Biogasanlæg skal endvidere fastsætte den organiske gødnings fosforloft, jf. bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning.

Stk. 2. Biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, kan få indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse. Indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse skal ske ved repræsentative prøver foretaget i passende intervaller mindst 12 gange i den planperiode, hvori gødningen afgives, jf. stk. 3 og bilag 3. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.

Stk. 3. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 40. · Forarbejdet husdyrgødning§-link ↗

For forarbejdningsanlæg skal den totale mængde kvælstof og fosfor i den forarbejdede husdyrgødning svare til den totale mængde kvælstof og fosfor, der er i den husdyrgødning, som er tilført anlægget. Ligeledes skal den andel af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, mindst svare til den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af den mængde kvælstof, der er i den husdyrgødning, som er tilført anlægget.

Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning skal ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab fastsætte det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, jf. § 43, stk. 2-5. Producenter skal endvidere fastsætte det totale antal kg fosfor i den forarbejdede husdyrgødning og den organiske gødnings fosforloft, jf. bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning.

Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning skal ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte angive det totale antal kg kvælstof og fosfor i henhold til deklaration, jf. bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.v. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, fastsættes af producenten, jf. § 43, stk. 2-5. Producenten skal endvidere angive det totale antal kg fosfor i gødningen og den organiske gødnings fosforloft, jf. bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning.

Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af den fiberfraktion, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afbrændte eller afsatte kvælstof- og fosformængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. §§ 22 og 23, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstof- og fosforindholdet, jf. § 39, stk. 3.

Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 44, stk. 1, anførte andele af kvælstof.

§ 41. · Komposteret husdyrgødning§-link ↗

Fælles komposteringsanlæg, der afsætter komposteret husdyrgødning til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i den komposterede husdyrgødning ved analyse. Indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse skal ske ved repræsentative prøver foretaget i passende intervaller mindst 12 gange i den planperiode, hvori gødningen afgives.

Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 42. · Biokul§-link ↗

Pyrolyseanlæg, der afsætter biokul til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i biokullet ved analyse.

Stk. 2. Pyrolyseanlægget skal opgøre den levererede mængde biokul, som analysen gælder for.

Stk. 3. Analyse skal ske ved repræsentative prøver foretaget i passende intervaller mindst 12 gange i den planperiode, hvori gødningen afgives, jf. stk. 4.

Stk. 4. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Kapitel 7 · Beregning af forbrug af kvælstof

§ 43. · Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og forarbejdet afgasset biomasse§-link ↗

Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes, jf. dog stk. 2: 1) Svinegylle: 80 pct. 2) Kvæggylle: 75 pct. 3) Fjerkrægylle: 80 pct. 4) Gylle fra kødædende pelsdyr: 75 pct. 5) Dybstrøelse (kvæg og svin): 50 pct. 6) Dybstrøelse (fjerkræ) og anden husdyrgødning (fjerkræ): 70 pct. 7) Fiberfraktion efter forarbejdning, dybstrøelse og husdyrgødning, der ikke er omfattet af nr. 1-6 eller 8: 55 pct. 8) Ajle og væskefraktion efter forarbejdning: 85 pct. 9) Biokul baseret på husdyrgødning: 0 pct.

Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning og forarbejdet afgasset biomasse kan den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, fastsættes af producenten af den forarbejdede husdyrgødning eller forarbejdede afgassede biomasse, jf. reglerne i § 40, stk. 1.

Stk. 3. For blandinger af gødning opgøres den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde af kvælstof i gødningstyperne.

Stk. 4. For afgasset biomasse fra fælles biogasanlæg, forarbejdet husdyrgødning fra forarbejdningsanlæg og komposteret husdyrgødning fra fælles komposteringsanlæg fastsættes den andel af det totale antal kg kvælstof i den afgassede biomasse, forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, ud fra det vægtede gennemsnit af de mængder organisk gødning, der er modtaget på det fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlægget eller det fælles komposteringsanlæg i den foregående planperiode.

Stk. 5. For fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og fælles komposteringsanlæg, der ikke modtog organisk gødning i den forudgående planperiode, fastlægges den andel af det totale antal kg kvælstof i den afgassede biomasse, den forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, ud fra det vægtede gennemsnit for de forventede tilførte mængder i indeværende planperiode.

Stk. 6. Såfremt der som led i bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme fastsættes krav om håndtering af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan Landbrugsstyrelsen tillade, at andelene i stk. 1-5 fraviges.

§ 44. · Anden organisk gødning§-link ↗

Indholdet af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver, jf. dog § 48.

Stk. 2. Den mængde af anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 3. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes.

