Bekendtgørelse nr. 774 · 2023

Gældende

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab

Dokumentdato: 12. jun. 2023Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Formål

§ 1.§-link ↗

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt inden for jordemoderens virksomhedsområde, herunder indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde, ledelse og administrativt arbejde og deltage i forsknings- og udviklingsarbejde. Den uddannede kvalificeres til at kunne levere sundhedsydelser i forbindelse med familieplanlægning, familiedannelse og seksuel og reproduktiv sundhed samt til at kunne yde omsorg gennem sundhedsfremme, forebyggelse, risikoopsporing, diagnosticering, pleje og behandling, centreret om den enkelte borger samt at kunne fremme og understøtte evidensbaseret praksis samt tiltag, der styrker folkesundheden. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

Stk. 3. Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for jordemoderens fagområde og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod.

Stk. 4. Den uddannede skal opfylde kravene som beskrevet i EU-direktiv 2013/55/EU samt cirkulære om jordemodervirksomhed nr. 149 af 8. august 2001.

§ 2.§-link ↗

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i jordemoderkundskab. Den engelske titel er Bachelor of Midwifery.

Stk. 2. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor's Degree Programme of Midwifery.

Stk. 3. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Kapitel 2 · Varighed, struktur og tilrettelæggelse

§ 3.§-link ↗

Uddannelsesinstitutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen og organisationen, der stiller praktiksted (klinisk uddannelsessted) til rådighed samarbejder på alle niveauer med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og praktikken (den kliniske uddannelse). Institutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Samarbejdet mellem institutionen og praktikinstitutionen skal være beskrevet i forpligtende aftaler, som er udar- bejdet i fællesskab, og som skal offentliggøres på institutionens hjemmeside.

Stk. 3. Institutionen skal godkende praktikstedet. Et praktiksted udgør et ledelsesmæssigt afgrænset område, som er godkendt af institutionen, jf. kriterierne herfor i studieordningen.

Stk. 4. Praktikstedet er over for institutionen ansvarlig for gennemførelsen af praktikken i henhold til retningslinjer fastsat af institutionen.

Stk. 5. Det er en forudsætning for godkendelse af praktikstedet, at der er tilknyttet kliniske vejledere, der er jordemødre, og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse.

Stk. 6. Det er tillige en forudsætning for godkendelse af praktikken, at den opfylder følgende: 1) Ved praktik forstås den del af uddannelsen, hvor den studerende i direkte kontakt med raske eller syge enkeltpersoner eller grupper lærer at planlægge, yde og vurdere den samlede jordemoderindsats. 2) Praktikken finder sted på regionale, kommunale og private institutioner samt andre relevante institutioner, herunder i private hjem, og foregår under supervision og vejledning. 3) Udvalgte elementer af praktikken kan i begrænset omfang og f.eks. som forberedelse til patientkontakt tilrettelægges i et færdighedslaboratorium eller simulationslaboratorium, men kan ikke erstatte direkte patientkontakt i den kliniske afdeling/institution.

§ 4.§-link ↗

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point, heraf 20 ECTS-point tværprofessionelle elementer, 20 ECTS-point valgfrie elementer og bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre med en varighed på hver 30 ECTS-point. Et semester kan opdeles i moduler på 10 ECTS-point.

§ 5.§-link ↗

Uddannelsen består af teoretiske elementer med et samlet omfang på 105 ECTS-point og praktik med et samlet omfang på 105 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsen tilrettelægges inden for følgende fagområder: 1) Sundhedsvidenskabelige fag, svarende til 156 ECTS-point. 2) Naturvidenskabelige fag, svarende til 15 ECTS-point. 3) Humanistiske fag, svarende til 24 ECTS-point. 4) Samfundsvidenskabelige fag, svarende til 15 ECTS-point.

§ 6.§-link ↗

I uddannelsen indgår følgende obligatoriske temaer tilrettelagt på uddannelsens første to år: 1) Grundlæggende viden relateret til ukompliceret familiedannelse, graviditet, fødsel, barsel samt raske nyfødte på 30 ECTS-point. 2) Jordemoderfaglig omsorg i relation til ukompliceret familiedannelse, graviditet, fødsel, barsel samt raske nyfødte - opøvelse af kliniske kompetencer på 30 ECTS-point. 3) Grundlæggende viden relateret til ukompliceret og kompliceret familiedannelse, graviditet, fødsel, barsel samt raske og syge nyfødte på 30 ECTS-point. 4) Jordemoderfaglig omsorg i relation til ukompliceret og kompliceret familiedannelse, graviditet, fødsel, barsel samt raske og syge nyfødte - opøvelse af kliniske kompetencer på 30 ECTS-point.

§ 7.§-link ↗

Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning for hele uddannelsen. Studieordningen består af en fællesdel, der har til formål at sikre ensartethed på tværs af uddannelsesinstitutioner, og en institutionsdel. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.

Stk. 2. Fællesdelen skal indeholde beskrivelse af følgende: 1) Indhold i hvert tema de første 2 år, jf. § 6. 2) Mål for læringsudbytte, der afsluttes efter uddannelsens første 2 år. 3) Fordelingen af teoretiske elementer og praktik (klinisk uddannelse) i ECTS-point inden for uddannelsens første 2 år. 4) Fordelingen af fagområder, jf. § 5, stk. 2, i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. 5) Prøver, der tilrettelægges inden for uddannelsens første to år, herunder hvilke prøver der har ekstern bedømmelse og er henholdsvis kliniske eller teoretiske. 6) Krav til det afsluttende bachelorprojekt. 7) Regler om merit.

Stk. 3. Institutionsdelen udarbejdes i overensstemmelse med reglerne om institutionsdel i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). Institutionen fastsætter i institutionsdelen obligatorisk og valgfrit indhold i temaer, der tilrettelægges i de sidste 1½ år af uddannelsen.

Kapitel 3 · Eksamen m.v.

§ 8.§-link ↗

Prøver placeres i forbindelse med afslutning af et semester.

Stk. 2. Institutionerne fastsætter i studieordningens institutionsdel de mål for læringsudbytte, som prøves efter stk. 1.

Stk. 3. Der er mødepligt til praktikken. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i praktikken.

Stk. 4. I øvrigt gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Kapitel 4 · Andre regler

§ 9.§-link ↗

Ved en væsentlig ændring af studieordningen skal relevant autorisationsmyndighed orienteres.

Stk. 2. En ændring af studieordningens fællesdel forudsætter enighed blandt de udbydende uddannelsesinstitutioner og skal drøftes med uddannelsesinstitutionernes samarbejdspartnere vedrørende uddannelsen.

Stk. 3. I øvrigt gælder de regler om ændring af en studieordning, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt i lov om professionshøjskoler.

§ 10.§-link ↗

I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, dog undtaget krav til studieordningens fællesdel.

§ 11.§-link ↗

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade, at en uddannelsesinstitution fraviger bekendtgørelsen som led i forsøg, jf. dog § 1, stk. 4. Samtidigt fastsættes forsøgets varighed og afrapporteringsform.

Kapitel 5 · Ikrafttræden m.v.

§ 12.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2023.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 700 af 8. juni 2016 om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab ophæves.