§ 1.§-link ↗
Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i radiografi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse selvstændigt at kunne planlægge, udføre, vurdere, formidle, lede, udvikle og implementere radiografi samt rådgive inden for undersøgelse, diagnostik og behandling, sundhedsfremme og forebyggelse, herunder strålebeskyttelse og patientsikkerhed. Gennem uddannelsen kvalificeres den studerende i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for radiografi til at fungere som radiograf i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse.
Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer, som angivet i bilag 1.
Stk. 3. Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for radiografens fagområde og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i radiografi. Den engelske titel er Bachelor of Radiography.
Stk. 2. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor's Degree Programme of Radiography.
Stk. 3. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed.
Stk. 2. Institutionen og organisationen, der stiller praktiksted (klinisk uddannelsessted) til rådighed, samarbejder på alle niveauer med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og praktikken (den kliniske uddannelse). Institutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Samarbejdet mellem institutionen og praktikinstitutionen skal være beskrevet i forpligtende aftaler, som er udarbejdet i fællesskab, og som skal offentliggøres på institutionens hjemmeside.
Stk. 3. Institutionen skal godkende praktikstedet. Et praktiksted udgør et ledelsesmæssigt afgrænset område, som er godkendt af institutionen, jf. kriterierne herfor i studieordningen.
Stk. 4. Praktikstedet er over for institutionen ansvarlig for gennemførelsen af praktikken i henhold til retningslinjer fastsat af institutionen.
Stk. 5. Det er en forudsætning for godkendelse af praktikstedet, at der er tilknyttet kliniske vejledere. Klinisk vejleder er en sundhedsprofessionel, der har indgående kendskab til radiografuddannelsen og professionens virksomhedsfelt, det kliniske uddannelsessteds radiografi- eller sundhedsfaglige område, og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse. De kliniske vejledere forestår og har ansvaret for den kontinuerlige daglige kliniske undervisning og vejledning af studerende på et godkendt klinisk uddannelsessted.
Stk. 6. Det er tillige en forudsætning for godkendelse, at praktikken opfylder følgende: 1) Ved praktik forstås den del af uddannelsen, hvor den radiografstuderende er i direkte kontakt med raske eller syge enkeltpersoner og eller grupper, lærer at planlægge, yde og vurdere den samlede radiografiske indsats. 2) Praktikken finder sted på regionale og private institutioner samt andre relevante institutioner og foregår under vejledning. 3) Udvalgte elementer af praktikken kan i begrænset omfang og f.eks. som forberedelse til patientkontakt tilrettelægges i et færdighedslaboratorium eller simulationslaboratorium, men kan ikke erstatte direkte patientkontakt i den kliniske afdeling eller institution.
§ 4.§-link ↗
Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point, heraf tværprofessionelle elementer på 20 ECTS-point, valgfri elementer på 20 ECTS-point og bachelorprojekt på 20 ECTS-point, heraf 5 ECTS-point praktik. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point.
Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre med en varighed på hver 30 ECTS-point. Et semester kan opdeles i moduler på 10 ECTS-point.
§ 5.§-link ↗
Uddannelsen består af teoretiske elementer med et samlet omfang på 120 ECTS-point og praktik med et samlet omfang på 90 ECTS-point. Uddannelsen tilrettelægges med følgende: 1) En basisdel, hvor den studerende erhverver sig kompetencer i uddannelsens centrale fagområder. 2) 3 studieretninger, der hver har et omfang på 45 ECTS-point, og hvoraf den studerende vælger én af følgende: a) Nuklearmedicinsk billeddiagnostik, der tilrettelægges inden for klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelser. b) Radiologisk billeddiagnostik, der tilrettelægges inden for billeddiagnostiske røntgen-, CT-, MR- og ultralydsundersøgelser og behandlinger. c) Stråleterapi, der tilrettelægges inden for planlægning og behandlingsteknik ved strålebehandlingsforløb i relation til udvalgte kræftformer. 3) Praktik tilrettelægges i både basisdel og studieretning.
Stk. 2. Uddannelsen tilrettelægges inden for følgende fagområder: 1) Sundhedsvidenskabelige fag på 150 ECTS-point. 2) Naturvidenskabelige fag på 45 ECTS-point. 3) Humanistiske fag på 10 ECTS-point. 4) Samfundsvidenskabelige fag på 5 ECTS-point.
§ 6.§-link ↗
I uddannelsen indgår følgende obligatoriske temaer tilrettelagt på uddannelsens første to år: 1) Grundlæggende viden om radiografi i patientforløb med fokus på alment forekommende røntgen-, CT- og nuklearmedicinske undersøgelser og stråleterapi på 30 ECTS-point. 2) Grundlæggende færdigheder og kompetencer i radiografi med fokus på patientforløb ved alment forekommende røntgen- og CT-undersøgelser og nuklearmedicinske undersøgelser og stråleterapi på 30 ECTS-point. 3) Viden om radiografi i patientforløb med fokus på CT-, MR- og komplekse røntgenundersøgelser på 30 ECTS-point. 4) Færdigheder og kompetencer i radiografi med fokus på sammenhængende patientforløb ved CT-, MR- og komplekse røntgenundersøgelser på 30 ECTS-point.
§ 7.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning for hele uddannelsen. Studieordningen består af en fællesdel, der har til formål at sikre ensartethed på tværs af institutioner og en institutionsdel. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.
Stk. 2. Fællesdelen skal indeholde beskrivelse af følgende: 1) Indhold i hvert tema i de første to år, jf. § 6. 2) Mål for læringsudbytte, der afsluttes efter uddannelsens første to år. 3) Fordelingen af teoretiske elementer og praktik (klinisk uddannelse) i ECTS-point inden for uddannelsens første to år. 4) Fordelingen af fagområder, jf. § 5, stk. 2, i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. 5) Prøver, der tilrettelægges inden for uddannelsens første to år, herunder hvilke prøver, der har ekstern bedømmelse og er kliniske og/eller teoretiske. 6) Krav til det afsluttende bachelorprojekt. 7) Regler om merit.
Stk. 3. Institutionsdelen udarbejdes i overensstemmelse med reglerne om institutionsdel i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). Institutionen fastsætter i institutionsdelen obligatorisk og valgfrit indhold i temaer, der tilrettelægges i de sidste 1½ år af uddannelsen.
§ 8.§-link ↗
Prøver placeres i forbindelse med afslutning af et semester.
Stk. 2. Institutionen fastsætter i studieordningens institutionsdel de mål for læringsudbytte, som prøves efter stk. 1.
Stk. 3. Prøve i medicinhåndtering skal bestås inden for uddannelsens første to år som forudsætning for, at den studerende kan fortsætte på uddannelsens tredje år.
Stk. 4. Der er mødepligt til praktikken. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i praktikken.
Stk. 5. I øvrigt gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).
§ 9.§-link ↗
Ved en væsentlig ændring af studieordningen skal relevant autorisationsmyndighed orienteres.
Stk. 2. En ændring af studieordningens fællesdel forudsætter enighed blandt de udbydende uddannelsesinstitutioner og skal drøftes med uddannelsesinstitutionernes samarbejdspartnere vedrørende uddannelsen.
Stk. 3. I øvrigt gælder de regler om ændring af en studieordning, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt i lov om professionshøjskoler.
§ 10.§-link ↗
I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, dog undtaget krav til studieordningens fællesdel.
§ 11.§-link ↗
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade, at en uddannelsesinstitution fraviger bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidigt fastsættes forsøgets varighed og afrapporteringsform.
§ 12.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 507 af 30. maj 2016 om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi ophæves.