Stk. 4. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 45. · Anden organisk gødning§-link ↗

Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) Biokul baseret på anden organisk gødning: 0 pct. 2) Forædlede organiske gødninger: 90 pct. 3) Grønsaft: 40 pct. 4) Have- og parkaffald: 0 pct. 5) Kartoffelfrugtsaft: 50 pct. 6) Komposteret husholdningsaffald: 20 pct. 7) Kompost: 15 pct. 8) Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald: 80 pct. 9) Spildevandsslam: 50 pct. 10) Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af nr. 1-9: 40 pct.

Stk. 2. Hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes af afgrøden, afviger fra andelene fastsat i stk. 1, nr. 2, 8 og 10, kan virksomheden i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof.

Stk. 3. Virksomheden skal fra leverandøren kunne dokumentere kulstof- og kvælstofindholdet for hver leverance af gødningen (C/N-forholdet), som beregnes ved følgende formel 87% - (5% x C/N) + (100% - (87% - (5% x C/N))) x 40%.

§ 46. · Anden organisk gødning§-link ↗

Virksomheder, der modtager anden organisk gødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for følgende: 1) Typen, mængden og det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen. 2) Den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof. 3) Dato for levering af gødningen.

§ 47. · Anden organisk gødning§-link ↗

Dokumentationen, jf. § 45, stk. 2 og 3, og § 46, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 48. · Anden organisk gødning§-link ↗

Indholdet af kvælstof og fosfor i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. skal bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

§ 49. · Kunstgødning§-link ↗

Virksomhedens forbrug af kvælstof i kunstgødning opgøres som den totale mængde af kvælstof i kunstgødningen.

Kapitel 8 · Opgørelse af lagerstatus for kvælstof og fosfor

§ 50. · Lagerstatus for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske§-link ↗

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i henholdsvis husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske skal opgøres pr. 31. juli 2024.

§ 51. · Lagerstatus for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske§-link ↗

Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske, der udbringes i perioden 1. august 2024 til 30. september 2024 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2024.

Stk. 2. Opgørelsen af ultimolageret for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske, der er produceret og modtaget på virksomheden, beregnes på baggrund af kvælstof- og fosformængden i lageret.

Stk. 3. Lagerstatus for husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske opgøres som summen af hver lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske.

Stk. 4. Lagerstatus omfatter alle lagre af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske uanset, hvor gødningen er opbevaret.

Stk. 5. Opgørelsen foretages på baggrund af en af følgende måder: 1) Normer. 2) De oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse. 3) Analyser af repræsentative prøver, jf. stk. 6.

Stk. 6. Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen, jf. stk. 5, nr. 3, skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Stk. 7. Opgørelsen af lagerstatus pr. 31. juli 2024 skal være dateret og skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 52. · Lagerstatus for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske§-link ↗

Virksomhedens samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske må ikke udgøre mere end 50 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Det samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske for virksomheder uden husdyrbesætning og virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på maksimalt 3.000 kg kvælstof, må maksimalt udgøre 100 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden.

Stk. 3. Det samlede ultimolager af fosfor for virksomheder, hvor modtaget fosfor i bioaske udgør mere end 75 pct. af den samlede mængde fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden, må maksimalt svare til den mængde fosfor, der i alt er modtaget og produceret på virksomheden i den forudgående og indeværende planperiode.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for virksomheder, hvor kvælstofindholdet i dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af virksomhedens samlede kvælstofproduktion.

Stk. 5. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldsystemer i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolager af kvælstof og fosfor i fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof og fosfor i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.

Stk. 6. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 fraviges.

§ 53. · Lagerstatus for kvælstof og fosfor i kunstgødning§-link ↗

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i kunstgødning skal opgøres pr. 31. juli 2024. Virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i kunstgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2024 til 30. september 2024 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2024.

Stk. 2. Lagerstatus for kunstgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i kunstgødning. Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af kunstgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret.

Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af kunstgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof og fosfor.

Kapitel 9 · Ophør og overdragelse

§ 54.§-link ↗

En virksomhed, som før udløbet af planperioden ophører med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm fastsat i bilag 1, tabel 1 og 2, skal senest en måned efter ophørstidspunktet give den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, hvis den overtagende virksomhed er registreret i Register for Gødningsregnskab, de skriftlige oplysninger, der fremgår af gødskningslovens § 32, stk. 2, nr. 1-4.

Stk. 2. Ændringer som følge af ophør af ejendoms- eller brugsretten til et areal skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 11.

