§ 1. · Formål og retsvirkninger§-link ↗
Bekendtgørelsen har til formål at reservere og udlægge arealer til en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen, som vist på bilag 1.
§ 2. · Formål og retsvirkninger§-link ↗
Bestemmelserne i §§ 3-8 tillægges retsvirkning som kommuneplan, og bygge- og anlægsarbejder, der er forudsat i §§ 3, 7 og 8, kan iværksættes uden lokalplan og tilladelse efter lovens § 35, stk. 1. Bekendtgørelsen tilsidesætter herunder kommunal planlægning i det omfang, den ikke er forenelig med de forudsatte bygge- og anlægsarbejder.
§ 3. · Reservation af areal til 400 kV højspændingsforbindelse med kabelovergange og kabelovergangsstationer§-link ↗
Reglerne i dette kapitel reserverer og udlægger arealer fra Endrup til grænsen til en 400 kV højspændingsforbindelse, kabelovergange og kabelovergangsstationer, som vist på bilag 2, bilag 4 og bilag 5.
Stk. 2. Arealreservationerne og udlæg vises på kort.plandata.dk
§ 4. · Reservation af areal til 400 kV højspændingsforbindelse med kabelovergange og kabelovergangsstationer§-link ↗
Reservationen gælder i et bælte på 200 meter på hver side af den planlagte 400 kV højspændingsforbindelse, som vist på bilag 2.
Stk. 2. Mindre ændringer i arealreservationen, jf. stk. 1, kan ske efter godkendelse af ministeren for landdistrikter eller den, ministeren bemyndiger hertil.
Stk. 3. Berørte kommuner er oplistet i bilag 3.
§ 5. · Reservation af areal til 400 kV højspændingsforbindelse med kabelovergange og kabelovergangsstationer§-link ↗
Arealreservationen, jf. § 4, stk. 1-2, ophæves, når højspændingsforbindelsen er anlagt, og der er tinglyst privatretlige servitutter for arealer omkring luftledninger og kabellægning af luftledninger i medfør af el-sikkerhedsloven.
§ 6. · Reservation af areal til 400 kV højspændingsforbindelse med kabelovergange og kabelovergangsstationer§-link ↗
Inden for arealreservationen, jf. § 4, stk. 1-2, må der ikke planlægges eller etableres anlæg, der ikke er forenelige med de restriktioner, der er forbundet med en 400 kV højspændingsforbindelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen må ikke give tilladelse efter lovens § 35, stk. 1, til forhold, der er i strid med reservationen.
§ 7. · Reservation af areal til 400 kV højspændingsforbindelse med kabelovergange og kabelovergangsstationer§-link ↗
Inden for arealreservationen, jf. § 4, stk. 1-2, kan der etableres 7 kabelovergange og 2 kabelovergangsstationer med en placering som vist på bilag 4 og 5. Hver kabelovergang og kabelovergangsstation med tilhørende tekniske anlæg og beplantning m.v. kan etableres inden for et areal på op til 7.700 m2 hhv. 9.400 m2.
Stk. 2. I forbindelse med etablering af en kabelovergang eller en kabelovergangsstation, jf. stk. 1, skal der opsættes et sikkerhedshegn på op til 3 meter omkring kabelovergangens eller kabelovergangsstationens tekniske anlæg, og uden om sikkerhedshegnet udlægges et 10 meter bredt bælte, hvor der kan etableres græs, biodiversitetstiltag, beplantning og vandafledning.
Stk. 3. I forbindelse med etablering af en kabelovergang eller en kabelovergangsstation, jf. stk. 1, kan der foretages nødvendige terrænreguleringer. Terrænreguleringer skal udføres med bløde overgange, så det færdige terræn fremstår som en naturlig del af landskabet.
§ 8. · Reservation af areal til 400 kV højspændingsforbindelse med kabelovergange og kabelovergangsstationer§-link ↗
I hele længden af arealreservationen fra Endrup til grænsen, jf. § 4, kan et bælte på i alt 100 meter i bredden, centreret om den kommende højspændingsforbindelse, anvendes til midlertidig arbejdsplads.
Stk. 2. Uden for 100 meter bæltet kan 20 arealer midlertidigt anvendes til arbejds- og oplagspladser, som angivet i bilag 6. Hver midlertidige oplags- og arbejdsplads kan have et areal på op til 5.500 m2.
Stk. 3. Områderne, der er udlagt til de 7 kabelovergange og 2 kabelovergangsstationer, jf. § 7, kan tillige anvendes til midlertidige arbejds- og oplagspladser, som angivet i bilag 6.
Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse efter lovens § 35, stk. 1, herunder inden for arealreservationen i § 4, stk. 1-2, til andre midlertidige oplags- og arbejdspladser m.v. forbundet med anlæg af 400 kV højspændingsforbindelsen.
§ 9. · Reservation af areal til 400 kV højspændingsforbindelse med kabelovergange og kabelovergangsstationer§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. juni 2023.