Stk. 3. En erklæring om, at forbruget af gødning på et areal skal henføres til den overtagende virksomhed, jf. gødskningslovens § 33, stk. 3, skal være underskrevet af begge parter. Erklæringen skal opbevares på den ophørende virksomhed i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 4. Virksomheder registeret i Register for Gødningsregnskab, der har overtaget arealer og underskrevet en erklæring som nævnt i stk. 3, skal foretage indberetning som nævnt i § 59, stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om kunstgødning, som den virksomhed, der overdrog arealerne, har solgt eller afgivet i planperioden 2023/2024.

§ 55.§-link ↗

Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden efter gødskningslovens § 42 udarbejde gødningsregnskab for planperioden. Gødningsregnskabet skal indberettes til Landbrugsstyrelsen med samme frist som angivet i § 12. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.

Stk. 2. Opgørelse af en ophørende virksomheds lager, jf. gødskningslovens § 34, stk. 1, skal indeholde de oplysninger, der fremgår af nærværende bestemmelses stk. 3-5.

Stk. 3. Det samlede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning og biokul skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af 1) virksomhedens primolager, jf. gødskningslovens § 29, 2) produktionen af kvælstof og fosfor i gødningen, 3) mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i gødningen, og 4) mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i gødningen fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 4. Det samlede lager af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning og biokul skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af 1) mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i gødningen, og 2) mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 5. Det samlede lager af fosfor i bioaske skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af 1) mængden af modtaget og afgivet fosfor i bioaske, og 2) mængden af forbrugt fosfor i bioaske.

Stk. 6. Kunstgødning på lager hos overdrager på overdragelsestidspunktet skal indberettes via Leverandørregister for Gødningsleverancer, jf. § 59.

Stk. 7. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af lagre fra et dødsbo, kan Landbrugsstyrelsen godkende, at virksomhedens samlede lager af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 39, stk. 3.

§ 56.§-link ↗

Gødskningslovens § 43, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.

Kapitel 10 · Nyregistrerede virksomheders opgørelse af primolager af gødning

§ 57.§-link ↗

Virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab, skal opgøre deres primolager af gødning på følgende måde: 1) Virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2023 fradraget den mængde kvælstof og fosfor i gødningstyperne, der udbringes i perioden 1. august 2023 til 30. september 2023 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2023. Opgørelsen af primolageret skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. 2) Der skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af kunstgødning pr. 1. august 2023, fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2023 til 30. september 2023 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2023. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. 3) For hver enkelt mark skal forfrugten fastsættes som markens afgrøde i den foregående planperiode.

Kapitel 11 · Gødningsleverandører

§ 58. · Registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer§-link ↗

Virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der sælger, afgiver eller modtager gødning skal registrere sig i Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer.

Stk. 2. Tilmeldingsbevis for registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer sendes digitalt til virksomheden via Tast selv.

§ 59. · Salg eller anden overdragelse af kunstgødning§-link ↗

Virksomheder og offentligt ejede virksomheder, som er omfattet af gødskningslovens § 3, stk. 1, der sælger eller afgiver kunstgødning, skal senest den 1. september 2024 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem der er afsat kunstgødning til i planperioden.

Stk. 2. Ved afsætning af kunstgødning til virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberettes følgende oplysninger: 1) Modtagers CVR-nummer. 2) Typen af kunstgødning. 3) Den totale mængde af kunstgødning. 4) Det totale indhold af kvælstof og fosfor.

Stk. 3. Ved afsætning af kunstgødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberetningen udelukkende indeholde følgende oplysninger: 1) Typen af kunstgødning. 2) Den samlede mængde af kunstgødning, der er afsat til virksomhederne i planperioden. 3) Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til virksomhederne i planperioden.

Stk. 4. Ved afsætning af kunstgødning til private skal indberettes følgende oplysninger: 1) Typen af kunstgødning. 2) Den samlede mængde af kunstgødning, der samlet er afsat til private. 3) Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til private.

Stk. 5. For indberetninger efter stk. 1-4 skal indberetningen indeholde oplysninger om kunstgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 6. Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der må anvendes til ludning af halm efter reglerne i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 60. · Salg eller anden overdragelse af organisk gødning og bioaske§-link ↗

Følgende virksomheder og offentligt ejede virksomheder skal senest den 1. september 2024 digitalt indberette oplysninger om, hvem de har afsat komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske til i planperioden, til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer: 1) Offentligt ejede virksomheder. 2) Fælles biogasanlæg. 3) Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab. 4) Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab. 5) Fælles komposteringsanlæg. 6) Pyrolyseanlæg. 7) Andre virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, og som afsætter komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul eller bioaske.

Stk. 2. Ved afsætning af gødning til virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberettes følgende oplysninger, jf. dog stk. 3: 1) Modtagers CVR-nummer. 2) Typen af gødning. 3) Den totale mængde gødning. 4) Det totale indhold af kvælstof og fosfor. 5) Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning og gødningens tilknyttede fosforloft.

Stk. 3. Ved afsætning af gødning til andre end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke typer af gødning og det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat.

Stk. 4. Offentligt ejede virksomheder, jf. stk. 1, nr. 1, skal for anden organisk gødning, der afgives via genbrugsstationer eller tilsvarende offentlige genbrugsforanstaltninger, hvor der er almen offentlig adgang, alene indberette afgivelse til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab.

§ 61. · Oplysning om modtagelse af gødning, der ikke er kunstgødning§-link ↗

Følgende virksomheder skal senest den 1. september 2024 digitalt indberette oplysninger om, hvem de har modtaget husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske fra i planperioden, til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer: 1) Fælles biogasanlæg. 2) Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab. 3) Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab. 4) Fælles komposteringsanlæg. 5) Pyrolyseanlæg.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Hvilke registrerede virksomheder i Register for Gødningsregnskab, og hvilke ikke-registrerede virksomheder, der er modtaget gødning fra, angivet med afgivers CVR-nr. 2) Typen af gødning, der er modtaget. 3) Den totale mængde af den gødning, der er modtaget. 4) Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der er modtaget. 5) Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning, samt gødningens tilknyttede fosforloft.

Kapitel 12 · Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab

§ 62.§-link ↗

På forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, der forbrænder husdyrgødning, komposteret husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, med henblik på fratræk af kvælstof i den totale mængde af kvælstof, skal der foreligge en opgørelse for den afbrændte gødning, jf. stk. 2.

Stk. 2. Opgørelsen for den afbrændte gødning skal omfatte følgende: 1) Det totale antal kg kvælstof og gødningstypen, der tilføres forbrændings- eller brændingsanlægget. 2) Den producerede energimængde med angivelse af en energimålers visning, jf. § 63.

Stk. 3. Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor forbrænding finder sted.

Stk. 4. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og den planperiode, hvor forbrændingen finder sted.

§ 63.§-link ↗

Varmeveksleren på forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skal være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh.

Stk. 2. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.

§ 64.§-link ↗

På forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af bioaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af bioasken jf. stk. 2.

Stk. 2. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og være påført dato for prøveudtagningen.

§ 65.§-link ↗

Dokumentation, jf. §§ 62 og 64, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Kapitel 13 · Afskæring af klageadgang, offentliggørelse, obligatorisk digital kommunikation og straf

§ 66. · Afskæring af klageadgang§-link ↗

Landbrugsstyrelsens afgørelser truffet efter gødskningsloven eller efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 67. · Offentliggørelse§-link ↗

Landbrugsstyrelsen kan på Landbrugsstyrelsens hjemmeside offentliggøre med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder indskærpelser, samt vedtagne administrative bødeforelæg.

§ 68. · Obligatorisk digital kommunikation§-link ↗

Påmindelsesbreve, skriftlige partshøringer og skriftlige referater af telefoniske partshøringer i medfør af forvaltningslovens § 19, om indberetning af afsat gødning i Leverandørregister for gødningsleverancer, efter bekendtgørelsens kapitel 11, sendes digitalt til virksomheden via Tast selv.

§ 69. · Straf§-link ↗

Overtrædelse af § 6, stk. 12, § 7, stk. 8, § 9, stk. 8, § 10, stk. 7, § 11, stk. 1 og 3, §§ 12 og 13, § 19, stk. 3, §§ 21-24, § 33, §§ 35-38, §§ 40 og 41, §§ 43-48, § 50, § 51, stk. 1, 2 og 7, § 52, stk. 1-3 og 5, § 53, § 54, stk. 2-4, § 55, stk. 1-6, § 57 og §§ 59-65 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

§ 70. · Straf§-link ↗

Skønnes en overtrædelse af gødskningslovens § 12 ikke at ville medføre højere straf end bøde, jf. gødskningslovens § 53, stk. 1, nr. 1, kan Landbrugsstyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder efter gødskningslovens § 54, stk. 2, tilsvarende anvendelse på bødeforelæg meddelt efter stk. 1.

Stk. 3. Vedtages bødeforelægget inden den givne frist, bortfalder videre forfølgning, jf. gødskningslovens § 54, stk. 3.

Kapitel 14 · Ikrafttræden

§ 71.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2023.